Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for rådgivning i forbindelse med lån til investeringsbil og køb af bolig.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et ansvar ved at yde lån til køb af investeringsbil og efterfølgende finansiere en bolighandel.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der var kunde i pengeinstituttet P, henvendte sig i sommeren 2007 til Danske Bank med henblik på at skifte bank.

Klageren havde et lån på 78.700 kr. samt et billån på 216.500 kr. hos P.

Klageren ønskede at købe en ikke-indregistreret bil, som han forventede at kunne sælge med fortjeneste.

Den 16. august 2007 udarbejdede banken en økonomiberegning, der viste, at klagerens rådighedsbeløb ville falde fra 7.685 kr. til 4.721 kr. ved optagelse af et lån på 462.000 kr. til køb af bilen.

I august 2007 købte klageren en BMW M3 CSL og finansierede købet hos Danske Bank ved optagelse af et stående lån på 475.000 kr.

Den 31. august 2007 underskrev klageren gældsbrev med Danske Bank på 80.000 kr. til brug for indfrielse af lånet hos P på 78.700 kr. samt et gældsbrev på 220.000 kr. til indfrielse af billånet hos P.

Den 30. november 2007 udarbejdede banken en økonomiberegning for klageren og hans kæreste S, idet parret overvejede at købe et hus. Parret ventede barn.

Beregningen tog udgangspunkt i en indtægt for klageren og S på hver 300.000 kr. og et hus med en købspris på 731.382 kr. Beregningen viste et rådighedsbeløb på 6.980 kr. pr. måned.

Den 5. december 2007 udarbejdede banken en ny økonomiberegning, der viste et rådighedsbeløb på 9.495 kr. I denne beregning var der budgetteret med, at parret solgte en Ford Fiesta, og klarede sig uden en (indregistreret) bil.

Parret købte herefter et hus for et ikke oplyst beløb.

I marts måned 2008 var parret til møde i banken. Til brug for mødet var der den 7. marts 2008 udarbejdet en økonomiberegning, der viste et rådighedsbeløb på 9.313 kr. Parret havde solgt Ford Fiestaen og erhvervet en ældre Ford Mondeo i stedet. S’ indtægt var angivet som 228.000 kr. pr. år.

I beregningen var følgende gældsposter angivet:

Den 16. januar 2009 blev klagerens BMW kredit omlagt til et lån med afvikling. Banken har oplyst, at den ønskede afvikling af kreditten for at mindske risikoen for, at klageren kom til at stå med en stor restgæld, når bilen blev solgt. Klageren vurderede, at han ville kunne opnå en bedre pris for bilen ved at vente med et salg. Bilen havde på det tidspunkt en anslået værdi på 300.000–350.000 kr.

I sommeren 2009 solgte klageren og S huset, da de gik fra hinanden. Huset blev efter det oplyste solgt med et tab på ca. 600.000 kr. Gælden blev delt mellem klageren og S uden krydshæftelse.

Den 13. januar 2010 var klageren sammen med en rådgiver til møde i banken vedrørende afvikling af gælden. Klageren ønskede en afviklingsordning, hvor gælden ville være afviklet inden for en overskuelig periode med en månedlig ydelse, der ville betyde, at han havde et rådighedsbeløb på 5.200 kr. pr. måned. Den resterende del af gælden skulle banken afskrive.

Klageren og banken nåede ikke til enighed om en løsning.

I januar 2010 blev investeringsbilen solgt for 285.000 kr.

Pr. 2. september 2010 var klagerens gæld til banken på 493.409,47 kr.

Banken har under sagen tilbudt klageren at afskrive gælden, når den er nedbragt til 150.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. juni 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal give saldokvittering for en væsentlig del af klagerens gæld til banken.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at bankens økonomiberegninger indeholder en række fejl.

Huslejen var sat til 1.083 kr. pr. måned, hvilket kun var muligt, da han på det tidspunkt boede på en kaserne efter at være vendt hjem fra en udstationering med forsvaret. Der var alene tale om en midlertidig bopæl. Dette skal ses i forhold til, at hans lån havde en løbetid på mellem 5 og 10 år.

Lånet til køb af investeringsbilen var i økonomiberegningen angivet med en restløbetid på 10 år. Det passer slet ikke med ydelsen, der alene dækker renterne.

Der var ikke råd til investeringsbilen. Banken burde have frarådet ham at købe bilen, da det var naivt at tro, at den ville stige i værdi.

Banken bevilgede således i august 2007 et engagement på 775.000 kr. baseret på en fejlagtig økonomiberegning.

Banken krævede ikke i forbindelse med huskøbet, at investeringsbilen skulle sælges. Banken burde have stillet krav om, at investeringsbilen blev solgt, inden den bevilgede lån til køb af hus.

Danske Bank har anført, at økonomiberegningerne, der ligger til grund for de bevilgede lån og kreditter, er baseret på klagerens og S’ egne oplysninger.

Det fremgår af beregningerne, at de er vejledende og at kunden selv bør kontrollere forudsætningerne, herunder indtægter og udgifter. Klageren burde selv have gjort opmærksom på, hvis boligen på kasernen kun havde midlertidig karakter.

Beregningerne viste et tilfredsstillende rådighedsbeløb.

Klageren fremstod fornuftig i forhold til sin investering i bilen. Den i økonomiberegningen angivne restløbetid er indsat som en standardforudsætning. Klageren var klar over, at lånet var et stående lån, der først ville blive afviklet ved salg af bilen.

Kreditgivningen var forsvarlig. Størrelsen af klagerens engagement i august 2007 var delvist bestemt af den gæld, han medbragte fra P.

Banken bærer ikke risikoen for, at der efterfølgende er ændret i forudsætningerne for økonomiberegningerne.

Det var en underliggende forudsætning for bevillingen af lånet til huskøbet, at klageren solgte investeringsbilen inden for 1–2 år.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren bad i august 2007 Danske Bank om at finansiere en bil, som han ville købe i investeringsøjemed. Ankenævnet finder, at klageren var nærmest til at vurdere risikoen forbundet med den påtænkte investering.

Ankenævnet lægger til grund, at der ikke var tale om, at bilen skulle erhverves som en langsigtet investering, men at bilen skulle videresælges inden for en overskuelig årrække. Ved beregningen af om klageren havde råd til at købe og eje bilen, havde banken derfor ikke grund til at medregne en højere boligudgift, end den som klageren havde oplyst var aktuel.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at Danske Bank har begået fejl og forsømmelser i forbindelse med købet af investeringsbilen.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Danske Bank har begået fejl eller forsømmelser ved beregning af klagerens og S’ rådighedsbeløb i forbindelse med parrets køb af hus, eller at der påhvilede banken en pligt til at stille krav om, at investeringsbilen skulle sælges inden huset blev købt.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.