Forvaltning af båndlagt arv. Godtgørelse for omkostninger og tidsforbrug i forbindelse med klagesag.
| Sagsnummer: | 1 /1997 |
| Dato: | 10-06-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lars Pedersen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Båndlæggelse
Afvisning - anden myndighed § 4, andre ankenævn mv. § 5, stk. 1 |
| Ledetekst: | Forvaltning af båndlagt arv. Godtgørelse for omkostninger og tidsforbrug i forbindelse med klagesag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes søster blev ved deres moders død den 23. februar 1996 tillagt en rentenydelsesret af en båndlagt kapital. For så vidt angår klagerens andel var der tale om et fideikommislignende forhold. Kapitalen blev forvaltet af indklagedes forvaltningsafdeling.
Ved bl.a. skrivelse af 1. oktober 1996 rettede klageren henvendelse til forvaltningsafdelingen med en række klagepunkter vedrørende afdelingens behandling af arvesagen, herunder indhentelse af Civilretsdirektoratets stillingtagen til en række spørgsmål vedrørende den båndlagte kapital.
Den 29. november 1996 fremsendte indklagede en fejlbehæftet meddelelse om obligationsrenter til klageren.
Indklagede har oplyst, at depotets beholdning af ikke udtrukne obligationer ved en fejl fra afdelingens side blev solgt med valør den 30. august 1996. Fejlen blev rettet den 2. september 1996. Dette salg/genkøb indebar, at der systemmæssigt skulle korrigeres for solgte/købte renter. Korrektionen skete på klagerens foranledning efter udsendelsen af meddelelsen af 29. november 1996 og inden afregningen pr. 2. januar 1997. Fejlen ville under alle omstændigheder være blevet opdaget ved indklagedes kontrolgennemgang af depotet i januar/februar 1997.
Ved klageskema af 5. januar 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at indføre en procedure, der effektivt sikrer mod fejl i forbindelse med depotet, og at indklagede tilpligtes at betale et beløb til dækning af positive udgifter og for hans ulejlighed med sagen. Klageren har endvidere fremsat ønske om overførsel af depotet til en forvaltningsafdeling i et andet pengeinstitut.
Indklagede har for så vidt angår spørgsmålet om overførsel til et andet pengeinstitut nedlagt påstand om afvisning. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets sekretariat forespurgte ved skrivelse af 6. februar 1997 Civilretsdirektoratet, i hvilket omfang de af klageren rejste klagepunkter var omfattet af Civilretsdirektoratets kompetence.
Ved skrivelse af 11. april 1997 meddelte Civilretsdirektoratet, Lenskontrollen, at man ikke kunne pålægge forvaltningsafdelinger at indføre bestemte procedurer, men alene foretage henstillinger. En egentlig klagebehandling af sådanne spørgsmål faldt uden for Lenskontrollens kompetence. Det blev endvidere meddelt, at Lenskontrollen ikke har kompetence til at pålægge en forvaltningsafdeling at udbetale erstatning til en rentenyder på grund af fejl begået af afdelingen. For så vidt angår spørgsmålet om overførsel af kapitalen kunne Lenskontrollen foranledige en sådan efter ansøgning.
Ved skrivelse af 14. april 1997 til klageren afviste sekretariatet klagen for så vidt angår overførsel af kapitalen til et andet pengeinstitut med henvisning til, at behandlingen af spørgsmålet i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder og derfor falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 4. For så vidt angår klagerens krav om indførsel af procedurer, der sikrer mod fejl, henviste sekretariatet til, at Ankenævnet ikke tager stilling til generelle spørgsmål om forretningsgange i pengeinstitutter, men alene konkrete formueretlige tvister. Med hensvisning til påstanden om erstatning for positive udgifter og tidsforbrug i forbindelse med sagen, blev klageren anmodet om at angive kravets størrelse.
Ved skrivelse af 23. april 1997 opgjorde klageren sit krav til 70 kr. til dækning af positive udgifter og 2.380 kr. for tidsforbrug (10 timer à 238 kr.), i alt 2.450 kr.
Klageren har anført, at han gentagne gange har måttet foranledige fejl berigtiget og rykket for svar i forbindelse med indklagedes forvaltning af den båndlagte kapital. Klageren har henvist til skrivelsen af 1. oktober 1996 og den fejlbehæftede meddelelse om obligationsrenter af 29. november 1996.
Indklagede har anført, at klagerens krav om et kulancebeløb ikke kan imødekommes.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for de positive udgifter og den ulejlighed, han anfører at have haft i forbindelse med sagen. For så vidt angår den del af kravet, der relaterer sig til tiden efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet, henvises til Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.