Afgørelse

Lånetilsagn.

Klageren ejer en ejerlejlighed, hvori der indestår et lån til det indklagede realkreditinstitut. Efter det oplyste var klagerens tidligere ægtefælle medejer af ejerlejligheden og meddebitor på lånet til instituttet. Ligeledes efter det oplyste foretog kommunen i december 2001 udlæg i ejerlejligheden for skattegæld. Instituttet fremsendte angiveligt i januar 2004 en ”LåneGodkendelse” til klageren, hvoraf det fremgik, at klageren var forhåndsgodkendt til at optage et nyt realkreditlån under nogle nærmere angivne forudsætninger, herunder at klageren eller andre i klagerens husstand ikke var registreret som dårlig betaler og ikke var i restance til instituttet eller lignende. Klageren udtog efter det oplyste i marts 2006 ejerlejligheden i forbindelse med bodeling mod betaling af 200.000 kr. til den tidligere ægtefælle. Klageren kontaktede i august 2006 instituttet med henblik på overtagelse af det indestående lån samt optagelse af et tillægslån i ejendommen. Instituttet afviste at yde tillægslån med henvisning til, at der var tinglyst et udlæg i på ejendommen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham et tillægslån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at udlægssituationen måtte den anses for omfattet af instituttets forbehold om ikke at give lån til dårlige betalere og personer, der er i restance, selv om udlægssituationen ikke var direkte omtalt i instituttets LåneGodkendelse. Der var således efter Nævnets opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at instituttet havde forpligtet sig til at yde klageren et lån. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at instituttet ved at udsende LåneGodkendelsen, der havde karakter af standardinformation, havde givet klageren urigtige eller misvisende oplysninger eller tilsidesat sine rådgivningsforpligtelser over for klageren på en måde, der kunne begrunde, at instituttet havde påtaget sig nogen forpligtelser over for klageren. Instituttet blev derfor frifundet.