Afgørelse

Indsigelse vedrørende bankens rådgivning i forbindelse med finansiering af andelsbolig samt kaution for tidligere samlevers gæld ved opdeling af gæld som følge af samlivsophævelse

Indledning

Denne sag vedrører, om Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren som følge af uansvarlig långivning i forbindelse med finansiering af en andelsbolig, samt klagerens indsigelse vedrørende kaution for tidligere samlevers gæld til banken ved senere opdeling af gælden i forbindelse med samlivsophævelse.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans nu tidligere samlever S er kunder i Nordea Bank.

Ifølge det oplyste arvede klageren i 2008 en ejendom samt værdipapirer for ca. 40.000 kr. fra sin plejemor.

Klageren og S, der boede i ejendommen, ønskede at overtage denne. Banken afslog imidlertid at medvirke til finansieringen heraf. Ejendommen blev derfor solgt ifølge det oplyste med et overskud på ca. 135.000 kr. Klageren har oplyst, at han anvendte 60.000 kr. af beløbet til en brugt motorcykel.

Klageren og S ønskede herefter at købe en andelsbolig til 575.000 kr. og henvendte sig til banken vedrørende finansiering af boligkøbet.

Klageren var mekanikerlærling og havde et år tilbage af sin læretid. Ifølge klagerens årsopgørelse for 2008 havde han på daværende tidspunkt en skattepligtig indkomst på 121.578 kr.

Ifølge det oplyste var S ved at tage 10. klasse på VUC. Hun modtog SU og SU-lån og arbejdede ca. 40 timer om måneden.

Banken har oplyst, at andelsboligen blev finansieret ved optagelse af en ”Nordea Prioritet Andel” på 460.000 kr. samt et andelsboliglån på 115.000 kr. samt at banken fik sikkerhed i et ejerpantebrev på 460.000 kr. med pant i andelsboligen.

Banken har oplyst, at man ikke længere er i besiddelse af beregningen for klagerens rådighedsbeløb, men af en fremlagt bevillingsoversigt fremgår følgende:

”…

[R]ådighedsbeløbet er ca. tkr. 7,5-8 det næste år idet [klageren] har værdipapirer for ca. tkr. 40 som de bruger til at øge deres rådighedsbeløb med. Når [klageren] er udlært er rådighedsbeløbet over tkr. 10 …

…”

Klageren har oplyst, at andelsboliglånet var på 137.000 kr. med en månedlig ydelse på 1.255 kr. som blev hævet på parrets bugetkonto til hvilken der hver måned blev overført 3.000 kr. af den resterende del af den arv, klageren havde modtaget.

Klageren og S betalte alene renter på prioritetslånet.

Klagerens skattepligtige indkomst udgjorde i 2009 156.988 kr.

I 2010 gik klageren og S fra hinanden og i foråret 2011 blev andelsboligen ifølge det oplyste solgt for 500.000 kr.

Parrets fælles engagement i banken blev i den forbindelse opdelt, så de herefter hver overtog 132.500 kr. af fællesgælden. Klageren og S skrev samtidig under som selvskyldnerkautionister for hinandens gæld til banken.

Af klagerens kautionserklæring fremgår, at kautionen var begrænset til 132.500 kr., da S’ gældsbrev lød på 139.710 kr. som følge af anden gæld til banken ud over parrets fælles engagement. Her ud over fremgår det blandt andet af kautionsdokumentet:

”…

Selvskyldnerkautionen indebærer, at jeg/vi må opfylde debitors forpligtelser over for banken, hvis debitor ikke selv opfylder dem. Dette gælder tillige renter, provision, gebyrer samt bankens omkostninger i anledning af misligholdelsen.

…

Information og udlevering af oplysninger i henhold til regler om privat kaution udarbejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet.

Banken har informeret mig/os om debitors/låntagers øvrige kreditaftaler med banken med angivelse af aktuel gæld for lån samt aktuel kreditramme og udnyttelse af kredit.

Jeg/vi har modtaget følgende:

x seneste årsopgørelse fra skattevæsenet

x seneste tre lønsedler

x seneste regnskab, hvis der er tale om en erhvervsvirksomhed.

…

Jeg/vi har modtaget Forbrugerrådets og Finansrådets fælles information om kaution.

…

Jeg/vi og banken erklærer, at vi sammen har gennemgået Forbrugerrådets og Finansrådets fælles information om kaution.

…”

Klageren har oplyst, at S på daværende tidspunkt modtog kontanthjælp.

I slutningen af 2012 indgav klageren en klage til banken, hvori han gjorde indsigelse vedrørende konstruktionen i forbindelse med låneoptagelsen og samtidig anmodede om at blive frigjort for sin kautionsforpligtelse overfor S. Banken imødekom ikke klagen.

Parternes påstande

Den 23. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal anerkende, at hans kautionsløfte er uforbindende for ham.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at både han og S begge var 21 år på tidspunktet for låneoptagelsen. Indtil huset var solgt, havde banken derfor afvist at låne dem penge af hensyn til deres indtægtsgrundlag og unge alder.

Bankens konstruktion med forhøjelse af rådighedsbeløbet ved anvendelse af hans arv betød, at der blev overført 36.000 kr. om året som blev anvendt til at betale renter på udlånskontoen samt afdrag på andelsboliglånet.

Samtidig voksede de årlige renteudgifter, da indlånskontoens værdi faldt.

Han har rådført sig hos en finansuddannet ven, der fortalte, at bankens løsning, hvor hans samlede gæld i princippet forøges hvert år, kaldes nedsparing. Det har banken ikke rådgivet ham om.

Selvom de overførte 3.000 kr. af arven til budgetkontoen hver måned, havde de kun godt og vel 4.000 kr. at leve for om måneden. De kunne godt mærke, at deres økonomi var stram, hvilket også afspejlede sig i samarbejdet med banken. De oplevede således, at regninger blev afvist og at deres rådgiver flyttede rundt på deres midler for at inddække overtræk.

I dag kan han se, at banken lavede denne løsning, hvor de levede af hans arv med en forventning om, at han ville stige i løn, når han blev udlært. Han har dog svært ved at se, hvordan han skulle tjene nok til at indhente de 3.000 kr. som de nedsparede hver måned og samtidig forøge deres rådighedsbeløb nok til at overholde bankens minimumskrav på 8.000 kr. til to voksne. Bankens løsning har således på intet tidspunkt været holdbar.

Ved opdelingen af gælden stillede banken som betingelse, at han kautionerede for S’ gæld. Banken oplyste, at såfremt S ikke kunne betale ydelsen, så skulle han. Som mekaniker har han ikke noget særligt kendskab til kaution. Han har siden hen fundet ud af, at banken ikke alene kan kræve, at han betaler ydelsen på S’ lån, men kan forlange hele lånet betalt af ham. Derudover har han erfaret, at man ved afgivelsen af kautionsløftet skal kunne bære hele det lån, man kautionerer for. Det har aldrig været muligt for ham. Han har heller aldrig modtaget de pågældende oplysninger om S’ økonomi. Mødet i banken vedrørte kun deres underskrift på papirerne.

Han har efterfølgende flere gange anmodet banken om et møde, hvilket blev afvist, ligesom banken ved hans skriftlige klage var uforstående herfor.

Da han ikke er i stand til at opgøre det tab, bankens rådgivning har påført ham, ønsker han blot, at kautionsløftet skal være uforbindende for ham.

Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at et eventuelt rådgivningsansvar er forældet i henhold til den treårige forældelsesfrist i forældelsesloven § 3, stk. 1, da rådgivningen fandt sted i 2008.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Nordea Bank gjort gældende, at det påhvilede klageren og S at fremkomme med de rigtige budgetoplysninger i forbindelse med lånoptagelsen.

Det var en del af aftalen, at klageren og S alene opnåede det nødvendige rådighedsbeløb, hvis de månedligt supplerede med overførsel fra klagerens arv, indtil han var færdiguddannet.

Klageren har ikke dokumenteret et erstatningsberettiget tab.

Klageren kan ikke holde banken ansvarlig for, at andelsboligen blev solgt med underskud.

Der er ikke grundlag for at frigøre klageren for sin kautionsforpligtelse. Klageren underskrev såvel gældsbrevet som kautionserklæringen som kautionist. Klageren er derfor forpligtet af dokumentets indhold.

Klageren blev rådgivet om kautionens indhold og kautionsaftalen er ikke i strid med reglerne om privat kaution.

Klageren bekræftede ved sin underskrift at have modtaget de i dokumentet afkrydsede økonomiske oplysninger om S’ økonomi, ligesom klageren bekræftede at have modtaget Forbrugerrådets og Finansrådets fælles information om kaution, hvoraf det klart fremgår, hvad kaution indebærer.

Det fremgår af kautionsdokumentet, at klagerens hæftelse er begrænset til 132.500 kr., som svarer til halvdelen af restgælden på det tidligere fælles engagement.

Det er ikke i strid med reglerne om privat kaution at kræve krydskaution for de nye lån, hvis kunder ønsker at splitte et fælles engagement, som de hæfter solidarisk for.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og S købte i 2008 en andelsbolig, der blev finansieret ved optagelse af et prioritetslån og et andelsboliglån i Nordea Bank.

Ankenævnet lægger til grund, at det mellem parterne var aftalt, at klageren og S, indtil klageren var færdigudlært som mekaniker, skulle supplere deres rådighedsbeløb ved anvendelsen af en arv, som klageren havde modtaget.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken i forbindelse med finansieringen af andelsboligen har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar overfor klageren.

Et eventuelt erstatningsansvar er under alle omstændigheder forældet i henhold til den treårige forældelsesfrist, jf. forældelsesloven § 3, stk. 1 og 2.

I forbindelse med klagerens og S’ samlivsophævelse og salg af andelsboligen, blev parrets fælles gæld i 2011 opdelt i banken. Som betingelse for opdeling af gælden skulle klageren og S krydskautionere for hinandens gæld. Klageren underskrev derfor en kautionserklæring for 132.500 kr. af S’ gæld til banken.

Ankenævnet lægger til grund, at beløbet svarer til halvdelen af parrets fælles engagement. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens kautionsforpligtelse som uforbindende for ham.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.