Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbagesøgning af beløb indsat på klagerens konto.

Sagsnummer: 146 /2003
Dato: 16-09-2003
Ankenævn: John Mosegaaard, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen
Klageemne: Tilbagesøgning
Ledetekst: Tilbagesøgning af beløb indsat på klagerens konto.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes tilbagesøgning af et beløb, som ifølge indklagede ved en fejl blev indsat på klagerens konto.

Sagens omstændigheder.

Den 9. juli 2002 blev der på klagerens konto hos indklagede indsat 49.975,23 kr.

Indklagede har anført, at indsætningen skete ved en fejl. Beløbet var modtaget fra udlandet via Nordea Bank, hvor klagerens kontonummer og indklagedes registreringsnummer fremgik. Beløbsmodtager var ATP's ejendomsaktieselskab. Det anførte registreringsnummer var forkert, idet det skulle være et registreringsnummer for et andet pengeinstitut. Samme dag fremsendte man sædvanligt advis til klageren om beløbets indsætning; oplysninger om ordregiver og rette beløbsmodtager fremgik, herunder at betalingen vedrørte dækning af en faktura.

Den 11. juli 2002 hævede klageren i indklagedes Fisketorvet afdeling, Odense det overførte beløb.

Klageren har anført, at hun som følge af en arbejdsskade er på bistandshjælp. Hun havde nogen tid forinden hævningen af beløbet henvendt sig telefonisk til ATP med forespørgsel om udbetaling af sin pension herfra. Hun fik oplyst, at det ikke var utænkeligt under hensyn til hendes situation. Ved henvendelsen til indklagede den 11. juli. 2002 forespurgte hun om indeståendet på kontoen og fik oplyst størrelsen af beløbet indsat den 9. samme måned. Beløbet svarede ca. til det beløb, som hun over årene har indbetalt til ATP. Hun var lidt skeptisk, da hun ikke havde fået nogen form for bekræftelse eller meddelelse fra ATP og spurgte derfor medarbejderen, om det virkelig var hendes penge, og hvor de kom fra. Hun spurgte to gange herom og blev forsikret om, at det var penge, der var til rådighed for hende. Hun anmodede om at modtage en udskrift for at se bevægelser for den seneste tid på kontoen, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Efterfølgende anvendte hun pengene til at dække gæld hos familie og venner. Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling for så vidt angår klagerens gengivelse af ekspeditionen ved hævningen.

Indklagede har anført, at man den 1. august 2002 blev kontaktet af Nordea Bank om det fejlagtigt overførte beløb. Man valgte herefter at tilbagebetale Nordea Bank beløbet.

På et møde den 6. august 2002 blev klageren orienteret om fejlen. Ved skrivelse af 8. samme måned anmodede indklagede klageren om at indbetale beløbet på 49.975,23 kr. inden 10 dage.

Ved skrivelse af 12. august 2002 til indklagede redegjorde klageren for sine personlige forhold samt omstændighederne i forbindelse med hævningen af beløbet, herunder sin forudgående henvendelse til ATP. Klageren anførte, at hun var i god tro om, at det var hendes penge. På grund af sin økonomiske situation var hun ikke i stand til at tilbyde en afdragsordning.

Ved skrivelse af 2. december 2002 fremsendte indklagedes inkassoafdeling et forslag til frivilligt forlig til klageren, hvorefter klageren anerkendte at skylde beløbet 49.975,23 kr., som skulle forrentes fra 9. juli 2002 med en rente svarende til den officielle diskonto med et tillæg på 5 %.

Ved skrivelse af 4. december 2002 anførte klageren, at hun ikke havde mulighed for at påbegynde en afvikling af gælden. Hun oplyste, at hendes familie ville låne hende 20.000 kr., som hun tilbød til fuld afgørelse. Efter det oplyste blev henvendelsen ikke besvaret af indklagede.

Ved skrivelse af 23. januar 2003 fremsendte indklagede på ny frivilligt forlig til klageren. Ifølge forliget skulle beløbet på 49.975,23 kr. forrentes med den officielle diskonto med et tillæg på 5 %, men således at renten midlertidigt var nulstillet frem til 1. januar 2005.

Ved skrivelse af 4. april 2003 meddelte klageren indklagede, at hendes familie ikke længere havde mulighed for at låne hende 20.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. april 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke skylder 49.975,25 kr. hævet den 9. juli 2002.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun var i god tro ved hævningen af beløbet. Hun havde kort tid forinden henvendt sig til ATP med forespørgsel om udbetaling af sin pension under hensyn til sin arbejdsskade og økonomiske situation. Hun havde ikke modtaget advis om overførslen.

Ved hævningen af beløbet forespurgte hun flere gange, om beløbet tilkom hende, hvilket medarbejderen bekræftede. Hun var således i god tro.

Det er indklagedes fejl, at beløbet er indgået på kontoen, og indklagede bør derfor selv hæfte for fejlen.

Indklagede har anført, at beløbet ved en åbenbar fejl blev overført til klagerens konto, som klageren i øvrigt ikke normalt benyttede. Kontoens saldo var på hævetidspunktet 75.508,36 kr., men dette skyldtes, at der i samme måned var foretaget to andre fejlindbetalinger ud over den i sagen omhandlede.

Klageren burde på grund af oplysningerne i det fremsendte advis have konstateret, at der var tale om en fejl.

I medfør af reglerne om condictio indebiti skal klageren tilbagebetale beløbet. Klageren har ikke anført sådanne grunde, som kan fritage hende fra at tilbagebetale.

Indklagede har ikke nogen skyld i fejloverførslen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter indklagedes redegørelse finder Ankenævnet, at det beroede på en fejl, at der den 9. juli 2002 blev indbetalt et beløb på klagerens konto på 49.975,23 kr. På baggrund af klagerens oplysninger lægger Ankenævnet til grund, at klageren vidste eller burde vide, at beløbet ikke tilkom hende. Klageren er derfor efter almindelige regler om condictio indebiti forpligtet til at tilbagebetale det modtagne beløb til indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.