Adgang til at påberåbe sig overtrædelse af forbuddet mod uanmodet telefonisk henvendelse fortabt ved passivitet. Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med ombytning af garantbeviser til aktier i bankTrelleborg.
| Sagsnummer: | 45 /2008 |
| Dato: | 15-10-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Dørsalgsloven |
| Ledetekst: | Adgang til at påberåbe sig overtrædelse af forbuddet mod uanmodet telefonisk henvendelse fortabt ved passivitet. Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med ombytning af garantbeviser til aktier i bankTrelleborg. |
| Indklagede: | bankTrelleborg (Sydbank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på aktier i bankTrelleborg tegnet i maj 2007 ved ombytning af garantbeviser.
Sagens omstændigheder.
I begyndelsen af 2006 havde klageren et garantindskud på 5.000 kr. i Sparekassen sparTrelleborg. I sommeren 2006 tegnede klageren yderligere garantindskud på 15.000 kr., hvorved hun opnåede de fordele, der var forbundet med at være såkaldt guldgarant. Klageren tegnede endvidere garantindskud på 20.000 kr. til hvert af sine to mindreårige børn.
I marts 2007 blev sparTrelleborg omdannet til et bankaktieselskab. I den forbindelse accepterede klageren et tilbud om at ombytte garantikapitalen på i alt 60.000 kr. til aktier, således at der for hver 1.000 kr. garantikapital blev tegnet fire aktier af nominelt 20 kr., svarende til kurs 250.
I slutningen af januar 2008 blev mindretalsaktionærerne i bankTrelleborg i medfør af § 144 i lov om finansiel virksomhed tvangsindløst, i hvilken forbindelse Sydbank overtog aktiekapitalen i bankTrelleborg. Tvangsindløsningskursen var 59,30. Der er rejst indsigelse mod denne kurs, jf. § 144, stk. 4.
Den 13. marts 2008 foretog Finanstilsynet en undersøgelse af bankTrelleborgs rådgivning og information om af salg af aktier i forbindelse med omdannelse af Sparekassen sparTrelleborg til bankTrelleborg a/s. På baggrund af undersøgelsen vurderede tilsynet i en rapport af 19. maj 2008, at bankTrelleborg i forbindelse med omdannelsen havde fulgt de dagældende regler for rådgivning i forbindelse med handel af aktier, og at der var handlet i overensstemmelse med god skik.
Den 27. marts 2008 blev bankTrelleborg fusioneret med Sydbank.
Sydbank har under sagen fremlagt det informationsmateriale om muligheden for at ombytte garantikapital til aktier, som klageren fik tilsendt i foråret 2007. Heraf fremgår bl.a.:
"Ombytning til aktier
Som garant i bankTrelleborg a/s har du mulighed for at ombytte din garantikapital til aktier. I så fald bliver du medejer af banken. Du har også mulighed for at få din garantikapital udbetalt eller lade den blive stående som hidtil i 5 år, hvorefter den vil blive udbetalt.
Dine muligheder:
- Du kan ombytte garantikapitalen til aktier. For hver 1.000 kr. du har garantikapital får du 4 aktier à nominelt 20 kr., svarende til 250 kr. pr. aktie. Det fremgår af tegningsblanketten nøjagtig, hvor mange aktier dit garantindskud kan ombyttes til.
- Du kan lade garantikapitalen stå uforandret de næste 5 år. Herefter vil pengene blive frigivet. Det er ikke muligt at bibeholde garantindskud i mere end 5 år.
- Du kan få udbetalt din garantikapital. I så fald skal du give besked om dette i ombytningsperioden 30. april 2007 - 14. maj 2007.
Garantfordele
De nuværende garantfordele bliver afløst af et nyt fordelsprogram. Ønsker du din garantikapital udbetalt, bortfalder garantfordelene. Lader du garantikapitalen stå, så beholder du garantfordelene i en periode, hvorefter de udfases og erstattes af det nye fordelsprogram.
Tidsfrister
Du vil have mulighed for at ombytte din garantikapital til aktier i perioden: 30. april 2007 - 14. maj 2007. Hvis vi ikke har fået besked senest den 14. maj inden kl. 16, vil garantikapitalen blive stående de næste 5 år på samme konto som hidtil og med uændrede rentevilkår.
…"
Banken har endvidere fremlagt en oversigt over kursudviklingen på bankTrelleborg aktier for perioden fra første handelsdag i juni 2007 til tvangsindløsningen i januar 2008. Det fremgår, at kursen i begyndelsen af perioden oversteg kurs 400 og herefter var faldende. Fra november 2007 var kursen ca. 250.
Parternes påstande.
Den 12. februar 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Sydbank helt eller delvist skal erstatte hendes og børnenes samlede tab på bankTrelleborg aktier på i alt ca. 45.000 kr.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun tegnede garantindskuddene på bankens anbefaling i forbindelse med, at hun i 2006 modtog en arv på ca. 188.000 kr.
Hun har og havde en beskeden økonomi og ønskede ikke at påtage sig nogen økonomisk risiko. Det var lykkedes hende gennem årene at opspare et mindre beløb til hvert af sine to børn som en hjælp til deres uddannelse eller større ting, de måtte ønske sig.
Guldgarantbeviser blev anbefalet med henvisning til de fordele, hun og børnene herved kunne opnå i form af gebyrbesparelser og rentefordele. Det blev ikke på nogen måde antydet, at der kunne være en risiko forbundet med garantbeviserne. I så fald ville hun under ingen omstændigheder være gået med til at sætte hverken arven eller børneopsparingerne på spil.
Hun svarede ikke på tilbuddet om at opbytte garantbeviserne til aktier, idet hun ikke kunne overskue, hvad det ville betyde. Efterfølgende blev hun tre gange kontaktet telefonisk banken. Efter at hun ved første opringning havde takket nej til aktierne, blev hun ringet op på ny. Banken oplyste, om fordelene ved aktierne og at en eventuel risiko var forsvindende lille. Ved tredje opringning blev der aftalt et møde, hvor hun lod sig overtale til ombytningen.
Hun handlede i god tro og i tillid til, at bankens rådgivning blev ydet til kundens bedste og ikke kun for at varetage bankens interesser. Det er urimeligt, at bankens dårlige rådgivning skal koste hende og børnene i alt ca. 45.000 kr.
Sydbank har anført, at klageren tegnede garantbeviserne hovedsageligt med henblik på at opnå de fordele, som var en del af garantprogrammet.
Rådgivningen ved ombytningen skete med udgangspunkt i, at klageren og børnene allerede var garanter i sparekassen og derved havde accepteret risikoen ved at lade garantikapitalen hæfte for sparekassens forpligtelser sammen med sparekassens øvrige reserver.
Banken kontaktede de kunder, hvor det blev vurderet, at det fremsendte skriftlige tilbud skulle følges op med en uddybende forklaring. Det fordelsprogram, som klageren havde kendt i forbindelse med garantprogrammet, ville falde bort, men fordelene ville kunne opnås ved deltagelse i aktionærprogrammet.
Hertil kommer, at der var poststrejke i den periode, hvor informationsmaterialet blev udsendt, og man kunne derfor ikke være sikker på, at samtlige garanter havde modtaget det skriftlige informationsmateriale.
Klagerens telefonnummer har været registreret i bankens system som oplyst af kunden før 1999. Der var jævnligt kontakt med klageren såvel telefonisk som ved fremmøde i banken, og klageren har ikke på noget tidspunkt frabedt sig telefoniske henvendelser. I forbindelse med ombytningen af garantbeviser til aktier blev der afholdt et møde med klageren den 15. maj 2007, hvor fordele og ulemper, herunder risikoen på garantbeviser og aktier, blev diskuteret. Klageren valgte herefter at lade garantbeviserne ombytte til aktier.
Finanstilsynet har efter sin undersøgelse konkluderet, at de dagældende regler for rådgivning ved handel med aktier blev fulgt, og at der var handlet i overensstemmelse med god skik.
Kursen på bankTrelleborg aktier var på et tidspunkt over kurs 400. Helt frem til den 26. november 2007, hvor aktiekursen var 247, svarende til lidt under klagerens købskurs, havde klageren mulighed for at sælge aktierne uden tab. Herefter fortsatte kursen med at ligge på dette niveau indtil tvangsindløsningen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren reagerede ikke på det skriftlige materiale med tilbuddet om ombytning af garantindskud til aktier i bankTrelleborg, men klagerens bankrådgiver rettede flere gange telefonisk henvendelse til klageren, som herefter på et efterfølgende møde besluttede at gøre brug af tilbuddet på sine egne og børnenes vegne. Da klageren ikke havde givet samtykke til uanmodet telefonisk henvendelse om investeringer eller lignende, finder Ankenævnet, at bankens telefoniske henvendelser til klageren vedrørende muligheden for at ombytte garantindskud til aktier var i strid med § 6 i lov om visse forbrugeraftaler. Aftalerne om ombytning blev ikke indgået under telefonsamtalerne, men først på et efterfølgende møde, og det er derfor tvivlsomt, om de er omfattet af ugyldighedsbestemmelsen i lovens § 7, men Ankenævnet finder, at klageren, som først har påberåbt sig forholdet i forbindelse med sagens indbringelse for nævnet i januar 2008, i hvert fald som følge af passivitet har fortabt sin ret til at gøre ugyldigheden gældende. Ankenævnet har herved - ud over, at der forløb mere end et halvt år, før forholdet blev gjort gældende - lagt vægt på, at aftalen angik værdipapirer, og at de telefoniske henvendelser skete efter forudgående tilsendelse af informationsmateriale.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens medarbejder har gjort sig skyldig i ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes beslutning om at ombytte sine og børnenes garantindskud til aktier. Det bemærkes herved, at de i forvejen havde påtaget sig den risiko, som bestod i, at garantindskuddene var ansvarlig lånekapital, og at børskursen på aktierne gennem en længere periode efter ombytningen ved højere end den kurs på 250, som aktierne ved ombytningen blev erhvervet til.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.