Overførsel af uddannelseskonto til andet pengeinstitut uden samtykke fra gavegiver.
| Sagsnummer: | 226 /2010 |
| Dato: | 31-05-2011 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum og Ole Jørgensen. |
| Klageemne: |
Uddannelsesopsparing
|
| Ledetekst: | Overførsel af uddannelseskonto til andet pengeinstitut uden samtykke fra gavegiver. |
| Indklagede: | DiBa Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Sagen vedrører overførsel til andet pengeinstitut af uddannelseskonti oprettet af klageren til sine børnebørn.
Sagens omstændigheder.
I maj 2001 oprettede klageren en uddannelseskonto i DiBa Bank til hvert af sine to børnebørn, B1 og B2, der var født i henholdsvis 1998 og 2001.
Uddannelseskontiene blev oprettet med B1 og B2 som kontohavere og klageren som indskyder. Aftalerne om oprettelse af kontiene indeholdt ikke klausuler om rådighedsindskrænkninger.
Banken garanterede en fast bonusrente på 4 % p.a. i en periode på mindst 3 år efter kontienes oprettelse, såfremt der i en periode på mindst 3 år blev indbetalt minimum 1.200 kr. årligt på kontiene. Bonusrenten ville blive tilskrevet, når kontiene blev gjort op.
Efter det oplyste indbetalte klageren hver måned 250 kr. på hver konto.
Den 17. september 2007 modtog banken anmodning fra Bank Trelleborg om at overføre hele engagementet for B1’s og B2’s forældre samt konti vedrørende B1 og B2 til Bank Trelleborg.
Banken har oplyst, at kontiene blev opgjort og overført til Bank Trelleborg den 10. oktober 2007.
Parternes påstande.
Klageren har den 12. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at DiBa Bank skal tilpligtes at genetablere de to uddannelseskonti.
DiBa Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at banken påstår, at uddannelseskontiene ikke eksisterer. Hun har utallige gange uden resultat anmodet banken om at undersøge, hvor kontiene er.
DiBa Bank har bl.a. anført, at beløbene indsat af klageren var gaver til børnebørnene. Klagerens rådighed over de indsatte beløb bortfaldt, når beløbene var krediteret kontiene.
Der var ikke særlige betingelser, der skulle opfyldes for at få de opsparede beløb udbetalt, og der var ikke tale om båndlagte midler.
Børnebørnenes forældre var som værger legitimerede til at råde over kontiene. Forældrene anmodede om, at uddannelseskontiene blev overført til Bank Trelleborg.
Banken er derfor ikke forpligtet til at genetablere de overførte konti.
Banken er i besiddelse af dokumentation for, hvilke beløb kontiene blev opgjort med ved overførslen, men er under hensyn til sin tavshedspligt ikke berettiget til at udlevere denne dokumentation til klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer – John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen – udtaler:
De omhandlede uddannelseskonti blev oprettet af klageren til hendes mindreårige børnebørn i disses navn. Indeståendet på kontiene tilhørte herefter børnebørnene som gave.
Aftalerne om oprettelse af uddannelseskontiene indeholdt ikke bestemmelser om, at dispositioner over kontiene krævede samtykke fra klageren, eller andre rådighedsindskrænkninger. Børnebørnenes forældre var herefter som værger berettiget til at træffe bestemmelser om kontiene.
Vi finder på denne baggrund, at banken var berettiget til at imødekomme anmodningen om overførsel af kontiene fra børnebørnenes forældre.
Vi lægger i øvrigt til grund, at uddannelseskontoen blev korrekt opgjort med tillæg af bonusrente efter vilkårene for kontoen.
Vi stemmer derfor for, at der ikke gives klageren medhold.
To medlemmer – Hans Daugaard og Carsten Holdum – udtaler:
Vi finder, at klageren ved at indgå aftale med banken om en uddannelseskonto til børnebørnene med tilhørende bonus, hvor bonussen først gives ved kontoens opgørelse og samtidig er afhængig af, at klageren har overholdt en løbende indbetaling til kontoen, som gavegiveren har knyttet sådanne vilkår til gaven, at det i mangel af holdepunkt for andet, må tilkomme klageren at træffe bestemmelse om, i hvilket pengeinstitut kontiene skal føres. DiBa Bank var derfor ikke berettiget til uden samtykke fra klageren at efterkomme anmodningen fra værgerne om at overføre kontiene til et andet pengeinstitut, ligesom DiBa er forpligtet til over for klageren at dokumentere, at ovennævnte bonus faktisk er udbetalt.
Vi stemmer derfor for, at der gives klageren medhold.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Klagen tages ikke til følge.