Afgørelse

Forrentning af uddannelsesopsparing, højeste indlånsrente.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse imod størrelsen af forrentningen på klagerens uddannelsesopsparing hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 5. januar 1990 oprettede klagerens far for klageren, der er født i 1987, en uddannelsesopsparing i henhold til lov om uddannelsesopsparing, nu lovbekendtgørelse nr. 769 af 17. september 1993.

Af aftalen om uddannelsesopsparingen fremgår:

"Indbetalinger…Indskuddene indsættes på en konto, der mindst forrentes med den til enhver tid gældende højeste indlånsrente."

Ved skrivelse af 15. januar 2004 rettede klagerens far henvendelse til indklagede om renten på konto og stillede spørgsmålstegn ved, om kontoen blev forrentet med indklagedes højeste indlånsrente.

Ved skrivelse af 26. januar 2004 meddelte indklagede, at begrebet "højeste indlånsrente" i overensstemmelse med Ankenævnets praksis forstås som "renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår". For indklagedes vedkommende ville det sige renten på laveste "knæk" på indklagedes Fynbuekonto, som var eneste indskudskonto uden særvilkår. Da renten på uddannelsesopsparingskontoen imidlertid var højere, opfyldte man vilkårene for kontoen.

Af kontoudtog pr. 1. januar 2004 fremgår, at indeståendet på klagerens uddannelsesopsparingskonto var 35.980,82 kr. Kontoens rente var ¼% til og med 15.000 kr., mens indestående over 15.000 kr. blev forrentet med 0,75%.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. februar 2004 ved sin værge indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente kontoen med minimum 1,5% p.a., svarende til renten på Fynbueopsparing Ung.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerens værge har anført, at siden kontoens oprettelse er kontoforholdene hos indklagede ændret således, at der ikke længere er en kontotype med 12 måneders opsigelse. Hertil kommer, at indklagede har indført begrebet knækrente.

Af indklagedes hjemmeside fremgår, at rentesatsen for børneopsparing er 2% p.a. Næsthøjeste rente er på kontoformen Fynbueopsparing Ung, der forrentes med 1,5% p.a. og med ret til to årlige gratis udbetalinger.

Indklagede burde i det mindste give samme rente på uddannelsesopsparingen som på Fynbueopsparing Ung.

Indklagede har anført, at Ankenævnet i flere sager har udtalt, at begrebet "højeste indlånsrente" er en indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.

Indklagedes eneste konto uden særvilkår er Fynbuekontoens laveste "knæk". På alle andre konti herunder Fynbueopsparing Ung er der krav om et mindste indskud, hvorfor der ikke kan ske sammenligning. Renten på uddannelsesopsparingskontoen overstiger renten på laveste knæk på Fynbuekontoen, hvor renten p.t. er 0%; for uddannelsesopsparingskontoen er renten 0,25% for laveste knæk.

Klagerens konto er mindst blevet forrentet med den til enhver tid gældende højeste indlånsrente. Således er kontoen i perioden 1993-1996 blevet forrentet med renten på konto med tre måneders opsigelse og siden 1997 med renten på laveste knæk for Fynbuekonto.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis forstås begrebet "højeste indlånsrente" som betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Ankenævnet lægger til grund, at klagerens konto til stadighed har været forrentet i overensstemmelse hermed.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.