Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Boligberegning.

Sagsnummer: 15 /1994
Dato: 17-10-1994
Ankenævn: Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Boligberegning
Ledetekst: Boligberegning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Inden klageren i juli 1990 købte en i Aalborg beliggende ejerlejlighed, rettede han henvendelse til indklagedes Støvring afdeling, hvor han var kunde. Engagementet bestod bl.a. af et udlån og en budgetkonto, der indgik i en totalkonto. Klageren boede da i Støvring.

I forbindelse med ejerlejlighedskøbet blev klagerens kredit med en restgæld på 28.804 kr. forhøjet med 48.000 kr. Kreditten skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.900 kr. Ydelsen blev senere nedsat til 1.400 kr. månedligt.

Under sagens forberedelse har indklagede fremlagt et håndskrevet notat udarbejdet af en medarbejder i Støvring afdeling. Ifølge notatet udgjorde klagerens indtægt 175.000 kr. årligt. Herfra blev fratrukket 48.000 kr. til skat, beregnet bl.a. på grundlag af et kørselsfradrag, 24.000 kr. til afvikling af lån hos indklagede og et anslået beløb på 66.000 kr. til dækning af faste udgifter, hvorefter rådighedsbeløbet udgjorde ca. 37.000 kr. årligt, skønsmæssigt nedrundet til 2.800 kr. månedligt.

I et internt skema af 12. juli 1990 vedrørende klagerens ansøgning om låneforhøjelsen på 48.000 kr. er bl.a. anført: "[Klagerens] rådighedsbeløb er 2.700 kr. pr. mdr.".

Et senere udarbejdet budgetskema viser, at de faste udgifter efter ejerlejlighedskøbet udgjorde 61.800 kr. årligt svarende til 5.150 kr. månedligt.

Ejerlejligheden blev i april 1993 solgt på tvangsauktion. En kreditforening opgjorde sit restkrav mod klageren til 48.988 kr.

Klageren har i januar 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 100.000 kr. svarende til klagerens gæld til kreditforeningen og indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han indgik købsaftalen på baggrund af indklagedes mundtlige oplysning om, at han efter købet hver måned skulle indbetale 5.150 kr. til budgetkontoen. Ved en fejl havde indklagede ikke indregnet ydelsen på 1.900 kr. til lånet hos indklagede samt de øgede transportudgifter, som flytningen ville medføre. Indklagedes medarbejder var bekendt med hans økonomiske forhold, herunder at kreditten måtte forhøjes til betaling af restskat, bilreparation og møbler. Rådighedsbeløbet blev ca. 2.500 kr. mindre end forventet, hvorfor han kun i en kortere periode, hvor han havde mulighed for overarbejde, kunne overholde sine forpligtelser. Han havde ikke kendskab til indklagedes håndskrevne notat. Først ved modtagelsen af budgetskemaet 1 - 1½ måned efter indgåelsen af købsaftalen kunne han konstatere, at der ikke var taget højde for afviklingen af lånet og de forøgede transportudgifter. Indklagede bør på grund af sin fejlagtige rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet være ansvarlig for det tab, han har lidt. Det bestrides, at han efterfølgende har accepteret beregningen.

Indklagede har anført, at klageren blev oplyst om, at han efter betaling af faste udgifter månedligt alene ville have ca. 2.800 kr. til disposition. Det håndskrevne notat blev udarbejdet i samarbejde med klageren i forbindelse med hans henvendelse om forhøjelse af lånet til køb af ejerlejlighed. Alle relevante udgifter, herunder afdrag på lån og kørselsfradrag, er medtaget i beregningen. Man tog ikke højde for eventuelle forhøjede udgifter til benzin, idet der er tale om variable udgifter, som klageren var nærmest til at vurdere. Årsagen til, at ydelsen til afvikling af lånet ikke fremgik af det senere udarbejdede budgetskema, er, at lånet indgik i en totalkonto sammen med lønkonto og budgetkonto. Afviklingen fandt således ikke sted ved overførsel af ydelser mellem forskellige konti, men skete ved månedlig nedskrivning af maksimum på totalkontoen. Da der var tale om forhøjelse af et lån oprettet i januar 1989, var klageren bekendt med denne fremgangsmåde. Under et møde medio 1993 vedgik klageren, at man havde udregnet et korrekt rådighedsbeløb.

Ankenævnets bemærkninger:

Det omhandlede budgetskema er først udarbejdet og udleveret til klageren, efter at denne havde købt ejerlejligheden, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren ved sin henvendelse forud for købet mundtligt fik oplyst, at han alene skulle indbetale 5.150 kr. om måneden på totalkontoen. På baggrund af det fremlagte håndskrevne notat og bemærkningen i skemaet vedrørende låneansøgningen findes det derimod sandsynliggjort, at klageren som anført af indklagede korrekt fik oplyst, at hans månedlige rådighedsbeløb efter købet af ejerlejligheden kun ville være ca. 2.800 kr. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.