Omlægning af individuelt depot.
| Sagsnummer: | 23 /1999 |
| Dato: | 03-06-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realrenteafgift
Kapitalpensionskonti - rådgivning |
| Ledetekst: | Omlægning af individuelt depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I april 1998 blev klagerens individuelle depot tilknyttet en pensionskonto hos indklagede omlagt. Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et ansvar i denne forbindelse.
Sagens omstændigheder.
I marts 1997 overførte klageren sit engagement fra et andet pengeinstitut til indklagede, herunder en kapitalpensionsordning med et tilhørende depot.
Af pensionsoversigt pr. 31. december 1997 for kapitalpensionsordningen fremgår, at der i 1997 var betalt realrenteafgift med 12.346,80 kr. Ordningens værdi pr. 31. december 1997 var ca. 588.000 kr.
Ifølge klageren var den i 1997 betalte realrenteafgift dobbelt så stor, som den hidtil betalte. Hun kontaktede i januar 1998 indklagede med forespørgsel om baggrunden for den højere afgift og fik oplyst, at afgiften var korrekt beregnet. Indklagede kunne ikke oplyse baggrunden for afgiftens størrelse. Hun anmodede om en depotoversigt, men indklagede meddelte, at en sådan af systemmæssige årsager ikke kunne produceres det første år efter kundeforholdets etablering. I slutningen af januar 1998 modtog hun en summarisk oversigt for afgiftens beregning, hvoraf fremgik, at kursreguleringer udgjorde i alt ca. 16.000 kr. Da hun insisterede på at få en udskrift af depotet, blev sagen oversendt til indklagedes hovedsæde. Ultimo marts 1998 modtog hun yderligere materiale fra indklagede.
På et møde den 6. april 1998 i indklagedes afdeling blev klagerens kapitalpensionsdepot drøftet, herunder realrenteafgift. Mødet førte til, at indklagede den 7. april 1998 afregnede klagerens salg af investeringsbeviser i Sydinvest afdeling 1 Dannebrog samt i Bankinvest korte DK. OBL. for i alt ca. 338.000 kr.; samtidig afregnedes klagerens køb af papirer i Bankinvest Fjernøsten, Bankinvest KFX og Bankinvest Latinamerika for i alt ca. 366.000 kr.
Medio november 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet hun var blevet opmærksom på, at hun ikke længere var i besiddelse af det skriftlige materiale, som hun i starten af 1998 havde modtaget fra indklagede. Blandt de herefter fra indklagede modtagne papirer om ordningen var ifølge klageren et papir, hun ikke tidligere havde set, hvorpå var angivet, at:
"Grunden til at realrentesystemet "vælter" i denne sag er, at der overføres og handles værdipapirer stort set samtidigt, og da der ikke er nogen primobeholdning, går det altså galt, men næste år burde der ikke være problemer."
Parternes påstande.
Klageren har ved klageskema af 19. januar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at retablere kapitalpensionsdepotet, således at dette svarer til beholdningen forud for omlægningen i april 1998 samt at betale kompensation for den fortjeneste, hun ville have haft, hvis omlægningen ikke var sket.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at ved mødet den 6. april 1998 oplyste indklagedes medarbejder, at det bedste ville være at omlægge til aktier for at undgå betaling af den høje realrenteafgift. Hun har altid været nervøs for at investere i aktier og foreslog derfor at vente et år, men hertil anførte medarbejderen, at det skulle gøres her og nu, fordi der i april ville komme afkast, som igen ville medføre en høj realrenteafgift. På denne baggrund accepterede hun forslaget. Omlægningen skete under falske forudsætninger, idet den høje realrenteafgift for 1997 skyldtes overførslen af kapitalpensionsdepotet og de i denne forbindelse gennemførte handler. Det har aldrig været hensigten for hende at undgå at betale realrenteafgift som sådan, men hun ønskede en forklaring på den drastiske stigning i afgiften for 1997, men en sådan forklaring fik hun ikke. De manglende oplysninger og forklaringer fra indklagedes side om baggrunden for realrenteafgiften førte til omlægningen.
Indklagede har anført, at realrenteafgiftens størrelse gentagne gange blev diskuteret mellem indklagedes medarbejder og klageren. Medarbejderen gjorde opmærksom på, at størrelsen af afgiften hang sammen med kursstigningen på depotet. For indklagedes medarbejder fremstod størrelsen af realrenteafgiften som et stort problem for klageren, og på denne baggrund blev det foreslået klageren at foretage en omlægning til aktiebaserede investeringsforeninger. Risikoen ved de "smalle" afdelinger Fjernøsten og Latinamerika blev oplyst. Klageren accepterede forslaget til omlægning af depotet. Såfremt klageren havde bevaret de oprindelige papirer i depotet, ville dette også have udløst betaling af realrenteafgift.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges til grund, at indklagedes rådgivning af klageren skyldtes klagerens ønske om at begrænse pligten til betaling af realrenteafgift, og at klageren var bekendt hermed. Det må endvidere lægges til grund, at klageren blev gjort opmærksom på den risiko, der er forbundet med investering i aktier. Beslutningen om at omlægge investeringen var klagerens alene, og indklagede kan ikke gøres ansvarlig for, at omlægningen viste sig at blive ufordelagtig for klageren, fordi udviklingen af kurserne på de værdipapirer, som klageren erhvervede som led i omlægningen, gik i uheldig retning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.