Afgørelse

Rådgivning om salg af aktier. Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.

Sagsnummer:	460 /2001
Dato:	02-07-2002
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen
Klageemne:	Værdipapirer - skatteforhold Dørsalgsloven Etiske retningslinier
Ledetekst:	Rådgivning om salg af aktier. Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning vedrørende omlægning af klagernes aktiedepoter.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag, klager 1 og klager 2, er søskende og er født henholdsvis den 11. oktober 1983 og den 26. november 1985.

I marts 1999 modtog klagerne fra deres mormor hver en arv på netto ca. 3 mio. kr. Arven blev for henved ca. 2,5 mio. kr. udlagt i børsnoterede aktier. Aktierne blev udloddet med skattemæssig succession.

Arven er båndlagt frem til klagernes fyldte 30. år og bestyres af indklagedes forvaltningsafdeling.

Af sagen fremgår, at den advokat, der behandlede dødsboet, i november 1998 havde rettet henvendelse til indklagedes forvaltningsafdeling med henblik på, at der blev foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser af enten at lade klagerne succedere skatteretligt i arveladers skatteretlige stilling eller lade aktierne realisere under bobehandlingen. Indklagede fandt det hensigtsmæssigt, at de aktier, som klagerne modtog i arv, blev udloddet med skattemæssig succession, hvilket herefter blev besluttet.

Samtlige aktier, som klagerne modtog i arv, var anskaffet af afdøde før den 17. maj 1993.

Ud over den båndlagte arv, som klagerne modtog, indeholder klagernes depoter aktier erhvervet af klagerne for gavebeløb modtaget fra en familiefond.

Den 16. juni 2000 blev kursværdien af klagernes depoter opgjort til henholdsvis ca.12,5 og 12,6 mio. kr.

Ved skrivelse af 19. juni 2000 til klagernes mor (værge), M, fremsendte indklagede med henvisning til et med M samme måned afholdt møde depotoversigter pr. 16. juni 2000 for klagernes depoter. Indklagede anførte, at:

"Generelt finder vi ikke, at der p.t. skal ske omlægning i depoterne, med mindre vi skal i gang med en drøftelse af omlægning af visse af aktieposterne. Som bekendt vil det føre til en beskatning af avancen.

………..

Når De har haft lejlighed til at se på depotoversigterne, kan vi sikkert med fordel drøfte, hvor aktive De og vi skal være på disse depoter."

Ved skrivelse af 14. juli 2000 rettede forvaltningsafdelingen på ny henvendelse til M. Henvendelsen vedrørte spørgsmål om udbetaling fra depoterne til klagerne i forbindelse med, at klagerne var flyttet til København. Af skrivelsen fremgår endvidere:

"Depotoversigter

Vi vedlægger depotoversigter. Vi har gennemgået disse, og anbefaler følgende omlægninger. Ved gennemgangen har vi taget højde for, at aktierne skal have været ejet i mere end 3 år for at opnå den laveste beskatning af aktieavance.

Salg af 340 stk. NOVO. ……………

Salg af 9.598 stk. DI Verden. ………….

Salg af Rentokil Intial.…………..

Ved gennemførelse af ovennævnte salg fremkommer der et provenu i størrelsesordenen 3.0 mio. kr.

For dette provenu anbefaler vi køb af:

DI Eurostock 50	1.0 mio. kr.
DI Stockpicking	1.0 mio. kr.
Lundbeck	0.5 mio. kr.
GN Store Nord	0.5 mio. kr.

Vi ser frem til at drøfte disse forslag med Dem."

Ved skrivelse af 27. juli 2000 besvarede M skrivelsen:

"Brevet af 14. juli har forslag om salg og køb for [ klagerne] . Sandt at sige har vi ikke haft rigtig ro til at overveje dette, men er jo, som vi talte om på mødet, interesserede i de områder, hvor der er stor udvikling, uden dog at kaste os ud i de vildeste IT-eventyr. Vi lytter til bankens råd, gerne med [ familiens advokat] ved siden af. Investeringsforeningerne hører vel under risikofordeling og safety first."

Den 1. august 2000 kontaktede indklagedes medarbejder TB, der varetog kundeforholdet, telefonisk M, der opholdt sig i sit sommerhus. Samtalen blev optaget på bånd. Af udskrift af samtalen fremgår, at denne indledningsvis drejede sig om praktiske spørgsmål om forskellige betalinger af klagernes udgifter. Med henvisning til skrivelsen af 27. juli 2000 fremgår herefter:

"TB: Og så skriver du lidt afslutningsvis, at vore forslag til omlægning, det har I ikke rigtigt haft lejlighed til at vurdere ret meget på.

M: Ja, mine forudsætninger er jo i forvejen ikke for store, og når jeg så vil sætte mig lidt ind i det, så prøver jeg at orientere mig om det, men det er det jeg undskylder, jeg ikke rigtig har gjort, så synes bare lige når brevet fra jer havde noget med det med og det kunne drøftes, så vil jeg bare lige sige, at jeg ikke er beredt til den store drøftelse.

TB: OK. Vi har kigget på det nu opdateret. 15 dage kan jo sommetider, sådan i aktiemarkedet om man nu lige skal købe med det samme. Men vor anbefaling, som den står her i brevet, den står uændret, og det er det, vi synes vil være fornuftigt at gøre her og nu, fortsat. Og så er det muligt, at du lige vil overveje det lidt og måske drøfte det med din mand og så videre.

……….. [Nærmere drøftelse af indklagedes investeringsforslag.]

TB: Men nu siger vi, at hvis vi gennemfører det her, så skulle vi købe de 50 største selskaber i Europa og også kigge lidt på vores vægtning i den her Stockpicking med et moderne udtryk, hvor der utvivlsomt også vil være lidt Nokia med i porteføljen og så skulle man se på Lundbeck. Men man kunne da udmærket så sige, at så køber vi for 500.000 kr. Nokia og for 500.000 kr. Stockpicking. Det kunne man da udmærket sige, som et eksempel. Vi har bare ikke villet gå for stærkt frem, hvis jeg må sige det på den måde.

M: Nej, men 500.000,- kr. er selvfølgelig også et stort beløb.

TB: Ja, det er det. Men det er ikke et stort beløb i denne her portefølje for der sker jo ikke det, at Nokia lige pludselig ikke eksisterer i morgen. Det her er et spørgsmål om at sælge ispinde, stor, kæmpe og gigant, ikke. altså hvor godt bliver det. Det bliver acceptabelt med temmelig stor sandsynlighed. Der kommer jo ikke lige pludselig noget med Nokia, at man finder ud at, at det er et hul i jorden. Det er et eller andet med, hvor højt vil procentvæksten være, hvor godt gør de det. Nokia er jo en temmelig stor og stærk organisation ikke. Så det kan man såmænd sagtens sige.

M: Ja det var da meget sjovt. Jeg har en eller anden fidus til det.

TB: Okay. Men forstår jeg, at du godt lige vil drøfte det her, sådan overveje det endnu en gang, eller er det noget vi skal til at gøre lidt ved.

M: Det må I godt gøre.

TB: Det gør vi så. Vi må godt gennemføre de her salg og de her køb. Ja men det gør vi så og der kommer nogle fondsnotaer.

……….. [Afsluttende bemærkninger.] "

Ved fondsnotaer af 2. august 2000 afregnede indklagede klagernes køb og salg af aktier i overensstemmelse med indklagedes forslag i skrivelsen af 14. juli 2000, dog at der i stedet for køb af 1 mio. kr. DI Stockpicking i stedet blev købt for ca. en halv mio. kr. DI Stockpicking og en halv mio. kr. Nokia. Handlerne blev gennemført for begge klageres depoter.

Samtlige aktier, der blev solgt ved omlægningen, var købt før den 19. maj 1993. De gennemførte angik i alt salg af aktier til en værdi af knapt 6,4 mio. kr. og køb af aktier for ligeledes knapt 6,4 mio. kr. Omlægningen udløste en kurtage til indklagede på i alt 72.892 kr. Handlerne gennemførtes via indklagedes egenbeholdning

Omlægningen af aktiebeholdningerne medførte en aktieavanceskat for hver af klagerne på 880.908 kr. Skattebeløbet blev ikke indbetalt inden 31. december 2000, hvilket medførte et ikke fradragsberettiget rentetillæg på 7% eller 57.464 kr. for hver af klagerne.

Restskatten samt rentetillægget forfaldt til betaling i september, oktober og november 2001 og blev betalt med midler fra klagernes depoters forvaltningskonto.

Ved skrivelse af 27. april 2001 til klagernes værger fremsendte klagernes revisor en opgørelse af klagernes skattepligtige indkomst for 2000, i hvilken forbindelse spørgsmålet om betaling af aktieavanceskat blev nævnt.

Klagerne rettede i august 2001 gennem deres advokat henvendelse til indklagedes forvaltningsafdeling om omlægningen af depoterne. Indklagede afslog i denne forbindelse at føre omlægningen af depoterne tilbage.

Parternes påstande.

Klagerne har den 27. december 2001 indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerne har nedlagt principal påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre handlerne gennemført i august 2000 samt at betale 1.407.176 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente, dog således at beløbet reduceres, så det modsvarer deres tab, hvis skattevæsenet på grundlag af Ankenævnets kendelse accepterer at genoptage deres skatteansættelse for 2000 med den konsekvens, at den ved omlægningen udløste aktieavanceskat og/eller det udløste rentetillæg helt eller delvist bortfalder. Subsidiært påstår klagerne indklagede tilpligtet at betale 1.406.000 kr. med tillæg af procesrente. Mere subsidiært skal indklagede tilpligtes at betale et mindre beløb fastsat efter Ankenævnets skøn med tillæg af sædvanlig procesrente.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har til støtte for den principale påstand anført, at efter dørsalgslovens § 2 må en erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger med henblik på straks eller senere at indgå en aftale.

Indklagedes telefoniske henvendelse den 1. august 2000 drejede sig indledningsvis om spørgsmål vedrørende betaling af skolepenge og telefonabonnementer, men TB valgte i denne forbindelse at tage spørgsmålet om en omlægning af depoterne på ca. 12,8 mio. kr. op over for M. M havde på intet tidspunkt anmodet om eller givet indklagede tilladelse til at kontakte sig telefonisk om dette spørgsmål. Af M's skrivelse af 27. juli 2000 fremgik, at anbefalingen i skrivelsen af 14. s.m. ikke havde været overvejet, da M ønskede at gennemgå denne nærmere med familiens advokat.

TB bragte imidlertid omlægningen op under telefonsamtalen, hvortil M gav udtryk for, at hun ikke var beredt til den store drøftelse af dette spørgsmål. På trods heraf fortsatte TB sit forsøg på at opnå en accept af den anbefalede omlægning. Det bemærkes herved, at M modtog opkaldet i sit sommerhus som følge af en viderestilling af samtalen. M skulle senere samme dag deltage i sin fætters begravelse.

Da indklagedes henvendelse var i strid med dørsalgslovens § 2, følger det af lovens § 3, at de indgåede aftaler om køb og salg af aktier er ugyldige.

M vidste ikke efter telefonsamtalen, at hun havde accepteret noget bestemt eller sagt ja til noget helt konkret. Indklagede fremsendte ikke nogen skriftlig bekræftelse af aftalen, hvilket er i strid med Forbrugerombudsmandens etiske retningsliniers pkt. 11, hvorefter pengeinstituttet skal sørge for, at alle væsentlige aftaler indgås eller bekræftes skriftligt.

Hertil kommer, at det ville være urimeligt og/eller i strid med redelig handlemåde at gøre aftalerne gældende, hvorfor disse også er ugyldige efter aftalelovens § 36.

Aftalen påførte klagerne et tab, der kan opgøres til 1.406.000 kr. før skat. Beløbet angår rentetillæg på 2x57.464 kr. med fradrag af optjent rente af skattebeløbet på 820.908 kr., (anslået til 3% i 10 mdr. - skat), eller i alt 98.000 kr. Hertil kommer et rentetab på 1.308.000 kr. Det beregnede rentetab vedrører det beløb, som klagerne har måttet betale, idet det forudsattes, at klagerne tidligst havde solgt aktierne ved ophøret af båndlæggelsen. Ved beregningen er det forudsat, at klagerne kunne have placeret skattebeløbet til en forrentning på 7%.

Måtte Ankenævnet nå frem til, at der er indgået en bindende aftale om køb og salg af aktierne, gøres det til støtte for den principale påstand gældende, at indklagede var forpligtet til at rådgive om de økonomiske konsekvenser af omlægningen, men at indklagede ydede forkert, utilstrækkelig og vildledende rådgivning, hvilket udgør en væsentlig misligholdelse af aftalen, hvorfor klagerne er berettiget til at hæve denne.

Indklagede misligholdt sin forpligtelse til at rådgive om de økonomiske konsekvenser.

Måtte Ankenævnet nå frem til, at klagerne ikke har adgang til at hæve den indgåede aftale, gøres det til støtte for den subsidiære og mere subsidiære påstand gældende, at klagerne ved omlægningen har lidt et væsentligt tab.

Tabet kan opgøres som summen af klagernes tab ved ikke at have betalt aktieavanceskatten inden 31. december 2000 og det rentetab, som klagerne har lidt ved at udløse skatten i 2000 i stedet for i 2013 og 2015, når båndlæggelsen af midlerne ophæves.

Indklagede havde en forpligtelse til at rådgive om også de skattemæssige konsekvenser af omlægningen. Herved bemærkes, at rådgiveransvaret skærpes ved, at det var indklagede, der tog initiativ til omlægningen, at M var usagkyndig i forhold til handel med værdipapirer, og at aftalen blev indgået telefonisk.

Indklagede ydede vildledende rådgivning ved i sine skrivelser af 19. juni og 14. juli 2000 at give M det indtryk, at man havde taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, og at disse ville være af underordnet betydning.

Indklagede er efter almindelige regler om rådgiveransvar forpligtet til at erstatte klagernes tab.

I skrivelsen af 14. juli 2000 anførte indklagede, at man anbefalede en omlægning af 4 aktieposter med en begrundelse for anbefalingen. Indklagede fremkom endvidere med en anbefaling af, hvilke aktier der i stedet skulle købes. Anbefalingen blev ikke givet med den begrundelse, at omlægningen var nødvendig for at bevare kapitalen, jf. herved værgemålsbekendtgørelsens § 46, stk. 1, eller fordi anbringelsen ikke kunne anses for betryggende, jf. samme bekendtgørelses § 50. Anbefalingerne var derfor ikke en del af forvaltningsafdelingens tilsynsvirksomhed efter værgemålsloven, men almindelig finansiel rådgivning. Indklagedes ansvar skal derfor vurderes efter almindelige regler om rådgiveransvar.

Indklagedes medarbejder TB havde ydet rådgivning i forbindelse med udlodningen af arven og havde da foretaget grundige beregninger af fordele og ulemper ved at udlodde aktierne med succession. TB's forudsætning i denne forbindelse var, at aktierne ikke blev solgt i en periode på minimum 3 år efter udlodningen. Mindre end 1½ år efter anbefalede TB en omlægning, der for mere end 60% vedkommende angik aktier, der var udlagt i arv. Indklagede var således fuldt ud klar over de økonomiske konsekvenser af at udløse aktieavanceskatten.

Hertil kommer, at omlægning af klagernes aktiedepoter havde været behandlet gentagne gange på møder med deltagelse af klagernes advokat og TB. De økonomiske konsekvenser af en omlægning var blevet diskuteret indgående, og der havde været enighed om, at en omlægning kun ville være fordelagtig, hvis der var særdeles tvingende grunde til at skille sig af med en aktie.

Indklagedes rådgivning med omlægningen var forkert og påførte klagerne et væsentligt tab.

Indklagedes rådgivning var desuden på flere punkter utilstrækkelig, idet rådgivningen ikke angik de skattemæssige konsekvenser, hvilket er i strid med de etiske retningsliniers pkt. 2, 3 og 8. Det følger desuden af Ankenævnets praksis, at der består en pligt til at rådgive om skatteforhold, hvor dette er af betydning for kunden.

Indklagede var forpligtet til at tage højde for og rådgive om størrelsen af den skat, som omlægningen måtte forventes at ville udløse samt de økonomiske konsekvenser, som skattens udløsning ville have. TB sad inde med alle oplysninger til at foretage en vurdering af skattens størrelse.

Indklagede var desuden forpligtet til at oplyse om muligheden for at indbetale den udløste skat inden 31. december 2000 for at undgå rentetillæg af skatten.

Havde TB fremkommet med oplysninger om størrelsen af skatten ved en omlægning, ville M ikke have gennemført omlægningen.

I skrivelsen af 27. juli 2000 anførte M endvidere, at man gerne lyttede til indklagedes råd, gerne med familiens advokat ved siden af. Heraf fremgik, at der var et behov for yderligere rådgivning, forinden en beslutning om omlægning blev truffet. Denne rådgivning skulle komme fra familiens egen advokat. Det ville derfor have været naturligt, at indklagede havde inviteret til et møde, hvor også familiens advokat kunne være til stede med henblik på at diskutere omlægningen.

Af en erklæring af 13. november 2001 fra familiens advokat fremgår, at denne kraftigt ville have frarådet omlægningen. Ved at kontakte M telefonisk og overtale M til straks at indgå aftale om omlægning blev M frataget muligheden for at opnå ekstern rådgivning.

Efter at M var vendt hjem til sin bopæl og havde modtaget afregningsnotaerne, konstaterede hun, at købene og salgene gik lige op, og antog, at der var tale om en rutinemæssig omplacering, ligesom med obligationer.

Indklagede har anført, at der i juni 2000 blev holdt et møde med deltagelse af klagernes værger og familiens advokat. På mødet blev bl.a. klagernes forhold drøftet. M gav på mødet udtryk for sin interesse for aktiemarkedet.

I forlængelse af mødet fremsendte indklagede skrivelsen af 19. juni 2000, hvoraf fremgår, at man fandt, at der ikke generelt var behov for omlægning af depoterne, men at man kunne se på enkelte aktieposter, hvis det ønskedes. Beskatning af en avance blev nævnt i denne forbindelse.

Ved skrivelse af 14. juli 2000 skrev indklagede på ny til M. Skrivelsen angik forskellige spørgsmål i forbindelse med klagernes flytning til København og indeholdt desuden oplysning om indklagedes anbefaling af omlægning efter en gennemgang af depoterne. Den omlægning, som man anbefalede, byggede på indklagedes positive forventninger til de enkelte papirer, der blev foreslået til geninvestering set i forhold til den mindre positive forventning til de papirer, der blev foreslået solgt. Det var endvidere anført, at man havde taget højde for, at aktierne skulle have været ejet i mere end 3 år for at opnå den laveste beskatning af en avance. M's bemærkninger til skrivelsen er indeholdt i M's skrivelse af 27. juli 2000, og det er korrekt, at det fremgår, at M og hendes ægtefælle ikke havde haft ro til at overveje en eventuel omlægning, men det fremgik også, at de var "interesserede i de områder, hvor der er stor udvikling".

I forlængelsen af skrivelsen ringede indklagedes medarbejder den 1. august 2000 til M med henblik på en afklaring af nogle spørgsmål. Det er indklagedes vurdering, at der ikke er tale om en uanmodet telefonisk henvendelse.

Indklagede pressede på ingen måde M til at tage beslutning om at købe med det samme. Det var derimod M, der fortsatte samtalen ved at spørge nærmere til aktierne. I samtalen lagde TB op til, at M kunne tage beslutningen senere, men M valgte at sige "det må I godt gøre". Dette bekræftede TB og anførte, at indklagede måtte "godt gennemføre de her salg og de her køb. Ja, men det gør vi så, og der kommer nogle fondsnotaer".

Begge parter var således klar over, at der blev indgået en aftale. Aftalen blev bekræftet ved fondsnotaerne, som M modtog uden at reagere.

Handlerne blev gennemført med indklagede som henholdsvis køber og sælger. Handlerne blev afregnet til kurser, der ligger inden for bud/udbud på Københavns Fondsbørs den pågældende dag.

Indklagede bestrider erstatningsopgørelsen. Hvis en opgørelse skal ske ud fra en forrentning af det beløb, der er anvendt til skat, bestrides det, at klagerne ville kunne få et afkast svarende til 7% af dette beløb, idet det aktuelle renteniveau på obligationer er lavere.

Betalingen af skat skete med midler frigivet fra klagernes forvaltningskonto. Det var ikke nødvendigt at sælge værdipapirer for at afregne avancebeskatningen.

En beregning af skatten ville ikke have afholdt M fra at træffe beslutning om salg. Aktieomlægningen var en fornuftig disposition om hjemtagelse af en gevinst samtidig med, at der ved geninvestering blev mulighed for at hente nye gevinster i andre aktier, der ansås for at have mere potentiale.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Skrivelsen af 14. juli 2000 indeholdt bortset fra indklagedes bemærkninger til forskellige spørgsmål om udbetaling fra klagernes depoter i forbindelse med klagernes flytning til København desuden depotoversigter samt indklagedes anbefaling af at foretage nogle omlægninger af porteføljen. Som svar på anbefalingerne anførte M i sin skrivelse af 27. juli 2000 til indklagede, at M ikke havde haft tid til at overveje forslaget, men at M som nævnt på et forudgående møde var interesseret "i de områder, hvor der er stor udvikling", og at M lyttede til indklagedes råd.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at det forhold, at indklagede i telefonsamtalen den 1. august 2000 drejede samtalen ind på spørgsmålet om M's bemærkninger til anbefalingen i skrivelsen af 14. juli 2000, kan anses for at være i strid med dørsalgslovens § 2.

Klagerne har anført, at de bør have adgang til at hæve omlægningen af porteføljen som følge af væsentlig misligholdelse fra indklagedes side navnlig på grund af forkert, utilstrækkelig og vildledende rådgivning. Hertil bemærkes, at M umiddelbart efter omlægningens foretagelse modtog fondsnotaer vedrørende alle gennemførte handler, og at M ved klagernes revisors skrivelse af 27. april 2001 blev gjort opmærksom på, at handlerne havde udløst beskatning i form af aktieavanceskat. Klagerne rettede efter det oplyste først i august 2001 henvendelse til indklagede om omlægningen med krav om, at omlægningen skulle tilbageføres. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagernes påstand om, at handlerne skal hæves, til følge.

Af sagen fremgår, at indklagedes medarbejder TB, allerede inden klagerne fik udlagt aktierne som arv, var involveret i overvejelserne om, hvorvidt klagernes arv skulle udlægges i form af aktier med skattemæssig succession, eller om boet burde realisere kursgevinsterne med deraf følgende beskatning i boet. Det lægges videre til grund, at TB havde et indgående kendskab til sammensætningen af depoterne samt de skattemæssige forhold herom, herunder at samtlige aktier i depotet var anskaffet før den 17. maj 1993, og at salg med heraf følgende realisation af en kursgevinst ville udløse en beskatning i et ikke ubetydeligt omfang.

3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft og Inge Frølich - udtaler herefter:

Vi finder på den anførte baggrund, at det må anses for en fejl, at medarbejderen under samtalen den 1. august 2000 overhovedet ikke omtalte beskatningsspørgsmålet, således at klagerne fik mulighed for at vurdere indklagedes forslag i lyset af de relevante skattemæssige overvejelser. Det kan ikke føre til et andet resultat, at indklagede i sin skrivelse af 19. juni 2000 havde omtalt, at en omlægning ville føre til beskatning af avancen. Indklagedes skrivelse af 14. juli 2000, hvori omlægningsforslaget var indeholdt, indeholdt heller ikke en omtale af beskatningsspørgsmålet, som gjorde det muligt for klagerne at blive opmærksom på de forhold, som var relevante i denne forbindelse. Under disse omstændigheder finder vi, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne som følge af, at M ikke blev rådgivet om de skattemæssige konsekvenser ved at gennemføre den foreslåede omlægning.

Klagerne kunne, uanset hvornår de omhandlede aktier var blevet solgt, ikke undgå at skulle betale aktieindkomstskat af avancen og kan derfor - som også forudsat i deres påstand - i dette omfang ikke anses at have lidt noget egentligt tab. Det må anses for stærkt tvivlsomt, om M, såfremt hun var blevet gjort opmærksom på størrelsen af den skat, som en omlægning ville udløse, ville have tiltrådt indklagedes forslag.

I overensstemmelse med det af klagerne anførte finder vi derfor, at indklagede bør betale klagerne en erstatning for det tab, klagerne blev påført, først og fremmest ved at skulle betale skatten på et langt tidligere tidspunkt, end de må antages ellers ville have gjort. Klagerne har opgjort rentetabet til 1.308.000 kr., hvortil kommer det tab, de blev påført som følge af, at indklagede ikke gjorde opmærksom på, at en avanceskat skulle betales inden 31. december 2000. Sidstnævnte beløb er af klagerne opgjort til 98.000 kr.

Ved beregningen af førstnævnte rentetab har klagerne forudsat, at det beløb, som er medgået til betaling af skat, i stedet i perioden frem til klagernes fyldte 30. år kunne have været placeret i værdipapirer med en forrentning på ca. 7% p.a. Vi finder ikke grundlag for at fastsætte en lavere sats. Der findes ved beregningen ikke at burde tages hensyn til betaling af skat, idet erstatningen gives for en mistet indtægt, der må antages at være skattepligtig. For så vidt angår kompensationen på 98.000 kr. finder vi, at dette beløb kan lægges til grund.

2 medlemmer - Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:

Omlægningen af klagernes depot blev gennemført på grundlag af indklagedes anbefaling om at afhænde bestemte aktieposter, fordi dette efter indklagedes vurdering alt taget i betragtning ville være fordelagtigt, idet klagerne dels ville kunne hjemtage realiserede kursgevinster, dels ville kunne orientere deres depoter mod de områder, hvor indklagede forventede det største vækstpotentiale.

Afgørelsen af, om denne rådgivning må betragtes som fejlagtig, om indklagede i så fald har pådraget sig et erstatningsansvar og om klagerne i givet fald har lidt et tab, kræver efter vores opfattelse en bevisførelse, som ikke kan finde sted ved ankenævnet, men må henvises til de almindelige domstole. Vi stemmer derfor for, at klagen afvises efter Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at klagen tages til følge i det nedenfor bestemte omfang.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden 4 uger betale klagerne 1.406.000 kr. med rente efter renteloven fra den 27. december 2001.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.