Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udbetaling af etableringskonti forinden fuld efterbeskatning var opkrævet.

Sagsnummer: 592 /1995
Dato: 09-09-1996
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen
Klageemne: Etableringskonto
Ledetekst: Udbetaling af etableringskonti forinden fuld efterbeskatning var opkrævet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I sommeren 1995 ønskede klageren at ophæve sine etableringskonti hos indklagede, i hvilken forbindelse der skulle ske efterbeskatning. Ophævelsen omfattede indskud for årene 1980, 1982-1985 og 1988-1994.

Den 2. juni 1995 fremsendte Vejle Kommune som sagsbehandlende myndighed en spærringsmeddelelse fra Told- og Skattestyrelsen til indklagede vedrørende etableringskontiene, idet indeståenderne var optaget til efterbeskatning. I meddelelsen angaves henlæggelsesbeløbene for 1980, 1982, 1983, 1984 og 1985. Det hed videre i skrivelsen: "Spærringen omfatter følgende kontonumre: Vedrørende alle indskudsår fra 1980 til og med 1993".

Den 8. juni 1995 modtog indklagede et indbetalingskort til Told- og Skat på 16.553 kr. Klageren var anført som indbetaler på indbetalingskortet, ligesom det fremgik, at indbetaling vedrørte "efterbeskatning på indskud på etableringskonto". Af følgesedlen fra Vejle kommune fremgår:

"Efterbeskatning vedrørende etableringskontoindskud fra 1988 til og med 1993."

Ved skrivelse af 5. juli 1995 meddelte indklagede klageren, at samtlige etableringskonti var opgjort, og at det samlede beløb på 49.852,25 kr. var overført til klagerens privatlønskonto. Skrivelsen var vedlagt kvittering for indbetaling af efterbeskatning, idet det samtidig blev meddelt, at efterbeskatning var betalt.

Indklagede har oplyst, at man i forbindelse med indberetningen af ophævelsen til Told- og Skattestyrelsen var i telefonisk kontakt med skatteforvaltningen i Vejle. Det blev herved konstateret, at kommunen ved en fejl ikke havde beregnet skat for 1994.

Klageren modtog meddelelse herom ved indklagedes skrivelse af 5. september 1995. Af skrivelsen fremgår, at klageren herefter måtte påregne, at der ville komme en yderligere opgørelse fra Vejle kommune vedrørende betaling af skat.

Ved skrivelse af 14. september 1995 fra Holstebro Kommune modtog klageren meddelelse om, at skatteansættelsen for indkomstårene 1980 og 1982-1985 ville blive ændret som følge af efterbeskatning af etableringskontoindskud. Klagerens skat for de pågældende år blev efterfølgende forhøjet med i alt 13.368 kr.

Ved skrivelse af 20. september 1995 fra Vejle Kommune modtog klageren meddelelse om, at indskuddet for 1994 fejlagtigt ikke var medregnet i forbindelse med efterbeskatningen, hvorfor fradraget for indskuddet på etableringskontoen i 1994 ikke kunne godkendes.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale den restskat, der er opkrævet af henholdsvis Holstebro og Vejle kommune.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i tillid til indklagedes oplysning om, at efterskat var afregnet, disponerede over det udbetalte beløb til etablering af en hjemmeservicevirksomhed. Ifølge lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993 om indskud på etableringskonto § 9, stk. 3, må indklagede ikke udbetale fra kontiene, før fuld efterbeskatning var afregnet.

Indklagede har anført, at etableringskontiene blev ophævet på klagerens anmodning. Man var ikke bekendt med og burde ikke være bekendt med, at skatteforvaltningen i Vejle ikke opgjorde det samlede krav. Man har ikke ydet klageren rådgivning i forbindelse med ophævelsen og har allerede som følge heraf ikke tilsikret klageren, at der ikke var yderligere skattekrav.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indholdet af indklagedes skrivelse af 5. juli 1995 var egnet til at bibringe klageren en forventning om, at det fulde skattebeløb var afregnet, og at det udbetalte beløb derfor var til hans fulde disposition. Uanset om indklagede burde have indset, at ikke al restskat i forbindelse med ophævelsen af klagerens etableringskonti var afregnet, da klageren modtog indeståendet på disse konti, finder Ankenævnet ikke, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren. Det bemærkes herved, at klageren ikke har lidt noget tab som følge af, at udbetalingen blev foretaget, uden at al restskat var fratrukket. Det forhold, at klageren blev skuffet i sin forventning om, at han kunne disponere over det fulde udbetalte beløb, kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. Højesterets dom af 1. november 1995 (UfR 1996.200).

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.