Ikke ret til morarente, der oversteg et billåns kreditrente.
| Sagsnummer: | 828 /1994 |
| Dato: | 28-12-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Morarente
|
| Ledetekst: | Ikke ret til morarente, der oversteg et billåns kreditrente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Et finansieringsselskab, der senere er fusioneret med indklagede, ydede den 6. januar 1988 klageren et billån på 157.361 kr. med en løbetid på 7 år. Den månedlige ydelse var på dette tidspunkt 2.906 kr., og renten var variabel, p.t. 13,5% p.a.
På grund af misligholdelse tog advokat B ved skrivelse af 16. september 1993 sagen til inkasso og opgjorde kravet inklusive inkassoomkostninger til 52.134,78 kr. pr. 14. januar 1993 med tillæg af renter 17 % p.a. fra opgørelsesdagen.
Ved skrivelse af 31. august 1994 anmodede klagerens advokat advokat B om at fremsende en redegørelse over udviklingen hos indklagede i den variable rente for tilsvarende lån fra 1990 til dato. I skrivelse af 9. september 1994 meddelte advokat B, at renten i forbindelse med sagens fremsendelse til indklagedes kreditkontor den 13. januar 1993 var fastsat til en misligholdelsesrente på 17 % p.a., hvilken rente på grund af udviklingen i renteniveauet blev nedsat til 16 % p.a. fra den 1. januar 1994.
Ved skrivelse af 19. september 1994 anmodede klagerens advokat advokat B om at foretage en omberegning af lånets rente, idet han med henvisning til Østre Landsrets dom Ugeskrift for Retsvæsen 1991 s. 354 anførte, at indklagede ikke havde været berettiget til at opkræve en morarente, der var højere end kreditrenten. Ved skrivelse af 24. september 1994 meddelte advokat B, at indklagede ikke umiddelbart var indstillet på at foretage omberegning af renten på lånet, men tilbød saldokvittering mod betaling af 21.819 kr. Forslaget blev afslået.
Ved skrivelse af 16. november 1994 meddelte advokat B, at sagen i løbet af tre dage ville blive fremsendt til foretagelse af udlæg for restancerne. Den 24. november 1994 indgav advokat B udlægsbegæring til fogedretten.
Indklagede har, efter at sagen var indbragt for Ankenævnet den 27. december 1994, udfærdiget en korrigeret opgørelse af indklagedes tilgodehavende opgjort i overensstemmelse med den sædvanlige billånsrente for lån af samme størrelse og type. Efter denne opgørelse udgør restgælden pr. 13. februar 1995 22.145,82 kr.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal udfærdige en korrekt opgørelse af parternes mellemværende, og at indklagede irettesættes for sin handlemåde.
Indklagede har som nævnt foretaget en korrigeret opgørelse af rentetilskrivningen og restgælden og har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede groft har tilsidesat hans rettigheder i henhold til den indgåede lånekontrakt, idet indklagede i strid med gældende retspraksis ensidigt har ændret den indgåede renteaftale vedrørende billånet og i stedet uden hjemmel krævet en ensidigt fastsat misligholdelsesrente. Indklagede havde trods gentagne anmodninger ikke været til at formå til at korrigere renteopgørelsen. Indklagede har trods indsigelser om forrentningen valgt at indbringe sagen for fogedretten, uanset at indklagede ikke kunne konkretisere et eventuelt tilgodehavende korrekt. Indklagedes fremgangsmåde ved behandlingen af denne sag er uforenelig med god pengeinstitutpraksis.
Indklagede har henvist til, at man havde fremsat et tilbud om meddelelse af saldokvittering mod betaling af 21.819 kr., og til den nu foretagne opgørelse af rentetilskrivningen og restgælden.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet har forstået indklagedes standpunkt således, at man med fremsendelsen af den korrigerede opgørelse af rentetilskrivningen og restgælden pr. 13. februar 1995 har frafaldet kravet om en morarente, der overstiger kreditrenten. Der består herefter ikke længere nogen formueretlig tvist mellem parterne.
Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at det findes kritisabelt, at indklagede efter modtagelsen af skrivelsen af 19. september 1994 fra klagerens advokat fremsendte sagen til fogedretten og først efter sagens indbringelse for Ankenævnet har efterkommet klagerens krav om korrektion af rentetilskrivningen. Det bemærkes herved, at indklagede ikke har påberåbt sig nogen hjemmel for den forhøjelse af lånets rente til en særlig morarente, som blev foretaget i januar 1993, og at denne renteforhøjelse under alle omstændigheder må anses for stridende mod rentelovens § 7, stk. 1-3, idet lånet er ydet af et finansieringsselskab, som ikke kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 7, stk. 4.
Som følge heraf
Indklagede bør vedrørende klagerens billån anerkende, at man ikke har været berettiget til at beregne sig en morarente, der er højere end kreditrenten. Klagegebyret tilbagebetales klageren.