Afgørelse

Tilbagesøgningskrav begrundet i påstand om tidligere sket indfrielse af samme lån samt mindreårighed.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens tilbagesøgningskrav i anledning af, at klageren er af den opfattelse, at han har indfriet et lån hos indklagede 2 gange, ligesom et optaget lån er anvendt delvist til indfrielse af et lån, der skulle være stiftet forinden han var myndig.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født den 18. juli 1968, fik i andet halvår 1986 bevilget et statsgaranteret studielån (-80961) af indklagede. Lånet var på 13.400 kr. og skulle udbetales i rater.

Af kontooversigt pr 31. december 1986 fremgår, at klageren i 1986 fik udbetalt 11.700 kr. af studielånet. Af kontooversigten fremgår et yderligere lån -05008 med en restgæld på 27.366,50 kr., som var udbetalt med 15.000 kr. i 1986, og på hvilket der var indbetalt ydelser på 4.200 kr.

Indklagede har anført, at det må antages, at lån -05008, er optaget på et tidspunkt, der ligger forud for 1986.

I februar 1987 bevilgede indklagede klageren et lån -16069 på 35.200 kr. Af lånedokumentets forside fremgår, at det stempelpligtige beløb udgjorde 7.386,51 kr., idet der var overført en restgæld med 27.813,49 kr. I forbindelse med lånets etablering kautionerede klagerens mor for indtil 7.400 kr.

I september 1987 ydede indklagede klageren et lån -23890 på 8.000 kr.

Af kontooversigt pr 31. december 1987 fremgår, at lån -05008 var udgået; betalte ydelser udgjorde 27.813,49 kr. Lån -16069 er anført med en restgæld på 30.577,98 kr., og det er anført, at lånet er udbetalt med 35.200 kr., og at der er betalt ydelser på 9.000 kr. Studielånet (-80961) er anført med en restgæld på 14.977,68 kr.

Af transporterklæring af 15. september 1988 til statskassen fremgår, at studielånet blev indfriet med 16.287,13. kr. pr 30. september 1988.

Indklagede har anført, at klageren misligholdt lån -16069 i 1988, hvorefter lånet blev overgivet til inkasso.

Af indklagedes advokats rekvisition til fogedretten af 13. september 1988 fremgår, at indklagedes krav i henhold til lån -16069 var 16.072,98 kr. med tillæg af yderligere inkassoomkostninger. Det fremgår, at det ikke lykkedes at forkynde tilsigelse for klageren til berammede fogedretsmøder i november og december 1988.

Af kontooversigt pr 31. december 1988 fremgår, at studielån -80961 havde en saldo på 19,57 kr. ( - negativ). Ydelser i året udgjorde 16.287,13 kr.

Indklagede har anført, at lån -23890 i 1991 blev afskrevet internt som for tiden uerholdeligt. Lånet blev i denne forbindelse teknisk indfriet, og der blev oprettet en inkassokonto, hvor restgælden på 13.884,31 kr. blev bogført. Afdelingen valgte at undlade en egentlig inkassosag. Efterfølgende blev sagen genoptaget og oversendt til indklagedes centrale inkassoafdeling, hvor gælden blev bogført på konto -35662.

Af kontooversigt pr 31. december 1991 fremgår, at en børneopsparingskonto tilhørende klageren var udgået i årets løb, samt at lån -23890 var udgået; betalte ydelser i årets løb udgjorde 13.884,31 kr.

Sagen vedrørende lån -16069 blev igen foretaget i fogedretten den 11. februar 1993, hvor klageren ifølge påtegning på advokatens rekvisition afgav insolvenserklæring. Lån -16069 er senere overført til konto -40208.

Af skrivelse af 10. juli 1997 fra indklagededes inkassoafdeling til klageren fremgår med henvisning til konto nr. -35662 og -40208, at såfremt indklagede modtog 75% af hovedstolen ifølge de to konti eller i alt 31.226,79 kr. senest 1. august samme år, ville indklagede udstede saldokvittering på det samlede mellemværende.

Den 1. august 1997 udstedte indklagede saldokvittering til klageren efter modtagelse af klagerens indbetaling.

Parternes påstande.

Klageren har den 31. august 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 27.813,49 kr. med tillæg af renter samt at tilbagebetale den del af det i august 1997 betalte beløb, som vedrørte indfrielsen af lån -23890 (senere -35662).

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han aldrig har optaget lån -05008. Indklagede har ikke kunnet fremlægge gældsbrev vedrørende lånet. Som konsekvens heraf var det uretmæssigt, at der i februar 1987 blev trukket 27.813,49 kr. fra lån -16069 (senere -40208) til indfrielse af lån -05008. Det bemærkes herved, at lån -05008 af indklagede antages at være optaget før 1986, hvor han ikke var myndig.

Hans indfrielse i 1997 af lån -16069 (senere -40208) skete i tillid til indklagedes oplysninger om, at restgælden vedrørte studielånets restgæld i henhold til lån -80961.

Lån -23890 (nu -35662) blev i 1991 indfriet med midler fra hans børneopsparing. Lånet blev imidlertid atter indfriet i august 1997 og er således indfriet 2 gange.

Af kontooversigt for 1991 fremgår, at lån -23890 var udgået, hvorfor der ikke har være tale om en intern indfrielse. Han fik ved fremsendelsen af kontooversigten saldokvittering for så vidt angik dette lån. Det var derfor uberettiget, at indklagede krævede betaling igen i 1997.

Indklagede har anført, at lån -05008 først blev indfriet i 1987. Man er ikke længere i besiddelse af gældsbrev for dette lån. På daværende tidspunkt blev der ikke udfærdiget kontoudskrifter vedrørende bevægelser på udlånskonti, og man kan ikke på nuværende tidspunkt pålægges at udarbejde oversigt over bevægelser på lånet, uanset om dette i øvrigt måtte være muligt.

Af kontooversigten for 1991 fremgår, at børneopsparingskontoen da var udgået. Det har ikke været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger om kontoen. Det bemærkes herved, at man ikke efter bogføringsloven er pligtig at opbevare bilag i mere end indeværende og 5 foregående år.

Selv om klageren eventuelt ikke måtte have være bundet af låneaftalen vedrørende lån -5008 grundet mindreårighed, godkendte han lånet ved indfrielsen i 1987, hvor han var myndig.

Det fastholdes, at lån -23890 (senere -35662) ikke blev indfriet i 1991, ligesom der heller ikke ved fremsendelsen af kontooversigt for 1991 blev givet saldokvittering.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Uanset at det lægges til grund, at lån -05008 blev stiftet af klageren forud for dennes fyldte 18. år, og optagelsen af lånet således var ugyldig, finder Ankenævnet, at klageren i forbindelse med optagelsen af lån -16069 i februar 1987, hvilket låns provenue blev delvist anvendt til indfrielse af -05008, herved ratihaberede (godkendte) -05008. Klageren er derfor afskåret fra at gøre indsigelse om, at optagelsen af lån -05008 måtte anses for ugyldig. Herved bemærkes, at lån -05008 muligt kan være anvendt til formål, der må anses for at være kommet klageren til nytte, hvorfor han også af denne grund hæftede for lånet.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan støtte hans anbringende om, at provenuet fra børneopsparingskontoen i 1991 skulle have været anvendt til indfrielsen af lån -23890. Ankenævnet finder det derfor ikke godtgjort, at det var uberettiget, at indklagede ved opgørelse af mellemværendet i juni 1997 medtog gælden fra lån -23890 (senere -35662).

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.