Rådgivning. Bevilling af lån.
| Sagsnummer: | 64 /1989 |
| Dato: | 10-07-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Renteafgift |
| Ledetekst: | Rådgivning. Bevilling af lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 27. december 1988 henvendte klageren, der førte totalkonto i indklagedes Østre afdeling, København, sig telefonisk til afdelingen i anledning af de ændrede regler om renteafgift på forbrugslån. Senere samme dag efter lukketid blev klageren ringet op af en medarbejder, som redegjorde for klagerens mulighed for at undgå at betale renteafgift af debetsaldoen på kontoen. Indholdet af rådgivningen var, at klageren enten kunne fortsætte den aftalte afvikling af debetsaldoen på kontoen - hvilket ville medføre, at ethvert overtræk ville udløse afgiftspligt - eller, at han kunne optage et omlægningslån, hvortil stiftelsesomkostningerne ville andrage 250 kr. Klageren valgte at etablere et omlægningslån, som blev på 26.830 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes enten at forhøje hans omlægningslån til 42.146,28 kr. eller at annullere det etablerede omlægningslån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at han efterfølgende er blevet klar over, at han også uden etablering af omlægningslån ville have været afgiftsfri for 1988. Dette blev han ikke oplyst om af indklagedes medarbejder. Med det kendskab, som denne havde til klagerens konto, burde han have rådet klageren til blot at fortsætte den allerede tidligere aftalte afvikling af saldoen på kontoen. Hvis det skulle have været rimeligt at råde klageren til at optage et omlægningslån, burde dette have været på det i påstanden nævnte beløb.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at den ydede rådgivning har været fuldt forsvarlig. Af det af klageren fremførte fremgår, at han blev informeret om, at han kunne vælge at fortsætte den tidligere aftalte nedbringelse af saldoen på kontoen, og det bestrides derfor, at klageren kan have været uvidende om, at han var renteafgiftsfri for 1988 allerede efter de gældende regler. Efter de ændrede regler kunne omlægningslån etableres med et maksimum på 42.146,28 kr., men indklagede valgte efter en kreditmæssig vurdering af klageren at tilbyde ham et omlægningslån på 26.830 kr., svarende stort set til det aftalte maksimum på kontoen, som var 25.831,48 kr. Det forhold, at indklagede i begyndelsen af 1988 havde ydet klageren en kredit på 40.000 kr. kan selvsagt ikke medføre, at indklagede skulle være afskåret fra at foretage en fornyet kreditvurdering i forbindelse med omlægningslånets etablering.
Ankenævnets bemærkninger:
Den af indklagedes medarbejder til klageren ydede rådgivning, som omfattede oplysning om, at klageren kunne fortsætte den allerede aftalte afvikling eller optage et omlægningslån, kan ikke betegnes som mangelfuld. Indklagede havde ikke forpligtet sig til at yde klageren et omlægningslån med det størst mulige beløb, og Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at gøre dette.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.