Rådgivning om garantistillelse i forbindelse med indgåelse af entreprisekontrakt.
| Sagsnummer: | 392 /1999 |
| Dato: | 04-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Byggelån
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom |
| Ledetekst: | Rådgivning om garantistillelse i forbindelse med indgåelse af entreprisekontrakt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
">Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af mangelfuld rådgivning om garantistillelse i forbindelse med indgåelse af en entreprisekontrakt, som blev finansieret af indklagede.
">Sagens omstændigheder.I efteråret 1997 indgik klagerne en aftale med en entreprenør om omførelse af en tilbygning til deres ejendom. Prisen for tilbygningen blev aftalt til 387.500 kr. Hertil kom 6.875 kr. for projektering og opmåling. Entreprisesummen skulle betales i fire rater. Af kontrakten fremgår i øvrigt bl.a.:
"3.
Bygherren stiller sikkerhed i form af transport i byggelån eller bankgaranti for hele entreprisesummen.
4.
Entreprenøren stiller IKKE sikkerhed idet han er medlem af BYG's GARANTIORDNING hvor under byggeriets kvalitet er sikret."
Til finansiering af byggeriet ydede indklagedes Karise afdeling klagerne en kredit på 250.000 kr. Endvidere blev der indgået aftale om en omprioritering af klagernes ejendom, hvorefter indklagede skulle forestå hjemtagelsen af et 30-årigt 7% obligationslån i Unikredit på 602.000 kr. og indfrielsen af et eksisterende lån på 213.941 kr.
De to første rater inklusiv udgiften vedrørende projektering og tredje rate, i alt 278.125 kr. blev opkrævet af entreprenøren henholdsvis den 20. november 1997 og den 15. december 1997.
I februar 1998 gik entreprenøren konkurs, i hvilken forbindelse det viste sig, at han ikke som anført i entreprisekontrakten var medlem af BYG's garantiordning.
I maj 1998 indgik klagerne en entreprisekontrakt med en tømrer med henblik på færdiggørelse af byggeriet. Entreprisesummen var 138.000 kr. inkl. moms. Endvidere fik klagerne leveret døre og vinduer for i alt 39.481,25 kr.
Den 2. juni 1999 anmeldte klagerne et krav på 78.106,25 kr. i konkursboet. Kravet blev opgjort således:
"Pris I henhold til aftale | kr. | 387.500,00 |
Betalt via [indklagede] | kr. | 278.125,00 |
Pris for ny entreprenør | kr. | 138.000,00 |
Levering af døre og vinduer | kr. | 39.481,25 |
Diverse omkostninger, advokat m.m. | kr. | 10.000,00 |
kr. | 465.606,25 | |
Tab i alt | kr. | 78.106,25" |
">Parternes påstande.
Klagerne har den 24. september 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 78.106,25 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
">Parternes argumenter.Klagerne har anført, at de henvendte sig til indklagede med entreprisekontrakten, som blev gennemgået af indklagedes medarbejder og godkendt uden forbehold og uden nærmere undersøgelser. Garantistillelsen blev ikke drøftet, og de blev ikke henvist til juridisk assistance, hverken i forbindelse med indgåelsen af kontrakten i 1997 eller i 1995, hvor en tilbygning også blev drøftet med indklagede.
De var uerfarne og uden kendskab til området, og indklagede burde derfor have stillet krav om juridisk assistance og sikkerhed for byggeriet. Ved at undlade dette har indklagede ydet en uprofessionel og ansvarspådragende rådgivning.
Indklagede har anført, at finansieringen af tilbygningen blev drøftet første gang i 1995. Klagerne blev i overensstemmelse med indklagedes almindelige praksis i bygge- og boligsager henvist til at søge juridisk assistance. Byggeriet blev ikke gennemført, idet klagerne på daværende tidspunkt ikke havde økonomisk baggrund herfor.
Under drøftelserne i forbindelse med indgåelsen af entreprisekontrakten i 1997 blev klagerne på ny henvist til at søge juridisk assistance, idet klagerne blev gjort opmærksom på, at indklagede alene kunne rådgive om de økonomiske aspekter i sagen.
Kontrakten blev gennemgået særligt for så vidt angik de aftalte ratebetalingers størrelse. Klagerne blev gjort opmærksom på, at entreprisekontrakten ikke indeholdt bestemmelse om garantistillelse fra entreprenørens side. Klagerne tilkendegav, at de ikke ønskede at fordyre sagen, og at de stolede på entreprenøren, hvorfor de ikke ville kræve garantistillelse. Klagerne stillede heller ikke garanti over for entreprenøren, idet denne accepterede at frafalde garantien.
Man fandt ikke anledning til at stille krav om juridisk eller anden assistance mod klagernes vilje, og man er uden ansvar for, at klagerne fravalgte garantistillelse ud fra økonomiske betragtninger.
Man er endvidere uden ansvar for, at entreprenøren har afgivet urigtige oplysninger i kontrakten, og det bestrides, at man har godkendt eller på anden vis tilkendegivet at kunne stå inde for kontraktens hensigtsmæssighed.
Soliditetsoplysningerne på entreprenøren gav ikke anledning til betænkeligheder med hensyn til dennes muligheder for at udføre entreprisen.
">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.Ankenævnet finder ikke, at indklagede kan gøres ansvarlig for, at entreprenørens oplysning om, at han var omfattet af en garantiordning, viste sig at være usand. Allerede som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.