Modregning i gevinstopsparingskonto til nedbringelse af en gæld i henhold til en kassekredit ydet til driften af en butik, som var gået konkurs 17 år tidligere.
| Sagsnummer: | 212 /1998 |
| Dato: | 27-10-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Etiske retningslinier
Forældelse - udlån Gevinstopsparing - modregning Modregning - gevinstopsparingskonto/millionærkonto |
| Ledetekst: | Modregning i gevinstopsparingskonto til nedbringelse af en gæld i henhold til en kassekredit ydet til driften af en butik, som var gået konkurs 17 år tidligere. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede er berettiget til at foretage modregning i indeståendet på klagerens gevinstopsparingskonto.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditkontrakt af 13. december 1978 ydede indklagede klageren og dennes bror B en kredit på 250.000 kr. Kreditten blev etableret i den daværende Hellerup Banks afdeling i Humlebæk (Humlebæk Bank). Hellerup Bank blev senere overtaget af Andelsbanken, som i 1990 fusionerede med indklagede. Kreditten finansierede driften af en butik, som klageren og B drev i fællesskab. Klageren udtrådte af virksomheden pr. 1. februar 1979.
Den 26. september 1980 indgav en vareleverandør konkursbegæring mod butikken v/klageren og B til skifteretten i Helsingør. Begæringen blev behandlet den 3. oktober 1980, hvor skifteretten bestemte, at butikken v/B skulle tages under konkursbehandling. Af udskriften for retsbogen fremgår bl.a. følgende:
"Skyldneren forklarede behørig forberedt, at han har drevet forretning med salg af fotoudstyr m.v. fra lejede butikslokaler i [......]. Oprindelig drev han forretning i forening med sin søster [klageren], men hun udtrådte pr. 1/2 1979. Det er rigtigt, at han ikke anmeldte dette overfor sine kreditorer. [Rekvirentens advokat] bemærkede, at han på nuværende tidspunkt frafalder at gøre krav gældende mod [klageren]."
Ved skrivelse af 9. juli 1982 rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede om frigivelse af de sikkerheder, som hun havde stillet for kassekreditten.
Ved skrivelse af 6. august 1982 meddelte indklagede bl.a., at sikkerhederne som følge af konkursen i august 1981 var realiseret til nedbringelse af kreditten, for hvilken klageren var meddebitor.
Ultimo 1982 modtog indklagede dividende fra B's konkursbo og afskrev herefter restgælden på kreditten på 120.118,41 kr. som midlertidig uerholdelig.
Den 2. februar 1995 oprettede klageren en gevinstopsparingskonto i indklagedes Helsingør afdeling.
I forbindelse med en hævning den 23. september 1997 meddelte indklagede klageren, at gevinstopsparingskontoen, hvis saldo var 19.172 kr., var spærret. Ved indklagedes skrivelse af 24. september 1997 blev klageren anmodet om at træffe aftale om gælden på kreditten.
Klageren gjorde indsigelse mod indklagedes krav og forlangte indeståendet på gevinstopsparingskontoen udbetalt.
Ved skrivelse af 16. marts 1998 tilbød indklagede klageren en saldokvittering på gælden mod klagerens indbetaling af et beløb svarende til saldoen på gevinstopsparingskontoen.
Parternes påstande.
Den 17. juni 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på gevinstopsparingskontoen og at frafalde sit krav mod hende.
Indklagede har vedstået akkordtilbuddet og har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i forbindelse med konkursbehandlingen, som hun ikke deltog i, fik at vide, at hun havde tabt, hvad hun havde indskudt i butikken, men at der ikke ville blive rejst yderligere krav. Indklagede har hverken rykket for gælden eller gjort hende opmærksom herpå. Gælden er ej heller blevet indberettet til skattevæsenet. Såfremt indklagede mener at have et krav, burde hun i hvert fald være blevet gjort opmærksom herpå i forbindelse med oprettelsen af gevinstopsparingskontoen.
Indklagede har anført, at man ikke har frafaldet sit krav mod klageren i henhold til kreditkontrakten, og at kravet hverken er forældet eller bortfaldet som følge af passivitet. Det forhold, at konkursrekvirenten frafaldt sit krav mod klageren, er uden betydning for klagerens hæftelse over for indklagede. Man er berettiget til at foretage modregning i indeståendet på klagerens gevinstopsparingskonto til nedbringelse af den forfaldne fordring mod klageren. Tilbudet om saldokvittering mod nedbringelse af gælden med indeståendet på gevinstopsparingskontoen er fortsat gældende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har frigjort klageren for hæftelsen i henhold til kreditkontrakten af 13. december 1978.
Indklagedes fordring mod klageren i henhold til kassekreditten er - selv om der ikke er udstedt gældsbrev - omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lov 15-14-4. Rente af gælden er omfattet af den 5-årige forældelse efter 1908-loven. På baggrund af forældelsesreglerne finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse fordringen for bortfaldet som følge af passivitet, uanset at indklagede igennem en længere årrække ikke har rettet henvendelse til klageren om gælden.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Allan Pedersen og Bjarne Lau Pedersen - udtaler herefter:
Da indklagede således har en forfalden fordring mod klageren, som overstiger indeståendet på dennes gevinstopsparingskonto, finder vi, at indklagede er berettiget til at foretage modregning. Vi stemmer således for, at klagerens påstand ikke tages til følge.
2 medlemmer - Peter Nedergaard og Jørn Ravn - udtaler:
I forbindelse med at klageren i februar 1995 ønskede at oprette en gevinstopsparingskonto, burde indklagede have gjort opmærksom på, at hun havde et uafviklet mellemværende hidrørende fra den i december 1978 etablerede kredit, jf. herved Forbrugerombudsmandens etiske retningslinier, pkt. 1.1 og kommentaren hertil, og at indklagede ville kunne modregne i kontoens indestående, herunder fremtidige gevinster. Vi finder desuden ikke, at indklagede uden varsel, og efter at klagerens indlånskonto havde bestået i mere end to år, vil være berettiget til at foretage modregning med den gennem flere fusioner i tiden før 1990 erhvervede fordring på klageren. Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.