Afgørelse

Krav i anledning af fejlagtig indtastning af fradrag for indskud på arbejdsgiveradministreret livrente på forskudsopgørelsen

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav i anledning af bankens fejlagtige indtastning af fradrag for indskud på arbejdsgiveradministreret livrente på klagerens forskudsopgørelse.

Sagens omstændigheder

Primo 2010 rettede klageren henvendelse til Danske Bank for at få ændret sine pensionsforhold for 2010 i anledning af, at der med skattereformen var indført et fradragsloft på 100.000 kr. for indbetalinger til ratepension.

Efter det oplyste anbefalede banken, at klagerens pensionsordninger blev suppleret med en livrente. Klageren har oplyst, at han gjorde banken opmærksom på, at han ønskede at undgå restskat og topskat i 2010, at han ønskede en udbetalt månedsløn på minimum 20.000 kr., og at banken herefter beregnede, at den månedlige indbetaling til livrente skulle udgøre 8.316,70 kr.

Klageren oprettede herefter en livrente med en månedlig indbetaling på 8.316,70 kr. Livrenten var arbejdsgiveradministreret, det vil sige uden fradragsret i den selv­angivne indkomst men med såkaldt "bortseelsesret", idet indbetalingerne til livrenten fragik i klagerens indkomst i forbindelse med beregningen af kildeskat hos arbejdsgiveren.

På møde den 16. februar 2010 indtastede banken fejlagtigt et fradrag på 100.000 kr. for livrenteindbetaling på klagerens forskudsopgørelse for 2010. Herved fik klageren løbende fradragsret for indbetalingerne, som om han havde tegnet en privat livrente samtidig med, at indbetalingerne blev fratrukket klagerens indkomst som følge af bortseelsesretten.

Klagerens udbetalte månedsløn steg med 3.422 kr. efter oprettelsen af livrenten. Klageren har anført, at han spurgte banken, om dette kunne være rigtigt, og at banken meddelte, at stigningen alene skyldtes den almindelige skattelettelse som følge af skattereformen.

Den 18. november 2010 meddelte banken, at banken havde indtastet beløbet på 100.000 kr. forkert på forskudsopgørelsen.

På bankens anbefaling foretog klageren en ekstraordinær indbetaling på 50.000 kr. på livrenten i 2010, fordelt med 25.000 kr. i november og 25.000 kr. i december måned.

Den 6. december 2010 og den 13. januar 2011 rettede klageren henvendelse til banken og stillede krav om kompensation i anledning af bankens fejlagtige indtastning. Ved brev af 1. februar 2011 afviste banken klagerens krav om kompensation, men tilbød, at klageren kunne udvide sit Danske Prioritet lån uden stiftelsesomkostninger.

Den 30. december 2010 indbetalte klageren en restskat for 2010 på 31.912 kr. via sin indlånskonto i banken.

Indlånskontoen var tilknyttet klagerens Danske Prioritet Plus-lån. Dette betød, at indestående på indlånskontoen på indtil 600.000 kr. blev forrentet med en rentesats svarende til debetrenten på klagerens Danske Prioritet Plus-lån. Klageren har oplyst, at hans lån var på ca. 600.000 kr.

Af kontoudskrifter vedrørende perioden fra den 1. oktober 2010 til den 31. marts 2011 fremgår, at indeståendet på klagerens indlånskonto var positivt i hele perioden, med en saldo på mellem ca. 149.000 kr. og 255.000 kr., og at renten for indestående op til 600.000 kr. udgjorde 1,9 % p.a.

Klageren har opgjort sit krav til 67.616 kr., bestående af ca. 34.000 kr. mindre udbetalt løn i november og december 2010 som følge af den ekstraordinære indbetaling til livrenten, restskat for 2010 på 31.912 kr. samt udgift til revisor til beregning af forskudsskat på 1.000 kr.

Den 17. februar 2011 indsatte banken 1.000 kr. på klagerens konto som godtgørelse for klagerens udgift til revisor.

Parternes påstande

Den 10. februar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atDanske Bank skal betale 67.116 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han gjorde banken opmærksom på, at det var et absolut krav fra hans side, at livrenten skulle indrettes, så han ikke fik en restskat eller skulle betale topskat i 2010, og således at hans udbetalte månedsløn ville blive på minimum 20.000 kr. Banken bekræftede, at han ville få disse krav opfyldt ved tegning af livrenten.

For at føle sig 100 % sikker bad han banken om at udfylde og indtaste hans nye forskudsopgørelse for 2010 til Skat.

Banken indtastede fejlagtigt 100.000 kr. på hans forskudsopgørelse og sendte opgørelsen til Skat. Banken beregnede den månedlige indbetaling på 8.316,70 kr. forkert, idet han fik en restskat.

Han undrede sig over, at han fik udbetalt 3.422 kr. mere i løn efter oprettelsen af livrenten. Han spurgte to rådgivere i banken, om det kunne passe. Rådgiverne meddelte, at han kunne være helt rolig, at forskudsopgørelsen var rigtig, og at stigningen skyldtes den almindelige skattelettelse.

Han havde ikke sparet op til betaling af ekstraskat og ekstraordinære indbetalinger på livrenten, men havde i god tro brugt pengene. På møder med banken ultimo 2010 var banken enig i, at han har handlet 100 % i god tro.

Bankens fejl er af utrolig stor betydning for hans daglige og fremtidige økonomi.

Han har ikke ønsket at få et dobbelt fradrag, men alene et korrekt fradrag fordelt over hele året. Han kunne sagtens have sparet beløbet op, hvis han havde været klar over, at beløbet tilhørte Skat.

Han blev belastet med ekstra omkostninger til finansiering af de 67.616 kr. Finansieringen skete i praksis ved en udvidelse af hans lån hos Danske Bank.

Danske Bank har bl.a. anført, at klageren fejlagtigt fik et dobbelt fradrag på grund af bankens indtastning. Klageren fik dels det indtastede fradrag, dels et skattemæssigt fradrag for indbetalingerne på livrenten gennem arbejdsgiverens bortseelsesret. Skat korrigerede klagerens skattebetaling, hvorved klagerens indbetaling til livrenten kun fragik beregningen af klagerens skat én gang. Restskatten var ikke en yderligere udgift, men svarede til den skat, som klageren rettelig skulle have betalt i 2010.

Klageren kan ikke opnå dobbelt fradrag.

Klagerens restskat var et udtryk for en likviditetsfordel i 2010. Restskatten var et udtryk for, at klageren havde likvider svarende til restskatten gratis til rådighed, indtil betalingen af restskat.

Klageren har ikke lidt et tab.

Klageren har haft en skuffet forventning, der ikke er erstatningsberettiget.

Indeståendet på klagerens indlånskonto var positivt i hele perioden. Klageren har således ikke måttet optaget et lån til dækning af restskatten.

Kontoen var tilknyttet klagerens Danske Prioritet Plus-lån. Der er tale om et likviditetsspørgsmål. Pengemangel er ikke erstatningsberettiget. Der er således ikke lidt et tab.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at klagerens livrente var arbejdsgiveradministreret med bortseelsesret for indbetalinger ved beregningen af klagerens skat.

Banken har erkendt, at banken begik en fejl ved indtastning af de 100.000 kr. som et fradrag på klagerens forskudsopgørelse. Indtastningen indebar, at klageren fejlagtigt fik dobbelt fradrag i 2010. Klageren fik som følge heraf en restskat for 2010.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab som følge af bankens fejl. Restskatten blev modsvaret af det løbende fradrag, som klageren modtog som følge af den fejlagtige indberetning. Klagerens ekstraordinære indbetalinger på livrenten i november og december 2010 reducerede restskatten og udgør heller ikke et erstatningsberettiget tab.

Det forhold, at klageren som følge af bankens fejlagtige indtastning af fradraget fik fejlagtige forventninger til størrelsen af sit skattemæssige fradrag, og efterfølgende blev skuffet i sine forventninger, kan ikke i sig selv begrunde, at klageren har krav på økonomisk kompensation. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Danske Bank har tilsikret klageren, at han kunne opnå såvel et skattemæssigt fradrag som bortseelsesret for indbetalingerne til livrenten.

Ankenævnet bemærker, at banken den 17. februar 2011 har overført 1.000 kr. til klageren til dækning af udgifter til revisor, at banken har tilbudt at udvide klagerens eksisterende lån hos banken uden stiftelsesomkostninger og at klageren ikke har gjort noget rentetab gældende.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på yderligere kompensation.

Ankenævnets afgørelse