Forpligtelse til at yde rentetillæg, der fremgik af brochure.
| Sagsnummer: | 355 /1997 |
| Dato: | 23-12-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Uddannelsesopsparing
Rente - indlån |
| Ledetekst: | Forpligtelse til at yde rentetillæg, der fremgik af brochure. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1988 og 1989 oprettede klageren en uddannelsesopsparingskonto for hver af sine tre børn i et pengeinstitut, som i 1990 fusionerede med indklagede. Af oprettelsesdokumenterne fremgår, at kontiene blev forrentet med mindst den til enhver tid gældende højeste indlånsrente. Af en brochure om uddannelsesopsparing udgivet af indklagede i 1987 fremgår bl.a.:
"En af de bedste opsparingsformer i denne forbindelse er [indklagedes] uddannelsesopsparing, hvor du udover højeste indlånsrente får en ekstra rente på 2% samt en skattefri præmie på 4% om året."
Pr. 12. juni 1992 ændrede indklagede forrentningen af uddannelsesopsparingskonti således, at renten på konti med indestående over 15.000 kr. blev forhøjet med 0,75% points til 8,50% p.a.
I august 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende forrentningen af de tre konti.
Den 2. oktober 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente kontiene med højeste rente plus 2%.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under sagen fremlagt en oversigt over forrentningen af de tre konti. Af oversigten fremgår, at renten i hvert fald frem til 15. marts 1996 oversteg eller svarede til indklagedes højeste indlånsrente plus 2%. For så vidt angår to konti med indestående på under 15.000 kr. har renten været mindre end indklagedes højeste indlånsrente plus 2% fra og med den 15. marts 1996.
Indklagede har i øvrigt oplyst, at kontoformen indlån med opsigelse er udgået af indklagedes produktsortiment, som i stedet er blevet suppleret med en række særlige indlånsprodukter. Indklagedes højeste indlånsrente for konti uden særvilkår er derfor nu renten på indklagedes almindelige opsparingskonto. Af den fremlagte oversigt fremgår bl.a., at denne kontotype siden 13. januar 1994 har været forrentet med 0,25% p.a.
Klageren har anført, at der ved kontienes etablering blev aftalt en forrentning på indklagedes højeste indlånsrente med et tillæg på 2%. Indklagede er bundet af aftalen, og en eventuel ændring bør kun kunne ske, i det omfang indklagede giver meddelelse herom, og kun for så vidt angår fremtidige indskud på kontiene. Han har ikke været opmærksom på den faldende rente, fordi indklagede er ophørt med at anføre rentesatsen på årsudskrifterne.
Indklagede har anført, at kontiene til stadighed har været forrentet med indklagedes højeste indlånsrente som anført i oprettelsesdokumenterne. Det er korrekt, at indklagede efter fusionen ophørte med anføre indlånsrentesatser på årsudskrifterne. Klageren har imidlertid været orienteret om renteændringerne via skiltning hos indklagede og annoncering i dagspressen.
Ankenævnets bemærkninger:
På grundlag af den fremlagte brochure finder Ankenævnet, at klageren berettiget kunne forvente, at kontiene ville blive forrentet med indklagedes højeste indlånsrente, som efter fast praksis defineres som rente på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår med et tillæg på 2%, og at indklagede var bundet af dette rentevilkår. Indklagede må imidlertid efter almindelige regler om løbende kontraktforhold være berettiget til at frigøre sig fra det særlige rentevilkår med et vist varsel, som passende kan fastsættes til 6 måneder.
Som følge heraf finder Ankenævnet, at indklagede er forpligtet til at forrente alle de tre uddannelseskonti, også den, hvis indestående ikke overstiger 15.000 kr., med indklagedes højeste indlånsrente plus 2%, indtil de særlige rentevilkår måtte være opsagt over for klageren/kontohaverne med ovennævnte varsel.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger forhøje de skete rentetilskrivninger på de tre uddannelseskonti i det omfang, de ikke har udgjort indklagedes højeste indlånsrente med tillæg af 2%, således af de herefter udgør denne rentestørrelse, og anerkende, at der fremover skal tilskrives rente af tilsvarende størrelse, indtil det særlige rentevilkår måtte blive opsagt med mindst 6 måneders varsel. Klagegebyret tilbagebetales klageren.