Afgørelse

Beregning af låneomlægning. Løbetid.

Klagerne havde i deres ejendom to lån til det indklagede realkreditinstitut, som primo 2006 havde en gennemsnitlig restløbetid på 27,2 år. Instituttet fremsendte den 20. januar 2006 et brev til klagerne, hvori instituttet orienterede klagerne om virkningerne af omlægning af de indestående lån til et variabelt forrentet obligationslån med et renteloft på 5 pct. Af brevet fremgik det, at omlægning til et nyt lån med uændret løbetid ville medføre en besparelse på ca. 1.700 kr. månedlig før skat. Brevet indeholdt en opfordring til klagerne om at kontakte instituttet, såfremt de ønskede hjælp. Den 25. januar 2006 fremsendte instituttet et tilbud til klagerne vedrørende omlægning til et nyt lån med en løbetid på 28,3 år. Af lånetilbudet fremgik det, at den månedlige ydelse før skat på det nye lån var 1.698 kr. lavere end på det gamle lån. Lånetilbudet var beregnet på en samtidig indgået fastkursaftale, som instituttet samme dag bekræftede over for klagerne. Klagerne fremsendte den 1. februar 2006 en e-mail til instituttet, hvori de rykkede for en låneomlægning i overensstemmelse med det fremsendte tilbud af 20. januar 2006, som lød på en uændret løbetid og en månedlig besparelse på 1.700 kr. før skat. Den 2. februar 2006 bekræftede instituttets centerchef over for klagerne, at låneomlægningen enten vederlagsfrit kunne gennemføres på de betingelser, der var angivet i lånetilbudet af 25. januar 2006 samt fastkursaftalen af samme dato, eller vederlagsfrit kunne tilbageføres. Klagerne meddelte den 14. februar 2006 instituttet, at de fortsat var interesseret i en låneomlægning, men at udgangspunktet skulle være de tilbudte vilkår i instituttets brev af 20. januar 2006, hvor den anførte besparelse – i modsætning til det fremsendte lånetilbud af 25. januar 2006 - var beregnet ved omlægning til et nyt lån med uændret løbetid. Klagerne henviste til, at de betragtede instituttets brev af 20. januar 2006 som et tilbud.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle gennemføre låneomlægningen på de i instituttets brev af 20. januar 2006 skitserede vilkår. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttets brev af 20. januar 2006, der var formuleret overordnet og generelt og uden at angive de nærmere vilkår m.v. for en eventuel låneaftale, og som indeholdt en opfordring til klagerne om at tage kontakt til instituttet samt et tilsagn om hjælp, ikke kunne anses for et bindende tilbud, men aftaleretligt måtte karakteriseres som en opfordring til at afgive tilbud. Nævnet kunne derfor ikke give klagerne medhold i klagen og frifandt instituttet.