Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med etablering af nedsparingslån.
| Sagsnummer: | 159 /2005 |
| Dato: | 18-08-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Anne Dehn Jeppesen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Nedsparing
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med etablering af nedsparingslån. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes rådgivning i forbindelse med etablering af et nedsparingslån i august 2001.
Sagens omstændigheder.
Den 23. august 2001 underskrev klageren, der er født i 1920, og dennes dalevende ægtefælle, der var født i 1927, et gældsbrev, hvorefter indklagede ydede et nedsparingslån med en låneramme på 628.645 kr. Ved lånets etablering blev der udbetalt 303.100 kr., og lånets rente ville løbende blive tilskrevet lånet, der samlet skulle indfries den 20. august 2011 med 628.645 kr. Lånets rente, der var fast, var 7,13% og var fastsat med udgangspunkt i en basisrente på 5,63% med et tillæg på 1,5%. Af lånedokumentet fremgår i øvrigt:
"…
Indfrielse af lånet før udløb
Hvis lånet ønskes indfriet før udløb, foretager [indklagede] en kursberegning af lånet. Lånet kan derfor indfries med et beløb, som kan være større eller mindre end lånets aktuelle restgæld.
Baggrunden for kursberegningen er, at når [indklagede] garanterer en fast rente på lånet, må [indklagede] afdække sin renterisiko i det finansielle marked. Når markedsrenten på det finansielle marked æn-drer sig, har dette indflydelse på den kurs, lånet kan indfries til.
Lånet kan kun indfries i sin helhed. Der kan ikke foretages ekstraordinære afdrag på lånet, og lånets løbetid kan heller ikke ændres.
Beregningsmetode for indfrielseskurs
…"
Lånet blev etableret mod sikkerhed i et ejerpantebrev i debitorernes faste ejendom.
Om baggrunden for lånet fremgår det af sagen, at klageren og ægtefællen ønskede at råde over en "beredskabskapital" til brug for eventuelle større engangsudgifter. Ægteparret havde på lånetidspunktet ca. 500.000 kr. indestående kontant hos indklagede. En del af låneprovenuet blev efterfølgende investeret i BG Invest Danske Obligationer.
På klagerens anmodning beregnede indklagede den 18. marts 2005, at den aktuelle restgæld på 393.305,86 kr. kunne indfries mod betaling af en overkurs på 67.088,37 kr., svarende til en indfrielseskurs på 117,06.
Ved skrivelse af 25. april 2005 rettede klagerens svigersøn med klagerens tilladelse henvendelse til indklagede om etablering af nedsparingslånet. Svigersønnen gjorde indsigelse mod indklagedes rådgivning ved etableringen af lånet, som han fandt stærkt kritisabel bl.a. under hensyn til debitorernes alder på etableringstidspunktet. Svigersønnen henviste til, at etableringen af et nedsparingslån, hvor provenuet blev investeret i investeringsbeviser, måtte anses for besynderligt, idet klageren blev nødt til at sælge investeringsbeviserne successivt, når der opstod behov for at disponere over midlerne. En nedsparingskredit ville have været mere hensigtsmæssig.
Ved skrivelse af 18. maj 2005 afviste indklagede at yde økonomisk kompensation.
Parternes påstande.
Klageren har den 3. juni 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ydede dårlig rådgivning ved at lade dem optage et uopsigeligt nedsparingslån med fast rente frem for en kredit med mulighed for førtidsindfrielse. Alternativt kunne indklagede have foreslået et realkreditlån med fast rente, som ligeledes kunne førtidsindfries.
De ønskede at benytte deres gældfrie ejendom til at etablere et sikkerhedsnet til eventuelle fremtidige større udgifter.
Indklagede rådgav ikke om forventningerne til den fremtidige renteudvikling. De stod absolut ikke og skulle bruge 300.000 kr.
Gennemgang af vilkårene i lånedokumenterne og underskrivelse heraf skete i løbet af tre minutter. Han er bekendt med, at indklagede i andre afdelinger ydede nedsparingskreditter.
Det er korrekt, at han på grund af ventetid på et offentligt sygehus overvejede en privat operation, hvortil skulle anvendes omkring 100.000 kr., som de imidlertid selv rådede over. Det viste sig imidlertid, at han kunne blive opereret på det offentlige sygehus og således spare udgifterne ved en privat operation.
Indklagede har anført, at klageren gav udtryk for, at han ønskede et lån, hvorefter han kunne disponere over 300.000 kr. Der foreligger ikke noget referat fra mødet hos indklagede, hvorfor det ikke er muligt præcist at klarlægge, hvilke alternative lånemuligheder klageren blev præsenteret for. Af indklagedes "Finansiel prognose" fra 20. juli 2001 fremgår, at man da forventede en stigende 10-årig rente på både 6 og 12 måneders sigt. Set i dette lys var en fast rente attraktiv.
Det afvises, at forelæggelsen af lånedokumenterne og gennemgangen heraf m.v. tog mindre end tre minutter. Den ekspederende medarbejder, der ikke længere er ansat hos indklagede, var kendt som en dygtig og rutineret rådgiver, som ved etablering af fastrentelån havde en fast rådgivningsprocedure med udgangspunkt i en gennemgang af dokumenternes vilkår, herunder indfrielse til overkurs ved rentefald.
Det ville på det pågældende tidspunkt have været usædvanligt i stedet at etablere en kassekredit i en størrelsesorden på 300.000 kr. til en privat kunde, ligesom renten for en kredit ville have været højere.
Klageren har haft mulighed for at indfri lånet til pari samt underkurs siden lånets etablering. Klageren har ikke benyttet sig heraf.
Vilkårene for førtidsindfrielse fremgår tydeligt af lånedokumentet. Risikoen for den efterfølgende renteudvikling har påvirket klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren og dennes dalevende ægtefælle ved deres underskrifter på gældsbrevet på bindende måde tiltrådte, at lånet havde særlige indfrielsesvilkår, hvilket ikke er usædvanligt for et lån med fast rente.
Der er ikke i øvrigt godtgjort omstændigheder ved etableringen af lånet, som kan føre til, at klageren ikke er bundet af låneaftalen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.