Tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb vedrørende deponering.
| Sagsnummer: | 164 /1999 |
| Dato: | 09-09-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Allan Petersen |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
|
| Ledetekst: | Tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb vedrørende deponering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede er berettiget til at tilbagesøge et deponeret beløb, som ved frigivelsen fejlagtigt blev udbetalt til klageren.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 8. marts 1996 købte klageren og dennes daværende samlever en ejerlejlighed. I forbindelse med handelen deponerede sælgeren, A, 25.000 kr. i indklagedes Køge afdeling til sikkerhed for udbedring af mangler vedrørende taget på ejendommen. I overensstemmelse med det anførte i købsaftalen var vilkårene for deponeringen følgende:
"FDB, Roskildevej 65, 2620 Albertslund har opført ejendommen, hvor ejerlejligheden er beliggende. Ejerforeningen vil anmode FDB om erstatning for de fejlagtige tagplader.
1) Såfremt FDB erstatter taget og betaler ejerforeningen samtlige udgifter desangående, frigives det deponerede beløb til sælger med tilhørende renter.
2) Såfremt ejerforeningen vil blive pålagt en omkostning ved udskiftning, betaler hver ejer af ejerlejlighederne efter fordelingstal. Køber er berettiget til at hæve fra kontoen, når det kan dokumenteres, at ejerforeningen er pålagt/aftalt udbedringsudgifter herunder f.eks. advokatomkostninger, syn og skøn, køb af nye tagplader samt oplægning. Ejerlejlighedens fordelingstal udgør 82/607. Betaling sker som følger: Såfremt ejerlejlighedens samlede omkostning til udskiftning f.eks. udgør kr. 100.000, vil købers andel udgøre kr. 13.509,00. Det resterende beløb udbetales herefter til sælger.
3) Såfremt ejerforeningen ikke senest 5 år, efter overtagelsesdagen, har fundet en løsning på problemet, tilfalder det deponerede beløb sælger.
Alle påløbende renter kan af sælger til enhver tid hæves på kontoen.
Ved købers [der må skulle stå "sælgers"] indsættelse på spærret konto, hæfter sælger ikke for eventuelle yderligere omkostninger angående taget. Enhver yderligere omkostning påhviler således køber."
I foråret 1997 ophævede klageren og samleveren samlivet og solgte lejligheden. I skødet til køberen er anført en klausul vedrørende deponering til brug for reparation af tag svarende til den klausul, der indgik ved klagerens køb af lejligheden.
Ved skrivelse af 28. maj 1997 anmodede købers advokat med henvisning til skødet indklagede om at sørge for, at deponeringen af de 25.000 kr. blev overført til købers navn.
I efteråret 1998 blev køberens andel i tagreparationen, som nu var tilendebragt, opgjort til 6.117 kr., hvilket beløb køberen anmodede indklagede om at frigive.
Ved skrivelse af 9. oktober 1998 forespurgte indklagede advokaten, om beløbet kunne frigives til køber. Advokaten indhentede en erklæring fra køber, hvorefter det deponerede beløb med fradrag af købers andel på 6.117 kr. kunne "frigøres til sælger". Med henvisning til købers erklæring anmodede advokaten indklagede om at fremsende 6.117 kr. til køber og at frigøre resten af depotet.
Primo november 1998 fremsendte indklagede 6.117 kr. til køber, mens restbeløbet inkl. renter, 19.044,46 kr., blev udbetalt til klageren og samleveren med halvdelen, 9.522,23 kr., til hver. Af fremsendelsesskrivelsen til klageren fremgår følgende:
"Frigivelse af deponering -6895, jf. skødet af 6.5.98. Idet vi samtidig vedlægger kopier af: check til [samleveren], check til [køberen], skødet pr. 6.5.98, div. erklæringer, betragter vi herefter sagen afsluttet fra vor side."
På baggrund af en henvendelse fra A i januar 1999 konstaterede indklagede, at restdeponeringen på 19.044,46 kr. retteligt skulle være udbetalt til A, som havde foretaget deponeringen, og som i relation til denne var "sælger".
Den 26. januar 1999 anmodede indklagede klageren og samleveren om at tilbagebetale de udbetalte beløb, hvilket klageren afviste.
Indklagede har oplyst, at man efterfølgende har betalt 19.044,46 kr. til A.
Parternes påstande.
Den 19. april 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke er forpligtet til at tilbagebetale det modtagne beløb på 9.522,23 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun modtog beløbet i god tro. Hun havde ikke anledning til at betvivle, at beløbet tilkom hende. I indklagedes fremsendelsesskrivelse henvises til skødet af 6. maj 1998, og af købers advokats skrivelse, der vedlagt i kopi, fremgik, at beløbet kunne frigives til sælger. Hun har ikke særlig indsigt i ejendomshandel og har under sagsforløbet støttet sig til indklagede og advokaten som professionelle på området. Det er indklagede, der har begået en fejl. Pengene er, i tillid til at de tilkom hende, brugt, før indklagede efter ca. 2½ måned rejste krav om tilbagebetaling.
Indklagede har anført, at man ved frigivelsen af deponeringen fejlagtigt antog, at den sælger, som skulle have restdeponeringen udbetalt, var klageren og samleveren, og at man først i januar 1999 konstaterede, at det retteligt var den oprindelige sælger A, som havde foretaget deponeringen, og som var berettiget hertil. Klageren var bekendt med, at hun og samleveren ikke havde deponeret de 25.000 kr., da lejligheden blev solgt videre til køber, og kunne derfor ikke forvente, at der ville blive udbetalt noget beløb. Klageren burde endvidere på grund af beløbets størrelse have konstateret, at der forelå en fejl. Der er ikke udvist passivitet, idet tilbagesøgningskravet blev rejst umiddelbart efter, at man blev bekendt med fejlen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes at det som ubestridt af klageren lægges til grund, at det deponerede beløb, som blev udbetalt af indklagede i november 1998, var tilvejebragt af den oprindelige sælger, A, i forbindelse med dennes salg af lejligheden til klageren og dennes daværende samlever.
Ankenævnet finder, at klageren, der i november 1998 ikke kunne forvente at få udbetalt noget beløb i forbindelse med salget af lejligheden i maj s.å., burde have indset, at indklagedes fremsendelse af beløbet på 9.522,23 kr. beroede på en fejl. Som følge heraf og idet indklagede ikke ved passivitet eller på anden måde findes at have fortabt sin ret til at forlange beløbet tilbagebetalt
Klagen tages ikke til følge.