Afgørelse

Tilbagesøgning af provenu fra kapitalpensionskonto, i hvilket indklagede havde foretaget modregning.

Indledning

Denne klage vedrører klagerens indsigelse med indklagedes modregning i 1995 i provenuet fra en kapitalpension, som klageren fik opgjort i utide.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1938, anmodede i september 1995 indklagedes Østervold afdeling, der var kontoførende afdeling for klagerens kapitalpensionskonto, om ophævelse af kontoen.

Indklagede ophævede den 18. september 1995 kapitalpensionskontoen med et nettoprovenu på 57.059,75 kr., som indklagede overførte til klagerens privatkredit, hvis saldo herefter var 316.913,85 kr. (negativ); trækningsretten på kontoen var 40.000 kr.

Den 21. september 1995 rettede klageren henvendelse til indklagede - ifølge indklagedes oplysning indklagedes Spentrup afdeling - med anmodning om, at provenuet fra kapitalpensionskontoen blev overført til hans anfordringskonto. Afdelingen imødekom anmodningen.

Indklagede har anført, at Spentrup afdelingen umiddelbart efter overførslen underrettede Østervold afdeling herom. Østervold afdeling kunne ikke godkende overførslen og hævede samme dag det overførte beløb på anfordringskontoen og indsatte det på klagerens driftskredit, hvis saldo herved blev nedbragt til 117.070,79 kr. (negativ). Afdelingen fremsendte samtidig nota til klageren om posteringerne.

Indklagede har anført, at klagerens mellemværende med indklagede i september 1995 var misligholdt.

Parternes påstande.

Klageren har den 13. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale provenuet fra kapitalpensionskontoen med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at baggrunden for ophævelsen af kapitalpensionen i utide var, at han ønskede at hjælpe sin søn, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed, og som var i en likviditetskrise.

Efter at indklagede havde foretaget modregning, rettede han forgæves flere henvendelser med anmodning om at få beløbet udbetalt.

Han er først et par måneder inden klagens indgivelse til Ankenævnet blevet bekendt med en analog sag, hvor Østre Landsret har afgjort en sag til kundens fordel.

Indklagede har anført, at da der ikke forelå nogen nærmere aftale om placering af provenuet fra kapitalpensionen, valgte man at foretage modregning og indsætte nettoprovenuet på klagerens misligholdte privatkredit.

Man afslog senere at tilbageføre modregningen.

Klagerens krav må anses for forældet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens krav mod indklagede er et tilbagesøgningskrav i anledning af en modregning, som klageren gør gældende skete med urette.

Klagerens krav er omfattet af § 1, nr. 6 i 1908-loven om forældelse af visse fordringer og forældes derfor efter fem år. Efter lovens § 2 stk. 1 regnes forældelsesfristen "fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt". Klagerens krav på tilbagesøgning er herefter forældet, med mindre fristen efter lovens § 3 kan ses for suspenderet.

Det følger af retspraksis, at en retsvildfarelse ikke kan begrunde en suspension efter § 3, og klagerens krav mod indklagede må herefter anses for forældet, da klageren ikke har forfulgt kravet ved sagsanlæg inden udløbet af forældelsesfristen i september 2000.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.