Erstatning.
| Sagsnummer: | 474 /1991 |
| Dato: | 19-03-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Soliditetsoplysning
|
| Ledetekst: | Erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med at klageren ønskede at købe to pantebreve på ialt 345.000 kr. rettede hun henvendelse til sit pengeinstitut med anmodning om en soliditetsoplysning på debitor ifølge pantebrevene. Pengeinstituttet fremsendte herefter en anmodning om soliditetsoplysning til indklagede med et spørgsmål, der var formuleret således:
"Forhold i almindelighed - herunder specielt om god som debitor på pantebrev kr. 345.000,- samt øvrige forpligtelser påtaget i forbindelse med køb af ejendommen [.....] jvf. vedlagte slutseddel?."
Den 27. februar 1990 bevarede indklagede forespørgslen således:
"[Debitor] er ny kunde hos os. Har tidligere haft bankforbindelse med Handelsbanken i Korsør. [Debitor] kommer fra en stilling som direktør i [...] korn- og foderstofforretning.
Har solgt ejendom i Korsør og provenu herfra kr. 180.000,00 samt egenkapital kr. 140.000,00 ialt. kr. 320.000,00 anvendes til køb af ejendommen på [...]
[Debitor] er udlært inden for kolonialbranchen.
Vi har bevilget kassekredit stor kr. 250.000,00 til varelager - på dækket basis."
Ved skrivelse af 6. november 1990 rettede klageren ved sin advokat henvendelse til indklagede og oplyste, at soliditetsoplysningen for så vidt angik debitors salg af en ejendom og provenuet heraf ikke var korrekte, idet nævnte ejendom ikke på daværende tidspunkt var afhændet, hvorfor der naturligvis ikke fremkom et provenu. Klagerens advokat havde derimod forstået, at debitor betalte ydelser på såvel den erhvervede ejendom som på ejendommen i Korsør, samt at begge ejendomme var belånt med meget betydelige beløb. Som følge heraf var det klagerens opfattelse, at indklagede hæftede for de skadevirkninger, der eventuelt måtte påføres hende som følge af indklagedes forkerte oplysninger i soliditetsoplysningen. Som svar meddelte indklagede, at soliditetsoplysningen var tilstillet klagerens pengeinstitut, og at indklagede ikke var bekendt med klageren, hvorfor man ikke fandt anledning til at drøfte sagen med klagerens advokat. Klagerens pengeinstitut tiltransporterede herefter den af 31. december 1990 klageren sit krav på indklagede vedrørende soliditetsoplysningen. Indklagede meddelte derpå ved sin advokat, at klagerens pengeinstitut ikke havde rejst krav overfor indklagede og derfor næppe havde et krav, der kunne tiltransporteres klageren. Indklagedes advokat anførte endvidere, at såfremt klageren ud fra soliditetsoplysningen lagde vægt på, at ejendommen i Korsør var solgt, havde det været naturligt, at klageren først havde undersøgt, hvilken ejendom i Korsør der var tale om, og derefter evt. via klagerens pengeinstitut havde undersøgt tingbogen, idet et salg evt. efterfølgende kunne være blevet annulleret. På baggrund heraf fandt indklagede, at klageren havde forholdt sig særdeles skødesløst, såfremt salget af ejendommen i Korsør var tillagt afgørende vægt.
Klagerens advokat meddelte herefter, at klageren ikke på nuværende tidspunkt havde lidt et egentligt tab i form af debitors misligholdelse af pantebrevene, men at klageren i den mellemliggende periode havde været ude af stand til at afhænde pantebrevene på grundlag af samme gode oplysninger, som klageren i sin tid havde erhvervet pantebrevene på. Klagerens advokat foreslog et forlig, ifølge hvilket klageren tog forbehold overfor indklagede for dækning af det tab, som klageren evt. måtte lide, dersom der skete misligholdelse af pantebrevene. Dette forlig forudsatte en tilkendegivelse fra indklagede om at ville være indforstået med at frafalde ethvert anbringende om passivitet og forældelse eller lignende i en evt. senere sag mellem klageren og indklagede. Dette afslog indklagede.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man er forpligtet til at holde klageren skadesløs for ethvert tab og enhver skadevirkning, der eventuelt måtte opstå i relation til de af klageren erhvervede pantebreve.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Såvel klageren som indklagede har overfor Ankenævnet henvist til det allerede anførte.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis finder Ankenævnet anledning til at bemærke, at den, der har anmodet om en soliditetsoplysning, kan rejse krav overfor det pengeinstitut, der har afgivet oplysningen.
Klageren må antages at have erhvervet de i sagen omhandlede pantebreve i tillid til, at indklagedes besvarelse af forespørgslen om pantedebitors soliditet var korrekt eller i hvertfald ikke væsentligt fejlbehæftet. Da dette må anses for at være tilfældet, bør indklagede anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, der måtte blive en påregnelig følge af fejlen, samt anerkende ikke at kunne gøre indsigelse om forældelse eller passivitet gældende, såfremt klageren på et senere tidspunkt måtte lide tab vedrørende pantebrevene.
Som følge af det anførte
Indklagede bør anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, der måtte vise sig at være en følge den af indklagede den 27. februar 1990 meddelte ukorrekte soliditetsoplysning. Klagegebyret tilbagebetales klageren.