Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Pantebreve. Tilbagesøgning.

Sagsnummer: 235 /1992
Dato: 21-10-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Tilbagesøgning
Pantebreve - administreret af pengeinstitut
Ledetekst: Pantebreve. Tilbagesøgning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 12. september 1988 modtog indklagedes Amagertorv afdeling fra Provinsbanken 3 stk. pantebreve på opr. hver 37.000 kr. med pant i klagerens ejendom til indlæggelse i kreditors depot hos indklagede. Pantebrevene var udstedt i 1977 med klageren som debitor og afvikledes med en årlig ydelse på 12,5% af hovedstolen og forrentedes med 9,5% p.a. Restgælden var i september 1988 15.515,- kr. pr. pantebrev, men ved en fejl fra indklagedes side blev pantebrevene registereret i indklagedes edb-system med en restgæld på 5.515,- kr. pr. pantebrev.

Klageren betalte terminsydelserne pr. december 1988, juni 1989 og december 1989. Efter betaling af terminsydelsen pr. december 1989 blev pantebrevene af indklagede forsynet med aflysningskvittering og fremsendt til klagerens bank, idet pantebrevenes restgæld fejlagtigt fremtrådte med 0 kr. hos indklagede.

Ved skrivelse af 25. juli 1990 til indklagede anmodede kreditor ved sin revisor indklagede om at kontrollere, om depotet var korrekt oprettet og, såfremt dette ikke var tilfældet, revidere renteberegningerne siden depotets oprettelse.

Den 10. august 1990 meddelte indklagede klageren, at pantebrevene fejlagtigt var kvitteret til aflysning efter betaling af december termin 1989, men da der stadig manglede 3 x 10.000 kr. anmodede man klageren om at indbetale restancen samt fortsætte indbetalingen hver termin, til pantebrevene var afviklet. Efter yderligere forgæves at have rykket klageren for betaling på pantebrevene, berigtigede indklagede den 6. marts 1991 for egen regning de opståede restancer vedrørende terminerne i juni og december 1990 overfor pantebrevskreditor, og ved skrivelse af 6. juni 1991 indhentede indklagede pantebrevskreditors tiltrædelse til at indfri pantebrevene fuldt ud mod samtidig at modtage transport i disse.

Den 8. oktober 1991 har indklagede anlagt sag mod klageren med påstand om betaling af 27.421,16 kr. Sagen er af retten i Nykøbing Sjælland udsat med henblik på forelæggelse for Ankenævnet.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke kan gøre krav ifølge pantebrevene gældende overfor ham.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ikke selv administrerede betalingerne af sine terminsydelser, der betaltes med et fast beløb over klagerens budgetkonto, og klagerens pengeinstitut registerede ikke, at der var fejl i den restgæld, der blev opgivet af indklagede ved opkrævning af terminsydelser. Klageren blev først i august måned 1990 gjort bekendt med fejlen, og indklagede må anses at være afskåret fra at fremkomme med berigtigelse af fejl efter en så lang periode. Klageren har med rette indrettet sig på, at pantebrevene er indfriet. Hverken pantekreditor, hvis formål det er at drive administration af fast ejendom og anden dermed i forbindelse stående virksomhed, eller indklagede er blevet opmærksom på fejlen ved årsskiftet 1988/89, og der må i den forbindelse lægges vægt på, at administration af pantebreve indgår som et led i indklagedes virksomhed. Klageren finder, at indklagede har tilsidesat væsentlige kontrolregler.

Indklagede har anført, at klageren har været i ond tro om indklagedes fejlagtige edb-registrering af restgælden på de tre pantebreve, idet der var tale om en åbenbar og let erkendelig fejl. Klageren kan derfor ikke med rette siges at have indrettet sig i tillid til den fejlagtige opgørelse af restgælden. Fejlen er endvidere søgt rettet uden ugrundet ophold i indklagedes skrivelse af 10. august 1990, 16 dage efter at indklagede blev gjort opmærksom på fejlen. Der foreligger således ikke passivitet fra indklagedes side.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at den samlede restgæld på de tre pantebreve fejlagtigt var nedskrevet med 30.000 kr., og at klageren derfor endvidere måtte være klar over, at pantebrevene ikke var indfriet efter betaling af december termin 1989. Som følge heraf, og da indklagede ikke findes at have udvist en retsfortabende passivitet overfor klageren ved først i august 1990 at orientere klageren om fejlen,

Den indgivne klage tages ikke til følge.