Afgørelse

Overholdelse af lånetilsagn og forlig.

I klagerens to ejendomme indestod lån til det indklagede realkreditinstitut. Klageren anmodede i juni 1993 instituttet om ombygnings- og omlægningslån i ejendom 1, idet han mod forventning alene havde modtaget tilbud på omlægningslån. Klageren fremsatte samtidig ønske om en afdragsordning vedrørende terminsrestancer. Klageren henviste i august 1993 til, at den lokale distriktschef havde tilbudt at låneomlægge omgående, hvis klageren indbetalte 50.000 kr. På klagerens anmodning om hjælp havde distriktschefen oplyst, at klageren ville høre nærmere fra instituttet. Klageren efterlyste på ny en afdragsordning. Instituttets regionsdirektør opfordrede klageren til igen at kontakte distriktschefen for en afdragsordning. Klageren indbetalte den 17. september 1993 et beløb på 40.000 kr. til delvis dækning af terminsrestancerne. I oktober 1993 afgav instituttet tilbud på et omlægningslån. Klageren anførte i oktober 1993 over for regionsdirektøren, at han den 10. september 1993 havde indgået et frivilligt forlig med distriktschefen. Ifølge forliget skulle klageren senest den 20. september 1993 indbetale 40.000 kr. Derefter skulle instituttet omlægge lånet i ejendom 1, yde et tillægslån i ejendom 2 og eftergive resten af restancerne. Bortset fra at omlægge lånet i ejendom 1 havde instituttet ikke opfyldt sin del af forliget. Dette afviste regionsdirektøren. Efterfølgende korrespondance om forligets indhold førte ikke til en afklaring. Klageren underskrev den 8. februar 1994 to frivillige forlig om afvikling af restancer med 1.850 kr. om måneden for ejendom 1 og 500 kr. om måneden for ejendom 2. Realkreditinstituttet afgav den 9. februar 1994 et omlægningstilbud. Lånet blev udbetalt den 21. februar 1994. I december 1994 anførte klageren, at et forlig med det af distriktschefen påberåbte indhold, ville have medført månedlige udgifter til ejendommene på i alt 11.058 kr., hvilket var urealistisk, da hans daværende løn var ca. 12.500 kr. Klageren opgjorde i januar 1995 sit tab til i alt ca. 195.700 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet var forpligtet til at overholde forliget som skitseret af ham. Instituttet påstod frifindelse.

Et pengeinstitut bekræftede, at klageren til pengeinstituttet havde oplyst, at han havde fået stillet et afslag i restancen i udsigt, hvis han kunne skaffe i alt ca. 40.000 kr.

Nævnet fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at aftalen forud for hans indbetaling af de 40.000 kr., havde haft et indhold som påstået af ham. Nævnet fandt det heller ikke mod instituttets benægtelse godtgjort, at instituttet havde givet klageren tilsagn om lån, herunder lån af en vis størrelse og inden for givne frister. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.