Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for udbetalinger fra fælles byggekredit, der udgik i 2011.

Sagsnummer: 383 /2017
Dato: 18-10-2018
Ankenævn: Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Byggelån
Ledetekst: Krav om erstatning for udbetalinger fra fælles byggekredit, der udgik i 2011.
Indklagede: Sparekassen Thy
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for udbetalinger fra en fælles byggekredit, der udgik i 2011.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, optog den 22. januar 2007 en byggekredit på 4.200.000 kr. i Sparekassen Thy til brug for opførelse af en fælles ejendom.

Byggekreditten blev i oktober 2008 forhøjet med 1.500.000 kr. til i alt 5.700.000 kr. Til sikkerhed for byggekreditten pantsatte klageren og M et ejerpantebrev med pant i ejendommen til sparekassen.

Af byggelånskontrakten underskrevet af både klageren og M den 25. oktober 2008 fremgik blandt andet:

”…

Afvikling

Byggelånskreditrammen indfries med DKK 5.700.000,00 på en gang, den 01-10-2010.

Udbetalingsbestemmelser

Byggelånet udbetales i rater i overensstemmelse med fordelingsplanen. …

Særlige bestemmelser

Til i enhver henseende at disponere over byggelånet og kvittere for modtagelsen af byggelånsraterne bemyndiges: bygherren, idet bemærkes, at der alene kan disponeres mod forevisning af regninger, direkte anvisninger samt eventuel besigtigelse.

[M] kan alene anvise regninger til betaling.

…”  

Sparekassen har oplyst, at klageren og M ikke selv kunne disponere over kontoen, og alene havde spørgeadgang via netbank til kontoen. Klageren havde spørgeadgang via netbank i perioden fra den 1. marts 2011 til den 23. juni 2011.

Sparekassen har endvidere oplyst, at bilag vedrørende posteringer på byggekreditten og kontoudskrifter blev sendt til M.

Klageren fik ultimo året hvert år fra 2007 til 2011 sendt årsopgørelser fra sparekassen, hvoraf byggekredittens saldo fremgik.

Klageren har fremlagt en kontoudskrift for byggekreditten fra etableringen heraf i januar 2007 til juni 2011. Klageren og M optog i august 2011 et realkreditlån i Totalkredit til inddækning af byggekreditten, og det fremgår af kontoudskriften for byggekreditten, at der den 10. august 2010 blev indsat et provenu fra realkreditlånet på 6.487.250 kr. til inddækning af en negativ saldo på 6.268.552,54 kr., hvorefter saldoen udgjorde 218.697,46 kr. Herefter blev kreditten benyttet indtil den 23. juni 2011, hvor kreditten udgik.

Klageren og M boede begge i den opførte ejendom indtil 2015, hvorefter klageren flyttede.

Klageren har oplyst, at hun blev skilt fra M, og i forbindelse med bodelingen rejste M et kompensationskrav mod hende for byggeomkostninger i forbindelse med opførelsen af parrets fælles ejendom. Hun blev af byretten dømt til at betale M 1,5 mio. kr. Sagen er anket til landsretten.

Den 5. juli 2017 rettede klageren henvendelse til sparekassen med anmodning om fremskaffelse af oplysninger/bilag vedrørende posteringer foretaget på byggekreditten i 2008 til 2010.

Sparekassen meddelte i oktober 2017 klageren, at den ikke havde mulighed for at fremskaffe de ønskede oplysninger, idet den ikke havde pligt til at opbevare bilag/oplysninger om posteringer i mere end fem år efter opgørelsen af kreditten i 2011.

Parternes påstande

Den 14. november 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Thy skal betale en erstatning på 700.000 kr.

Sparekassen Thy har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen har handlet ansvarspådragende. Det fremgik af aftalen om byggekreditten, at udbetalingerne alene måtte vedrøre byggeriet. Det var alene sparekassen, der kunne foretage udbetalinger fra kreditten, og sparekassen foretog i strid med aftalen udbetalinger uden bilag, der ikke vedrørte byggeriet blandt andet til andre af M’s konti i sparekassen, til M’s familiemedlemmer, til M’s virksomheder og til køb af møbler til M.

Det fremgik af aftalen om byggekreditten, at udbetalingerne skulle attesteres af bygherren, dvs. af både M og hende og ikke kun af M. Hun har på trods af dette aldrig attesteret nogen udbetalinger, og sparekassen insisterede på, at M alene skulle kunne anvise regninger til betaling. 

Der blev indsat større beløb på kreditten, end hun var klar over. Disse indbetalinger stammede fra en eller flere virksomheder, som M ejede. Sparekassen sørgede i den forbindelse ikke for at sikre sig identiteten af indbetaleren.

Sparekassen overholdt ikke aftalen om, at kreditten havde et maksimum på 5,7 mio. kr., idet den tillod et træk på kreditten på ca. 6.268.000 kr., det vil sige et overtræk på ca. 568.000 kr. samt renter heraf.

Sparekassen var oprindelig M’s pengeinstitut. Efter oprettelsen af byggekreditten agerede sparekassen stadig alene som M’s pengeinstitut. Sparekassen sendte alene kontoudskrifter og bilag vedrørende udbetalinger til M. Det eneste hun modtog fra sparekassen var årsoversigter. Hun var som følge heraf afskåret fra løbende at se saldoen på kontoen og de enkelte beløb, der blev trukket. Hun er blevet dømt til at betale M 1,5 mio. kr., bl.a. fordi sparekassen ikke holdt hende løbende informeret om byggekreditten.

Det bestrides, at sparekassen kun var forpligtet til at opbevare bilag/oplysninger om posteringer i fem år. Sparekassen var bekendt med, at hun og M blev skilt i 2015 og at der verserede en sag om posteringerne på boligkreditten. Sparekassen burde på denne baggrund have gemt bilagene for at sikre oplysningerne/beviserne. Sletning af disse relevante informationer skete således som en bevidst defensiv handling fra sparekassens side.

Sparekassen Thy har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende.

Udbetalinger fra byggekreditten skete enten ved forelæggelse af fakturaer fysisk eller via mail eller via direkte anvisninger og efterfølgende fremsendelse af faktura/bilag i overensstemmelse med byggekredittens regler. Det fremgik af aftalen om kreditten, at M alene kunne anvise regninger til betaling.

Sparekassen er uforstående over for det af klageren anførte om, at nogle af udbetalingerne skulle have været i uoverensstemmelse med byggekredittens formål. Sparekassen er imidlertid ikke længere i besiddelse af de fysiske bilag.

Klageren og M var begge debitorer på byggekreditten og var samboende hele den periode, hvor byggekreditten var gældende. Når flere debitorer har fælles adresse, fremsendes kontoudskrifter alene til den ene debitor på vegne af begge. Det bestrides, at sparekassen alene har ageret som M’s pengeinstitut.

Sparekassen har noteret, at klageren er i besiddelse af kontoudskrift for byggekreditten og har konstateret, at saldoen på byggekreditten har været højere end det oprindeligt bevilgede maksimum på 5.700.000 kr., hvilket efter sparekassens opfattelse har været aftalt mellem parterne.

Klageren henvendte sig første gang til sparekassen den 5. juli 2017 om posteringerne på byggekreditten, dvs. mere end 10 år efter etableringen af kreditten og seks år efter opgørelsen af kontoen.

Sparekassen har ikke pligt til at opbevare bilag/oplysninger om posteringer på byggekreditten i mere end fem år efter opgørelsen af kreditten i juni 2011 og er derfor ikke længere i besiddelse af oplysninger om posteringerne.

Klageren er ifølge sparekassens oplysninger stadig medejer af den opførte ejendom.

Ifølge klageren er hun blevet dømt at betale et beløb til M, hvilket giver hende anledning til at rette et erstatningskrav på 700.000 kr. over for sparekassen. Forholdet mellem klageren og M i forbindelse med bodelingen er sparekassen uvedkommende, og der er ingen sammenhæng mellem dette mellemværende og det af klageren rejste krav mod sparekassen.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, optog i 2007 en byggekredit i sparekassen på 4.200.000 kr. til brug for opførelse af en fælles ejendom. I oktober 2008 blev byggekreditten forhøjet med 1.500.000 kr.

I august 2010 optog klageren og M et realkreditlån med pant i ejendommen til inddækning af byggekreditten, og der blev den 10. august 2010 indsat et provenu fra realkreditlånet på 6.487.250 kr. på byggekreditten, der herefter udgik i juni 2011.

Den 5. juli 2017 rettede klageren henvendelse til sparekassen med anmodning om fremskaffelse af oplysninger/bilag vedrørende posteringer, som var foretaget på byggekreditten i 2008 til 2010. Efterfølgende rejste hun et erstatningskrav mod sparekassen, idet hun anførte, at sparekassen havde foretaget en række udbetalinger til M, der ikke havde noget med byggeriet at gøre, og at den havde tilladt, at kreditten blev overtrukket, uden at der forelå en aftale herom.

Sparekassen har bestridt de af klageren anførte forhold.

Byggekreditten udgik i 2011, og Ankenævnet finder ikke, at det på nuværende tidspunkt kan pålægges sparekassen at fremskaffe bilag og nærmere oplysninger som dokumentation for, at udbetalingerne fra byggekreditten i perioden fra 2007 til 2011 skete i overensstemmelse med det aftalte.

Et eventuelt krav mod sparekassen ville desuden være forældet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.       

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.