Byggelån, erstatningsansvar.
| Sagsnummer: | 467 /1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Byggelån
|
| Ledetekst: | Byggelån, erstatningsansvar. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter at have opholdt sig ti år i Australien vendte klageren i 1990 tilbage til Danmark, hvor han i juli 1991 blev kunde hos indklagede. I september 1991 købte klageren af indklagede en byggegrund, som indklagede havde erhvervet på tvangsauktion. Klageren ønskede at opføre et træhus på grunden svarende til huse, som han havde opført i Australien.
Nykredit ydede et forhåndslån på 680.000 kr., for hvilket indklagede afgav garanti.
Klageren forestod selv opførelsen af huset. Den 15. januar 1992 blev holdt et frokostmøde; ifølge klageren lokkede/tvang indklagede ham til at benytte huset som et udstillingshus og arrangere "åbent hus", i hvilken forbindelse indklagede foruden Nykredit og et forsikringsselskab skulle deltage. Ifølge indklagede ønskede klageren selv at benytte huset som udstillingshus, og på klagerens foranledning blev projektet presseomtalt og var i byggeperioden meget besøgt.
Det var klagerens oprindelige hensigt, at huset skulle opføres med ståltag. Dette ændredes senere på bl.a. indklagedes anbefaling.
Indklagede har oplyst, at byggeriet skred planmæssigt frem indtil januar 1992, hvor det konstateredes, at flere regninger oversteg budgettet, samtidig med, at forhåndslånet var næsten opbrugt. Indklagede bevilgede herefter et supplerende byggelån på 150.000 kr.
Efter forhandlinger med klageren, dennes revisor og diverse leverandører, indvilgede indklagede i at betale færdiggørelsesomkostningerne på huset, mod at man fik salgsfuldmagt, ligesom en leverandør skulle konvertere 80.000 kr. af sit tilgodehavende til sikkerhed for klagerens forpligtelser. Engagementet forløb herefter uden problemer, indtil klageren i september 1992 ophørte med at indbetale herpå. I februar 1993 blev engagementet overgivet til inkasso.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit restkrav mod ham, subsidiært tilpligtes at anerkende, at han alene hæfter for et mindre beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har rådgivet ham forkert i forbindelse med gennemførelsen af byggeprojektet, hvorved han er påført et tab svarende til indklagedes resttilgodehavende.
Indklagede har anført, at klagerens dispositioner vedrørende materialer, aftaler med leverandører m.v. førte til, at byggeriet blev ca. dobbelt så dyrt som først budgetteret. Indklagedes behandling af byggelånsanmodninger har fulgt sædvanlig kreditgivning, herunder indhentelse af diverse dokumentation og besigtigelse af byggeplads. Indklagede mener ikke at have påført klageren yderligere omkostninger, men har forsøgt at formå klageren til at holde byggeriets omkostninger nede. Det bestrides, at man skulle have narret eller tvunget klageren til at påtage sig store udgifter.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning eller på anden måde har begået fejl, som kan medføre, at klagerens forpligtelser over for indklagede bør bortfalde eller nedsættes.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.