Afgørelse

Morarente ved for sen indbetaling af indfrielsesbeløb.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i oktober 1993 omprioriteringstilbud til klageren vedrørende hans to ejendomme. I januar 1994 opsagde klageren pr. telefax sine lån til indfrielse pr. 31. marts 1993. Af instituttets opsigelsesbekræftelser fremgik det, at der frem til opsigelsesdagen skulle betales terminsydelser som sædvanlig, og at der ved for sen betaling af indfrielsesbeløb ville blive opkrævet morarente med 1,4 pct. pr. påbegyndt måned fra opsigelsesdagen. To gange i april 1994 rykkede instituttet for betaling af marts-terminsydelserne og indfrielsesbeløbet. Primo maj 1994 bad klageren pr. telefax instituttet om at stoppe inkassomeddelelserne vedrørende de opsagte lån, idet der forlængst var truffet direkte aftale med instituttet herom. Medio maj 1994 meddelte instituttet, at der var givet frist med indfrielserne til den 30. juni 1994, og at terminsydelserne skulle indbetales kontant inden udbetalingen af lånene, hvilket på et møde ca. 2 uger tidligere var meddelt klagerens hustru. Af medsendte beregninger fremgik det, at der var beregnet morarenter af terminsydelserne og indfrielsesbeløbene, svarende til i alt 59.404 kr. Klageren betalte medio maj 1994 marts-terminsydelserne og protesterede efterfølgende pr. telefax over de beregnede morarenters størrelse, som han fandt var i strid med de oplysninger, som instituttet tidligere havde givet hans hustru. Klageren ville vende nærmere tilbage herom. De nye lån blev udbetalt den 19. maj 1994, og indfrielsesbeløbene blev modregnet i provenuet af de nye lån. Der blev endvidere i alt modregnet 56.400 kr. i morarenter for for sen indfrielse af de opsagte lån. Klageren protesterede efter låneudbetalingen over de opkrævede morarenter, som han mente var i strid med en aftale mellem parterne om størrelsen af de morarentebeløb, der ville påløbe, såfremt indfrielsesbeløbene ikke blev betalt rettidigt.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at instituttet havde ydet vildledende rådgivning i forbindelse med låneomlægningen, og at instituttet som følge heraf var erstatningsansvarlig over for ham. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet ved indfrielsen den 20. maj 1994 af lånene, der var opsagt den 31. marts 1994, havde handlet i overensstemmelse med sædvanlig realkreditpraksis, herunder ved opkrævning af morarenter af de opsagte, men uindfriede lån. Nævnet fandt ikke, at klageren havde ført bevis for, at der mellem ham og instituttet var indgået særaftaler, der indebar en fravigelse af praksis, eller for at instituttet i øvrigt havde handlet ansvarspådragende eller kritisabelt over for klageren. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.