Afgørelse

Indsigelse mod indklagedes varetagelse af kundeforhold i forbindelse med køb af fast ejendom

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagernes indsigelser over for indklagede i forbindelse med klagernes køb af en fast ejendom, indklagedes boligberegning i denne forbindelse samt forhold vedrørende klagernes budgetkonto.

Sagens omstændigheder.

Med overtagelse 1. januar 1998 erhvervede klagerne, der hidtil havde boet i lejet lejlighed, en fast ejendom.

I forbindelse med købet foretog indklagede, hvor klagerne er kunder, ultimo oktober 1997 en rådighedsberegning. Af beregningen fremgår, at ejen­­dommens handelspris var 575.000 kr. med en udbetaling på 35.000 kr. De årlige udgifter vedrørende boligen var beregnet til 100.433 kr.; andre faste udgifter var beregnet til 52.702 kr. Klagernes rådighedsbeløb pr. måned det første år var beregnet til 8.156 kr.

Klagerne havde hos indklagede en betalingskonto, hvortil der månedligt blev overført 10.000 kr., og hvorfra familiens faste udgifter blev betalt. Overførselsbeløbet blev pr. 31. marts 1998 hævet til 12.000 kr. månedligt. Pr. 30. september 1998 blev beløbet forhøjet til 14.500 kr.

Klagerne har anført, at indklagedes medarbejder i forbindelse med købet glemte at regulere det beløb, der skulle overføres til betalingskontoen. I september 1998 var betalingskontoen stadig negativ, og medarbejderen beregnede, at de skulle forhøje overførselsbeløbet til betalingskontoen til 14.500 kr.

Ved købet af ejendommen blev denne belånt med et 7% obligationslån på 474.000 kr. med en årlig bruttoydelse på 40.650 kr. Lånet blev i oktober 1999 omlagt til et 7% obligationslån fra Totalkredit på 634.000 kr. med en årlig ydelse på 53.865 kr. I denne forbindelse blev der den 12. oktober 1999 indsat 40.000 kr. på betalingskontoen. Betalingskontoen blev omkring dette tidspunkt ændret til en budgetkonto. Efter indsætning af de 40.000 kr. var budgetkontoens saldo 2.941,14 kr. (positiv).

Overførselsbeløbet til budgetkontoen blev fra og med den 29. februar 2000 hævet fra 14.500 kr. til 16.200 kr.

Ved skrivelse af 23. juni 2000 rettede klagerne henvendelse til indklagedes direktion med klage over den medarbejder, som indtil da havde varetaget kundeforholdet. Klagen angik bl.a., at medarbejderen ikke havde beregnet det månedlige overførselsbeløb til betalingskontoen/budgetkontoen tilstrækkeligt stort, hvorved kontoen var overtrukket, hvilket havde medført gebyrer og renteomkostninger. Indklagede besvarede klagen ved skrivelse af 24. juli 2000 og anførte, at der var flere grunde til, at betalingskontoen, som klagerne selv skulle styre, ikke stemte. Således var ydelserne på klagernes lån blevet ca. 2.300 kr. større årligt end forudsat af ejendomsmægleren, forbrugsafgifter og skatter var steget væsentligt, ligesom udgifter til børnepasning og børnebidrag var steget; startsaldoen på kontoen havde endvidere været for lav. På baggrund af klagernes utilfredshed med den pågældende medarbejder meddelte indklagede samtidig, at en anden medarbejder ville varetage kundeforholdet.

Parternes påstande.

Klagerne har den 10. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerne har anført, at de "vil gerne have en ordentlig forklaring, for vores udgifter steg ikke med over 3.000 pr. md. efter vi købte hus. Vi vil gerne have banken indrømmer forkert rådgivning og står til ansvar."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de blev rådgivet forkert i forbindelse med huskøbet. Budgetkontoen blev overtrukket med ca. 40.000 kr. De indbetalte 40.000 kr., men kort tid efter var kontoen igen overtrukket.

Indklagede har anført, at på grundlag af de fremlagte kontoudtog for klagernes konto har man beregnet, at de årlige udgifter vedrørende realkreditlån, forbrugsafgifter/skatter, udgifter til børnepasning og børnebidrag steg 13.136 kr. i perioden fra oktober 1997 til ultimo 1998. Sammenlignes der med tallene for år 2000 er der over hele perioden tale om en stigning på knap 25.000 kr. årligt.

Klagerne optog yderligere lån i ejendommen, som medførte stigning i de årlige udgifter.

Klagerne har ikke lidt noget tab, der kan berettige til erstatning.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ifølge den beregning, som indklagede foretog ultimo oktober 1997 forud for klagernes erhvervelse af den faste ejendom, var klagernes udgifter til bolig beregnet til 100.433 kr., hvortil kom andre faste udgifter på 52.702 kr. eller i alt 153.135 kr. På baggrund heraf må det anses for en fejl, at indklagede ikke sørgede for, at overførselsbeløbet til klagernes betalingskonto, der var på 10.000 kr., blev forhøjet svarende til mindst 12.761 kr. månedligt (153.135 kr. /12).

Ankenævnet finder, at indklagede bør godtgøre klagerne de overtræksrenter på budgetkontoen, som dette medførte i perioden frem til 30. september 1998, hvor overførselsbeløbet blev forhøjet til 14.500 kr. Det bemærkes, at ved beregningen af merudgiften skal der tages højde for, at det for lidt overførte beløb i samme periode har medført en renteindtægt for klagerne på den konto, hvorfra beløbet overførtes.

Ankenævnet finder i øvrigt ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at det af klagerne forudsatte rådighedsbeløb blev mindre. Det bemærkes herved, at et mindre rådighedsbeløb ikke udgør et formueretligt tab, for hvilket der kan kræves erstatning efter almindelige erstatningsretlige regler.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden fire uger betale klagerne en rentekompensation som ovenfor anført.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.