Validering.
| Sagsnummer: | 292 /1989 |
| Dato: | 20-12-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Validering
|
| Ledetekst: | Validering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 3. juni 1989 modtog klageren et kontoudskrift af 25. maj 1989 over sin checkkonto i indklagedes Skanderborg afdeling. Det fremgik af udskriften, at hendes konto den 20. marts 1989 var debiteret 326,73 kr. i nettorente fra perioden fra den 21. marts 1988 til den 20. marts 1989.
Ifølge tidligere fremsendte kontoudskrifter havde kontoen ved flere lejligheder været i overtræk med mindre beløb. Det debiterede rentebeløb hidrørte imidlertid navnlig fra, at der under hensyn til valideringen af nogle større beløb i juli 1988 havde været et overtræk på ca. 29.500 kr. i 6 dage (rentebeløb ca. 96 kr.) og i begyndelsen af februar et overtræk på ca. 138.600 kr. i 3 dage (rentebeløb ca. 225 kr.). I hvert fald det sidstnævnte overtræk fremgik ikke tydeligt, idet det ikke gav sig udslag i en negativ saldo på kontoudskriften, da posteringerne herpå var anført i bogførings- og ikke i valideringsdatoorden.
Overtrækket i juli 1988 opstod ved, at klageren udstedte en check på 30.000 kr. i forbindelse med huskøb, medens provenuet af et lån, der skulle finansiere denne betaling, først blev indsat på checkkontoen nogle dage senere.
Overtrækket i februar 1989 opstod i forbindelse med, at klagerens konto mandag den 6. februar blev debiteret en check på 110.000 kr. med valør fredag den 3. februar, og at klageren fredag den 3. februar 1989 uden validering foretog en overførsel af et beløb på 31.468 kr. til en anden konto hos indklagede. Fredag den 3. februar bogførtes en check på 160.000 kr. fra klagerens advokat. Denne check blev valideret mandag den 6. februar.
I skrivelse af 5. juni 1989 til indklagedes Skanderborg afdeling protesterede klageren over debiteringen af nettorenteudgiften på 326,73 kr. og anmodede om en nøjagtig opgørelse over renteberegningen. Klageren anførte bl.a., at det i juli 1988 opståede overtræk på ca. 29.500 kr. beroede på en fejl fra afdelingens side, idet afdelingen ikke som aftalt havde overført provenuet af lånet og krediteret hendes checkkonto for beløbet, inden hun efter aftale med afdelingen udstedte checken på 30.000 kr.
I skrivelse af 19. juli 1989 meddelte afdelingen, at gældende valørregler var anvendt ved beregning af renter, og henviste til indklagedes forretningsbetingelser. Vedrørende overtrækket i juli 1988 anførte afdelingen, at lånet, der skulle afløse trækket på checkkontoen, naturligvis først var rentebærende på afregningstidspunktet.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at kreditere hendes konto den debiterede nettorente på 326,73 kr., subsidiært at forrente 160.000 kr. i yderligere 3 dage, at udarbejde en opgørelse over renteberegningen samt at korrigere nettorenteberegningen pr. 20. marts 1989.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at nettorenteberegningen må være behæftet med fejl, når henses til, at kontoen ifølge kontoudskrifterne bortset fra overtrækket i juli 1988, som hun ikke kan være ansvarlig for, kun har været overtrukket i kortere tid med beløb, hvoraf det største har været 714,13 kr. Hun har anmodet indklagede om en opgørelse over renteberegningen, men indklagede har ikke udarbejdet en sådan. Endvidere fik hun af sin advokat oplyst, at beløbet på 160.000 kr. ville være til rådighed på kontoen senest den 2. februar 1989. Ved telefonisk henvendelse til afdelingen fik hun oplyst, at checken ikke var tilgået afdelingen. Først ved hendes personlige henvendelse i afdelingen fremkom checken, som lå i en bunke på et skrivebord. Hun forlangte, at forholdet øjeblikkeligt skulle bringes i orden. Hun ønskede samtidigt at indfri et lån hos indklagede og udstedte i den forbindelse en check på 110.000 kr. dog under forudsætning af, at forholdet vedrørende checken på 160.000 kr. var bragt i orden. Afdelingen bekræftede, at denne check nu var krediteret hendes konto, og at der intet var til hinder for, at hun udstedte en check til indløsning af lånet. På baggrund heraf og på baggrund af det af hende i skrivelse af 5. juni 1989 overfor afdelingen anførte har indklagede ikke været berettiget til at debitere hendes konto en nettorenteudgift på 326,73 kr.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at indklagede i medfør af sine forretningsbetingelser har fastsat en valideringsregel, ifølge hvilken indbetalinger valideres 1 ekspeditionsdag frem og udbetalinger 1 ekspeditionsdag tilbage, idet dog udbetalinger fra egen kasse og konto til konto overførsler ikke valideres. Checken på 160.000 kr. blev modtaget i afdelingen fredag den 3. februar 1989 og indsat på kontoen samme dag. Indbetalingen blev i overensstemmelse med de beskrevne regler valideret mandag den 6. februar, som på grund af den mellemliggende week-end var første ekspeditionsdag efter beløbets indsættelse. Spørgsmålet om validering af checken på 160.000 kr. indsat den 3. februar 1989 og af checken på 110.000 kr. udstedt af klageren samme dag har ikke været drøftet mellem hende og afdelingen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at såvel klagerens udstedelse af checken på 30.000 kr. i juli 1988 som udstedelsen af checken på 110.000 kr. og overførselen af de 31.468 kr. i begyndelsen af februar 1989 skete efter aftale med indklagedes Skanderborg afdeling og denne bekendt var sammenkædet med indsættelsen på checkkontoen af henholdsvis provenuet af det hos indklagede optagne lån og checken på 160.000 kr. udstedt til klageren. Ankenævnet finder, at afdelingen på denne baggrund burde have orienteret klageren om, fra hvilket tidspunkt hun kunne trække de nævnte betydelige beløb på kontoen, uden at der som følge af dels forsinkelse med låneafregningen, dels de særlige valideringsregler teknisk opstod et overtræk på checkkontoen med deraf følgende krav om betaling af overtræksrente. Det må lægges til grund, at klageren ikke har modtaget en sådan orientering, og indklagede findes herefter at burde refundere klageren de i forbindelse med overtrækkene i juli 1988 og februar 1989 debiterede renter, i alt 321 kr.
Det tilføjes, at afdelingen ved klagerens henvendelse vedrørende det debiterede rentebeløb burde have givet klageren en fyldestgørende redegørelse for renteberegningen og dennes sammenhæng med valideringsreglerne.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger på klagerens checkkonto i indklagedes Skanderborg afdeling indsætte 321 kr. med valør den 20. marts 1989. Klagegebyret tilbagebetales klageren.