Spørgsmål om, hvorvidt der var indgået aftale om overførsel af børnefamilieydelse og overskydende skat til indklagede.
| Sagsnummer: | 291 /1996 |
| Dato: | 08-01-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Børnefamilieydelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt der var indgået aftale om overførsel af børnefamilieydelse og overskydende skat til indklagede. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Denne sag vedrører overførsel af børnefamilieydelse og overskydende skat til klagerens konto hos indklagede.
Ved kreditaftale af 28. juli 1992 ydede indklagede klageren og dennes samlever en forhøjelse af en kredit til 115.516,94 kr., konto 821-1. Kreditten skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.200 kr. første gang den 1. september 1992.
Ved skrivelse af 4. oktober 1995 meddelte BRFkredit indklagede, at man havde holdt møde med klageren og dennes samlever i anledning af en restance til BRFkredit på 31.541 kr. samt morarenter, og at man var indstillet på at finde en løsning på familiens økonomiske problemer, men at det krævede, at indklagede også var villig til at medvirke. Af skrivelsen fremgik endvidere:
"Det vil være et krav fra vor side, at der oprettes en spærret konto, hvor alle indtægter indgår. Fra denne konto skal alle udgifter betales, og hver 14. dag skal der overføres max. kr. 4.000,00 til en "hævekonto"."
Forslaget indebar, at der skulle oprettes en afviklingsaftale på ca. 35.000 kr. vedrørende restancen til BRFkredit, som skulle afvikles over 3 år med en månedlig ydelse på ca. 1.200 kr., rente 12%, idet ydelser på lån til indklagede nedsattes tilsvarende i afviklingsperioden.
Af et fremlagt budgetskema for klageren og dennes samlever, underskrevet af samleveren, men ikke af klageren, den 19. september 1995 til brug for BRFkredit fremgår, at gælden til indklagede udgjorde ca. 81.000 kr. Under indtægter er anført børnefamilieydelse med 19.800 kr. årligt.
På et møde den 23. oktober 1995 blev der udfærdiget en ny kreditkontrakt for klagerens gæld. Af denne fremgår, at den månedlige ydelse til indklagede blev nedsat til 1.000 kr. månedligt i perioden 1. november 1995 til og med 1. august 1996, hvorefter kreditten påny skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.200 kr. Kreditrammen udgjorde 77.936,96 kr. Ifølge indklagede aftaltes det samtidig, at alle indtægter fra familien skulle indgå på en konto, (konto 833-6), hos indklagede, hvorfra der skulle betales regninger samt ske en overførsel af 3.500 kr. til en forbrugskonto. Ifølge klageren gav hun ikke tilladelse til, at børnefamilieydelse og overskydende skat blev overført til indklagede.
Ifølge indklagede fik klageren ikke ændret sin dagpengeoverførsel således, at denne blev overført til kontoen, hvilket indklagede accepterede mod, at overførslen på 3.500 kr. til forbrugskontoen blev slettet.
Af en fremlagt posteringsoversigt for konto 833-6 fremgår det, at der den 3. april 1996 blev indbetalt 7.235 kr. vedrørende overskydende skat på klagerens konto, og den 19. s.m. indgik 5.325 kr. vedrørende børnefamilieydelse.
Ifølge indklagede blev den offentlige overførsel på grund af en forglemmelse fra indklagede, først registreret med virkning fra april kvartal 1996.
Klageren har ved klageskema modtaget den 24. juli 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale børnefamilieydelsen for april kvartal 1996 5.325 kr. og overskydende skat 7.235 kr. overført den 3. april 1996.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke har givet tilladelse til, at beløb vedrørende børnefamilieydelse og overskydende skat kunne overføres til indklagede. Hun har skrevet under på, at beløbene måtte overføres til hendes konto i et andet pengeinstitut. Børnefamilieydelsen var blevet overført til et andet pengeinstitut siden oktober kvartal 1994. Børnefamilieydelsen er indgået til indklagede ikke blot vedrørende april kvartal 1996, men også vedrørende juli kvartal 1996. Børnefamilieydelsen for juli kvartal 1996 har klageren dog fået udbetalt af indklagede.
Indklagede har anført, at det fremgik af mødet den 23. oktober 1995, at det var meningen, at alle indtægter skulle tilgå indklagede, det være sig løn, dagpenge og offentlige ydelser. Det er forudsat i aftalen med BRFkredit, at der var tale om alle indtægter. Af budgetskemaet fremgår, at der i indtægterne var medregnet børnefamilieydelse. Indtægterne på kontoen, dvs. også offentlige overførsler, er brugt til betaling af diverse regninger og girokort. Indklagede har ikke foretaget modregning eller på anden måde forhindret, at pengene direkte kom til familiens anvendelse, men alene administreret kontoen i overensstemmelse med aftalen mellem klageren, dennes samlever, BRFkredit og indklagede. Indklagede kan og vil ikke imødekomme klagens anmodning, da indklagede derved vil misligholde den aftale, der er indgået med BRFkredit. Kontoen vil med en udbetaling på 12.560 kr. komme i yderligere overtræk, som indklagede ikke er indstillet på at bevilge. Når klageren fik udbetalt børnefamilieydelsen pr. juli kvartal skyldtes det, at hun straks, da ydelsen indgik, henvendte sig til indklagede og anmodede om at få ydelsen udbetalt. Efter krediteringen af børnefamilieydelsen var der et mindre indestående på kontoen, og da man ikke havde betalt regninger, og ikke ville modregne børnefamilieydelsen, kunne man ikke nægte klageren at få beløbet udbetalt, uagtet at det medførte et mindre overtræk. Da der ikke længere var penge på kontoen til betaling af udgifter, kunne indklagede ikke opretholde den tidligere indgåede aftale mellem klageren, BRFkredit og indklagede. Det måtte herefter være op til klageren selv at forestå betaling af sine udgifter.
Ankenævnets bemærkninger:
Mod klagerens benægtelse finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der er indgået en aftale om overførsel af betalinger fra det offentlige til klagerens og dennes samlevers konto hos indklagede. Det bemærkes herved, at børnefamilieydelsen efter det oplyste hidtil var blevet udbetalt via et andet pengeinstitut. Det bemærkes endvidere, at pengeinstitutter ved direkte indtastning i Told- og Skat og socialforvaltningens edb-systemer kan overføre offentlige ydelser til de enkelte kunders konti. Der må derfor opstilles strenge krav til beviserne for, at der er indgået aftale mellem pengeinstitut og en kunde herom.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger udbetale 12.560 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.