Afgørelse

Rådgivning vedrørende optagelse af realkreditlån

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens køb af en ejerlejlighed og optagelse af et realkreditlån, hvis provenu delvist blev anvendt til købet af ejerlejligheden.

Sagens omstændigheder.

I efteråret 1999 solgte klageren en fast ejendom for 840.000 kr. og opnåede i denne forbindelse et provenu på ca. 788.000 kr. Inden salget havde klageren underskrevet købsaftale om køb af en ejerlejlighed for kontant 930.000 kr. Klageren havde da en opsparing placeret kontant, i aktier samt i obligationer på - ifølge indklagede - ca. 146.000 kr. Ejernettoudgiften det første år på ejerlejligheden var beregnet til 32.326 kr. ved kontant handel.

Klageren har anført, at hun i 1999 havde en årlig indkomst på ca. 154.000 kr. Den ejendomsmægler, som forestod salget, gav på et tidspunkt udtryk for, at han fandt, at det ville være en god ide, hvis hun lånte 400.000 kr. Hun drøftede herefter sagen med sin rådgiver i indklagedes Jyderup afdeling, og hun godtog, at der blev optaget et realkreditlån på 400.000 kr.

I november 1999 hjemtog indklagedes for klageren et obligationslån på 400.000 kr. Stiftelsesomkostningerne ved lånet inkl. kurstab, stempel m.v. blev beregnet til 19.685,75 kr.

I marts 2001 nedbragte klageren ved salg af værdipapirer realkreditlånets restgæld til 150.000 kr.

Ved skrivelse af 30. marts 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede og kritiserede rådgivningen i forbindelse med optagelsen af lånet på 400.000 kr. Klageren anførte, at der i 1999 var optaget et for stort lån. Lånet kunne passende have været på 150.000 kr., hvorved omkostningerne ville have været ca. 10.000 kr. mod de 19.685,75 kr. Hertil kom, at hun havde haft forøgede udgifter til renter og afdrag.

Ved skrivelse af 19. juni 2001 afviste indklagede klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. juni 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ved købet af ejerlejligheden - ud over provenuet fra salget af den hidtidige ejendom - skulle bruge 160.000 kr., som hun allerede havde.

I forbindelse med drøftelserne med indklagede om lånet oplyste hun tallet på de 400.000 kr., som ejendomsmægleren havde foreslået. Hun godtog herefter lånet i sin naivitet, da hun altid havde stolet på indklagedes rådgiver.

Rådgiveren foreslog på intet tidspunkt, at der blev foretaget en egentlig beregning af hendes økonomi efter købet af ejerlejligheden.

Indklagede har anført, at man udarbejdede en boligøkonomiberegning, som viste, at klageren ville have et meget lille rådighedsbeløb månedligt efter købet; man er ikke længere i besiddelse af beregningen. Klageren havde til betaling af købesummen på 930.000 kr. i alt knap 935.000 kr.

Klageren kunne således betale købesummen kontant, men skulle endvidere afholde udgifter til advokat, tinglysning af skøde samt flytning.

Klageren var selv usikker på, om hun havde råd til at sidde i ejerlejligheden, men var samtidig heller ikke glad for at skulle realisere sin opsparing til brug for købet, således at der intet var til betaling af uforudsete udgifter.

Klageren drøftede disse forhold med ejendomsmægleren, som gjorde klageren opmærksom på, at der ville være en betydelig friværdi i ejerlejligheden, hvis denne blev betalt med salgsprovenuet fra den solgte ejendom. Ønskede klageren at bevare sin opsparing, kunne det ske ved, at hun f.eks. optog et obligationslån på 400.000 kr. En del heraf kunne anvendes til at betale købesummen, og resten kunne forblive i obligationer, indtil klageren fik brug for midlerne.

Ved rådgivningen tog indklagede højde for disse forhold. Inden klageren underskrev nødvendige dokumenter, blev hun på flere møder grundigt rådgivet om tankegangen bag optagelsen af obligationslånet.

Klageren havde i lang tid haft sin opsparing investeret i forskellige værdipapirer og drøftede jævnligt forholdene med indklagedes medarbejder. Denne havde med sit kendskab til klageren ikke grund til at tro, at klageren ikke forstod baggrunden for låneoptagelsen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at indklagede har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen af klageren ved dennes køb og finansiering af den omhandlede ejerlejlighed.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.