Tilbagesøgning af betalinger, som fejlagtigt var debiteret tredjemands konto
| Sagsnummer: | 138 /2004 |
| Dato: | 14-09-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Betalingsservice - fejlagtig tilmelding
Tilbagesøgning |
| Ledetekst: | Tilbagesøgning af betalinger, som fejlagtigt var debiteret tredjemands konto |
| Indklagede: | Handelsbanken Midtbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører berettigelsen af et af indklagede rejst krav vedrørende betaling af en præmie på en gruppelivsforsikring, der ved en fejl ikke blev debiteret klagerens konto gennem fire år.
Sagens omstændigheder.
I 1998 oprettede klageren og dennes samlever en budgetkonto hos indklagede, hvorfra bl.a. parrets krydslivsforsikringer hos Topdanmark skulle betales. Betaling af klagerens præmie i december 1998 skete manuelt via indklagede.
Ved en fejl tilmeldte indklagede efterfølgende klagerens betaling af præmie til en konto tilhørende en tredjemand.
I december 2003 konstaterede indehaveren af den konto, hvorfra betaling af præmie var sket, fejlen. Indtil da var der betalt et samlet præmiebeløb på 7.950 kr. fra pågældende tredjemands konto.
Indklagede har oplyst, at man godtgjorde pågældende tredjemand beløbet på 7.950 kr. og herefter telefonisk kontaktede klageren for betaling af beløbet.
Ved skrivelse af 27. februar 2004 rettede indklagede henvendelse til klageren og redegjorde for, hvorledes betalingen af præmien på klagerens forsikring var sket. Indklagede anmodede klageren om at indbetale 9.750 kr. Ved skrivelse af 1. marts 2004 meddelte indklagede, at det korrekte beløb, som klageren skulle tilbagebetale, var 7.950 kr. Indklagede vedlagde samtidig en oversigt over de betalte præmier. Klageren undlod at betale.
Indklagede overgav sagen til advokat, som ved skrivelse af 20. april 2004 anmodede klageren om at betale 7.950 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 28. februar 2004 på 125,74 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 28. april 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke kan gøre noget tilbagesøgningskrav gældende vedrørende betalingen af forsikringspræmien.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse erklæret sig indforstået med, at man tidligst kan kræve procesrente 30 dage efter den 28. februar 2004.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede mod gebyr påtog sig at oprette budgetkontoen og foretage tilmelding af regninger hertil. Da de ikke hørte videre til tilmeldingen af forsikringen, gik de ud fra, at alt var i orden. De modtog da heller ikke girokortrykkere. Endvidere stemte budgettet.
Efterfølgende flyttede de på grund af manglende tilfreds kundeforholdet til et andet pengeinstitut.
Hun stiller sig uforstående over for, at indklagede fra Topdanmark har kunne få udleveret oplysninger om hendes forsikringsforhold, idet Topdanmark har oplyst, at kun hun kan få oplysningerne.
Da sagen beror på en fejl fra indklagedes side, og da hun har været i den tro, at hun har betalt sin forsikring, ligesom indklagede har modtaget gebyr for at etablere budgetkontoen, bør indklagede dække beløbet, eventuelt via en forsikring.
Hun har ikke hæftet sig ved betalingsoversigten. Baggrunden herfor er, at hun og samleveren tegnede krydslivsforsikringerne samtidigt, hvorfor hun troede, at det var en og samme police.
Hun undrer sig over, at en tredjemand igennem fem år har betalt forsikringen uden at være opmærksom herpå.
Indklagede har anført, at det erkendes, at man begik en fejl ved tilmeldingen af forsikringspræmien. Indklagede har ikke haft mulighed for at opdage fejlen, idet der ikke sker nogen systemmæssig validering af, hvorvidt den indbetaling, der skal foretages, trækkes på den korrekte konto. Herved bemærkes, at den person, hvis regning skal betales, ikke nødvendigvis er den samme person som den, fra hvis konto betalingen sker.
Sikkerheden i PBS-systemet ligger i, at den eller de personer, som har tilmeldt betalingen, selv foretager kontrol af de månedlige betalingsoversigter. Klageren burde derfor have opdaget, at betalingen ikke blev hævet på budgetkontoen.
Som følge af fejlen må det antages, at der blev akkumuleret et overskud på budgetkontoen svarende til den manglende betaling. Dette burde have foranlediget klageren til at undersøge, hvorvidt der enten var tale om en fejl i budgettet, eller om der er sket korrekt betaling af regninger. Ved at undlade at undersøge disse forhold har klageren forholdt sig i bevidst god tro.
Tages klagerens påstand til følge, opnår klageren en uberettiget berigelse.
Kravet mod klageren må, jf. rentelovens § 3, stk. 2, kunne kræves forrentet 30 dage efter den 28. februar 2004.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte sit krav mod klageren på 7.950 kr. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at det beroede på en fejl, at betaling af præmien ikke blev hævet på hendes konto, at indklagede rettede henvendelse til klageren, da fejlen blev konstateret, og at klageren, i det omfang klagen måtte blive taget til følge, ville opnå en ugrundet berigelse på indklagedes bekostning.
Ankenævnet tiltræder, at indklagede efter rentelovens § 3, stk. 2 har krav på procesrente af beløbet 30 dage efter den 28. februar 2004.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.