Spørgsmål om tilmelding af udbetaling til klagers udlånskonto. Personlig henvendelse til debitor på dennes bopæl.
| Sagsnummer: | 59 /1995 |
| Dato: | 12-12-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
Børnefamilieydelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om tilmelding af udbetaling til klagers udlånskonto. Personlig henvendelse til debitor på dennes bopæl. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I september 1991 ydede indklagede klageren et lån på 10.650 kr., som skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 1.500 kr. 1. gang 1. december 1991.
Klageren undlod at betale lånets ydelse nu på 1.700 kr. 1. september 1994.
Den 15. september 1994 opsøgte to medarbejdere fra indklagede klageren på dennes private adresse med henblik på at indgå en afviklingsaftale. Klageren meddelte over dørtelefonen, at hun ikke ønskede besøg, men ville kontakte indklagede næste dag. Der aftaltes herefter møde til den 12. oktober 1994.
På mødet den 12. oktober 1994 aftaltes, at klageren skulle betale månedlige ydelser à 850 kr. Ifølge indklagede oplyste klageren, at hun ville indfri lånet fuldt ud, når hun modtog børnefamilieydelse m.v. den 20. januar 1995.
Efter at klageren havde undladt at betale ydelsen pr. 1. december 1994, drøftede hun telefonisk lånets afvikling med indklagede. Ifølge klageren tilbød hun at betale lånets restgæld pr. 20. januar 1995, hvor hun ville modtage børnefamilieydelse. Ifølge indklagede tilbød klageren at betale 500/1.000 kr. den 2. eller 3. januar 1995, ligesom hun forespurgte, om børnefamilieydelsen pr. 20. januar 1995 kunne gå direkte ind på lånet.
Klageren betalte ikke ydelse på lånet den 2. eller 3. januar 1995. Den 19. januar 1995 blev klageren bekendt med, at henholdsvis børnefamilieydelser og børnetilskud til udbetaling den 20. januar 1995 indgik på lånets konto hos indklagede. Hun protesterede telefonisk overfor indklagede, som herefter foranledigede ydelserne tilbageført til kommunen. Klageren har fået oplyst, at indklagede har foranlediget kontonummeret vedrørende den konto, hvortil børneydelsen skulle betales, ændret til nummeret på klagerens konto hos indklagede.
Den 26. januar 1995 henvendte to medarbejdere fra indklagede sig personligt på klagerens bopæl. Ifølge klageren oplyste medarbejderne, at hun nu skulle tage sig sammen og lukke op. Dette undlod hun. Indklagede bestrider, at medarbejderne skulle have udtalt sig som anført, og har i det omfang, klageren har følt sig truet, beklaget dette.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om at få oplyst, om indklagede har handlet lovligt ved uden klagerens samtykke at skaffe sig adgang til et tilgodehavende i socialforvaltningen og tilegnet sig henholdsvis børnefamilieydelse og børnetilskud.
Klageren ønsker endvidere oplyst, med hvilken lovhjemmel banken kan opsøge hende privat på hendes bopæl. Hun påstår sig endvidere tillagt en mindre godtgørelse, idet hun i forbindelse med sagen har haft en ikke ubetydelig forøgelse af sin telefonregning til samtaler med såvel bank, socialforvaltning og Ankenævnet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke har haft hjemmel til at udføre sin egen private hackeraktion og sætte sig på hendes sociale ydelser. Beløbene indgår sædvanligvis på en konto i et andet pengeinstitut, og hun har ikke indgået nogen aftale med indklagede om, at hendes børneydelser skulle overføres til kontoen hos indklagede. Hun har haft en ikke ubetydelig forøgelse af sin telefonregning til samtaler med indklagede, socialforvaltningen og Ankenævnet som følge af indklagedes uberettigede handlemåde.
Indklagede har anført, at forholdet omkring børnefamilieydelsen samt børnetilskud beror på en fejl eller misforståelse mellem klageren og indklagedes medarbejder, idet det ikke er indklagedes politik at modregne i sociale ydelser uden kundens samtykke. Den edb-mæssige registrering, der gav mulighed for, at børneydelsen blev overført til kontoen med indklagede skete i oktober måned 1994. Indklagede er ikke i besiddelse af nogen skriftlig aftale om forholdet. Indklagedes medarbejdere har ved de personlige henvendelser optrådt fuldt korrekt.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet, lægges det til grund, at indklagede uden aftale herom med klageren elektronisk har indtastet lånekontonummeret i Told og Skats og socialforvaltningens edb-systemer, således at børneydelserne herefter automatisk er blevet overført til kontoen. Dette forhold finder Ankenævnet utilstedeligt. Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagerens oplysninger om, at indklagedes handlemåde har påført hende udgifter. Ankenævnet fastsætter skønsmæssigt disse til 500 kr., som indklagede tilpligtes at erstatte klageren. Da Ankenævnet alene behandler formueretlige spørgsmål, har Ankenævnet ikke kompetence til at træffe nogen afgørelse for så vidt angår klagen over, at indklagedes medarbejdere har opsøgt klageren på hendes bopæl. Ankenævnet finder dog anledning til at udtale, at det efter Ankenævnets opfattelse - i hvert fald under omstændigheder som de i sagen foreliggende - ikke er i overensstemmelse med god pengeinstitutskik, at et pengeinstituts medarbejdere uopfordret opsøger en kunde på dennes private bopæl for at drøfte et misligholdt engagement. Dette gælder i særdeleshed indklagedes medarbejderes anden personlige henvendelse til klageren, idet indklagede i hvert fald på det tidspunkt var klar over, at klageren ikke ønskede personlige henvendelser fra indklagedes medarbejdere. Ankenævnet har henledt Finansrådets opmærksomhed på spørgsmålet.
Som følge af det anførte