Indsigelse mod frigivelse af meddebitor på fælles gæld og overgivelse af gæld til inkasso.
| Sagsnummer: | 7 /2021 |
| Dato: | 01-09-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Akkord - flere kreditorer Udlån - bodeling, samlivsophævelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod frigivelse af meddebitor på fælles gæld og overgivelse af gæld til inkasso. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod, at Nordea Danmark frigav hendes fraskilte ægtefælle som meddebitor på fælles gæld til banken, og mod at banken overgav sagen til inkasso hos et inkassofirma.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes nu fraskilte ægtefælle, M, ejede et hus, som var behæftet med et realkreditlån i Nordea Kredit.
Klageren og M blev skilt i 2015 og solgte huset pr. den 15. januar 2016 i en underskudshandel.
Ved brev af 11. april 2016 til klageren og M opgjorde banken et krav på 290.412,62 kr., som udgjorde bankens tab ved indfrielse af Nordea Kredit lånet. Gælden blev forrentet med 5 % om året og var forfalden til betaling.
Ved brev af 18. december 2019 til klageren meddelte banken, at den havde indgået en aftale med M, hvilket indebar, at den tidligere fælles gæld var blevet opdelt. Banken anmodede klageren om inden ti dage at betale 145.206,31 kr. med tillæg af renter. Banken opgjorde et rentekrav på 250.454,82 kr. og anførte en rentesats på 18 %.
Klageren har anført, at hun ikke modtog brevet. Hun blev først bekendt med brevet i forbindelse med, at hun den 6. februar 2020 tog telefonisk kontakt til banken, da hun via Skat havde set ændringen i gældens størrelse. Først talte hun med en medarbejder, der stillede hende videre til en anden medarbejder, der lovede at undersøge sagen. Senere på dagen blev hun kontaktet af en tredje medarbejder, der oplyste om brevet af 18. december 2019 sammen med følgende bemærkning: ”men det har du nok ikke modtaget”. Det var således hendes opfattelse under samtalen med banken, at brevet aldrig var blevet sendt. Tre dage senere modtog hun en kopi af brevet.
Vedrørende telefonopkaldene har klageren fremlagt en telefonopkaldsliste, som viser opkald til fastnet den 6.-7. februar 2020.
Klageren gjorde indsigelse mod aftalen mellem banken og M og mod bankens renteberegning. Under sagen er der fremlagt mails mellem parterne herom i perioden 11. februar 2020 - 5. marts 2020. Af korrespondancen fremgår blandt andet, at banken den 19. februar 2020 nedsatte sit rentekrav til tre års renter.
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt overgav banken sagen til et inkassofirma, som ved et brev af 12. marts 2020 anmodede klageren om at betale 145.206,31 kr. med tillæg af renter, 94.636,17 kr., og med tillæg af ”Fremmedinkassosalær” 4.812,50 kr., i alt 244.654,98 kr. Det var anført, at rentesatsen udgjorde 18 %.
Via en advokat anmodede klageren om en akkordordning. Under sagen er der fremlagt mails herom mellem parterne i perioden 31. marts 2020 - 6. januar 2021. Der blev ikke opnået enighed mellem parterne.
Den 10. august 2020 afslog inkassofirmaet et tilbud fra klageren om at betale 50.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen.
Den 24. september 2020 beklagede bankens klageansvarlige i et svar til klageren, at de renteopgørelser, som klageren havde modtaget, var forkerte. Renterne blev nu opgjort til 21.979,86 kr., svarende til 5 % om året i tre år. Af brevet fremgik blandt andet:
”…
De opgørelser du har fået på den resterende gæld er forkerte …
…
Den resterende del af gæld, 145.206,31 kr. er betalt af meddebitor, på baggrund af et frivilligt forlig ... Her kan jeg henvise til vort brev af 18.12.2019.
…”
Parternes påstande
Den 5. januar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal 1) tilbagekalde sagen fra inkassofirmaet, 2) godskrive hende omkostningerne ved, at sagen overgik til inkassofirmaet, og 3) genindsætte M som meddebitor på lånet.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det var uberettiget, at banken delte gælden uden hendes samtykke.
Banken burde tilbyde hende de samme vilkår som M.
På baggrund af hendes indsigelser i februar 2020 nedsatte banken rentekravet til tre års renter, men banken undlod at svare på, med hvilken hjemmel M var blevet frigivet som meddebitor. Under korrespondancen overgav banken sagen til inkassofirmaet, hvorved hun blev påført unødige omkostninger.
Banken har ikke kommenteret på den mailkorrespondance, som hun påbegyndte den 11. februar 2020. Banken har trods denne mailkorrespondance fortsat ikke dokumenteret, at den har haft lovhjemmel til at dele gælden uden hendes accept.
Det er på baggrund af denne korrespondance, at hun er uforstående overfor, at sagen blev overgivet inkassofirmaet.
Banken har alene fremsat et modbud til et tilbud fra hende om afslutning af sagen.
Det af banken anførte om, at banken har gjort hende og M opmærksom på, at deres indbyrdes regresforhold var banken uvedkommende, bestrides. Dette er hun aldrig blevet gjort opmærksom på.
I brevet af 24. september 2020 fra banken henvises der to gange til ”den resterende del af gælden”, og at denne er betalt af meddebitor. Hun betragter derfor sagen som afsluttet, hvilket hun også har meddelt inkassofirmaet.
Nordea Danmark har anført, at klageren og M hæftede solidarisk for gælden, jævnfør gældsbrevslovens § 2.
Banken havde valgfrihed med hensyn til hvilken af de to, banken rettede sit krav imod.
Den debitor, som banken rettede sit krav imod, ville have regres mod den anden debitor.
Det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse at beslutte, om banken vil indgå en eventuel akkordaftale med klageren. Klageren kan således ikke pålægge banken at tilbyde en lignende akkordaftale, som banken indgik med M, ligesom klageren heller ikke kan pålægge Nordea at indhente samtykke fra klageren forud for, at banken indgik akkordaftale med M.
Banken har fremlagt flere forskellige akkordaftaler til klageren. Klageren har dog ikke accepteret nogen af bankens forligstilbud.
Banken kunne overdrage inddrivelsen af gælden til inkassofirmaet uden forudgående samtykke fra klageren.
I forbindelse med indgåelsen af akkordaftalen med M, gjorde banken over for såvel klageren som M tydeligt opmærksom på, at det indbyrdes regresforhold mellem de to var banken uvedkommende.
Klagerens mulighed for regres mod M er uændret.
Klagerens hæftelsesmæssige stilling i relation til gælden er uændret.
Klageren har ikke lidt noget tab ved, at banken har frigivet M af hæftelsen for den tidligere fælles gæld.
Gælden er ikke indfriet, hvilket klageren heller ikke har dokumenteret.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hendes nu fraskilte ægtefælle, M, solgte i 2016 deres fælles hus og havde herefter en fælles gæld på 290.412,62 kr. til Nordea Danmark.
I 2019 indgik banken en aftale med M om afvikling af halvdelen af gælden, og anmodede klageren om at betale den anden halvdel, svarende til 145.206,31 kr., med tillæg af renter. Ifølge klageren blev hun først informeret om dette i begyndelsen af februar 2020.
Frigivelsen af M medførte ikke, at klagerens hæftelse over for banken blev forøget, idet klageren i forvejen som solidarisk medhæftende debitor hæftede for den fulde gæld over for banken. Frigivelsen medførte heller ikke, at klagerens muligheder for eventuel regres mod M blev forringet. Klageren vil således uændret kunne rette et krav mod M, hvis hun betaler gæld, som M i forholdet mellem dem var forpligtet til at betale.
Ankenævnet finder, at banken var berettiget til som sket i marts 2020 at overgive gælden, som havde været forfalden siden 2016, til inkasso hos et inkassofirma. Det som klageren har anført om, at hun først i begyndelsen af februar 2020 blev informeret om bankens aftale med M, om at banken/inkassofirmaet foretog fejlagtige beregninger af bankens rentekrav, og om at banken ikke havde imødekommet en anmodning fra hende om at dokumentere sin hjemmel til at dele gælden uden hendes accept, kan ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet finder ikke, at bankens brev af 24. september 2020, der blandt andet henviser til bankens brev af 18. december 2019, berettiget kan have bibragt klageren den forventning, at hele gælden var indfriet af M, og at klagerens hæftelse derfor var bortfaldet.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordaftale eller en bestemt afvikling af gælden.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.