Værdipapirer, køb, dørsalgsloven.
| Sagsnummer: | 648 /1992 |
| Dato: | 24-06-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Dørsalgsloven |
| Ledetekst: | Værdipapirer, køb, dørsalgsloven. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med en udvidelse af indklagedes aktiekapital modtog klageren i sin egenskab af aktionær den 29. august 1992 indklagedes tegningsindbydelse vedrørende nytegning af aktier til kurs 105. Klagerens beholdning af aktier i indklagede var 27 stk. á 100 kr. Klageren har oplyst, at hun bortsmed brevet som følge af følgende passus i brevet:
"Såfremt vi ikke hører fra Dem senest den 15.09.1992, tillader vi os at disponere på Deres vegne efter eget skøn. Vi hører dog helst fra Dem i alle tilfælde."
Udover nytegning af aktier oplystes i skrivelsen, at indklagede tillige udbød obligationer som supplerende kapital med 1,5% p.a. i ekstra rente, hvorom der henvistes til en vedlagt brochure. Under klagesagen er fremlagt en af klageren den 8. september 1992 underskrevet tegningsindbydelse, hvorefter klageren ved afkrydsning har tilkendegivet at tegne 8 nye aktier i indklagede. Ved fondsafregning af 17. september 1992 fra indklagede oplystes, at indklagede havde solgt 8 aktier til kurs 105 til klageren.
Den 15. september 1992 om eftermiddagen blev klageren kontaktet telefonisk af en medarbejder fra indklagedes hovedafdeling. Ifølge klageren blev der under telefonsamtalen kun drøftet spørgsmål om nytegning af aktier, som indklagedes medarbejder opfordrede klageren til. Efter at have afsluttet samtalen ringede klageren et kvarter efter tilbage til indklagede og bestilte for 47.000 kr. aktier. Ifølge indklagede drøftedes med klageren såvel tegning af aktier som tegning af obligationer. Klagerens efterfølgende ordre var nominelt køb af 47.000 kr. obligationer. Klagerens ordre blev afregnet ved 2 fondsnotaer af samme dag.
Den 30. oktober 1992 henvendte klageren sig til indklagede om annullering af obligationskøbet. Dette afslog indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre købet af nominelt 47.000 kr. obligationer i indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i medfør af bestemmelserne i dørsalgsloven ikke er bundet af tegningen af de 47.000 kr. obligationer. Baggrunden for at hun først den 30. oktober 1992 gjorde indsigelse mod tegningen af obligationerne var, at hun på dette tidspunkt i dagspressen blev opmærksom på lignende sager fra andre pengeinstitutter, hvor kunder i medfør af dørsalgsloven havde fået tegningsaftaler annulleret. Da kursen på dette tidspunkt var faldet på de omhandlede obligationer, rettede hun derfor henvendelse til indklagede.
Indklagede har anført, at klageren den 15. september 1992 blev ringet op med henblik på en drøftelse af indklagedes aktieemission og udstedelse af obligationer. Klagerens ordre om tegning af 47.000 kr. obligationer blev først afgivet under den efterfølgende telefonsamtale, og allerede af denne grund bør handelen ikke med henvisning til dørsalgsloven kunne kræves tilbageført. Klagerens henvendelse den 30. oktober 1992 fremkom efter en avisomtale af indklagedes situation og samtidige kursfald på obligationerne. Omstændighederne på tidspunktet for aftalens indgåelse må derimod have været uden betydning for klageren, idet indklagede i så fald måtte have forventet en reaktion på et tidligere tidspunkt.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes uanmodede telefoniske henvendelse til klageren den 15. september 1992 havde til formål at opfordre klageren, der allerede havde udnyttet sine tegningsretter, til at købe enten yderligere aktier eller obligationer (supplerende kapital). Henvendelsen var derfor i strid med dørsalgslovens § 2, stk. 1. Selv om klageren ikke straks besluttede sig, men først afgav sin bestilling efter at have ringet tilbage et kvarters tid senere, findes der at være en så nær forbindelse mellem indklagedes ulovlige henvendelse og klagerens bestilling, at klageren i medfør af lovens § 3 kan kræve sig frigjort fra aftalen. Da klagerens ret til at påberåbe sig denne bestemmelse ikke kan anses for fortabt som følge af passivitet, tager Ankenævnet herefter klagerens påstand til følge.
Som følge heraf