Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbageførsel af PBS-betaling.

Sagsnummer: 156 /1990
Dato: 31-10-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Gebyr - PBS-aftale
Ledetekst: Tilbageførsel af PBS-betaling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 4. april 1990 debiterede indklagedes Brøndby afdeling klagerens konto for 1.260 kr. udgørende gebyr for tilbageførsel af 6 betalinger foretaget via PBS svarende til et gebyr på 210 kr. pr. tilbageførsel. Tilbageførslen skyldtes, at der ikke var dækning på klagerens konto for de 6 betalinger på i alt 37.646,79 kr.

Efter at have brevvekslet med indklagede, har klageren herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagedes tilpligtes at tilbageføre gebyret på 1.260 kr., ligesom to indlånskonti overføres til andet pengeinstitut.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, idet man dog har erklæret sig villig til at overføre den ene af indlånskontiene, der er en børneopsparingskonto, som ikke tilhører klageren. For så vidt angår den anden indlånskonto har indklagede i skrivelse af 24. oktober 1990 oplyst, at man under hensyn til, at engagementet ikke længere er misligholdt og indlånets beskedne størrelse, er indklagede indstillet på at stille indeståendet til rådighed for klageren.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at hans revisor i en telefonsamtale med en medarbejder i afdelingen den 29. marts 1990 oplyste, at der var gireret 32.000 kr. til afdelingen. Revisoren oplyste samtidig, at klageren ikke foreløbig forventede yderligere indbetalinger fra debitorer. Det måtte derfor være afdelingen bekendt, at der ikke var dækning for de på dette tidspunkt adviserede PBS-betalinger. Den pågældende medarbejder nævnte intet om, at afdelingen så ville tilbageføre de pågældende PBS-betalinger. Hertil kommer, at afdelingen stiltiende har accepteret overtræk på klagerens budgetkonto for en længere periode.

Indklagede har anført, at ved den omhandlede telefonsamtale mellem klagerens revisor og afdelingen den 29. marts 1990 blev det oplyst, at overtrækket på budgetkontoen, der på dette tids punkt udgjorde ca. 16.300 kr. i muligt omfang ville blive inddækket inden den 15. april 1990. Under telefonsamtalen blev den manglende dækning for PBS-betalingerne ikke berørt, og afdelingen måtte derfor gå ud fra, at overtrækket ikke ville stige yderligere. For så vidt angår gireringen af de 32.000 kr. er dette beløb posteret på kontoen allerede den 26. marts 1990, hvorefter kontoen udviste overtrækket på de omhandlede ca. 16.300 kr. Indklagede bestrider i øvrigt, at man stiltiende har accepteret overtræk på klagerens konti, det der således løbende har været en dialog herom. Endvidere har indklagede den 8. maj 1989 og 19. september 1989 beregnet sig 200 kr. i gebyr for lignende returnering af PBS-betaling.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af sagen, at klageren tidligere har betalt gebyr til indklagede i forbindelse med tilbageførsel af PBS-betalinger. Klageren har således kendt til eksistensen af gebyret. Henset hertil findes der ikke grundlag for at tage klagen, så vidt den foreligger til påkendelse, til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.