Afgørelse

Spørgsmål om ansvar ved udarbejdelse af vejledende budgetberegning forud for køb af sommerhus

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om ansvar ved udarbejdelse af vejledende budgetberegning forud for køb af sommerhus.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H, der er ægtefæller, var kunder i Middelfart Sparekasse.

Ved årsskiftet 2014/2015 henvendte klagerne sig til sparekassen vedrørende køb af et bestemt sommerhus.

Den 12. januar 2015 udarbejdede banken en Vejledende budgetberegning, der viste et rådighedsbeløb for klagerne på 23.319 kr. pr. måned. Beregningen indeholdt en skatteopgørelse, der viste, at M, hvis indkomst blev anført til 600.000 kr. årligt, blev beskattet af værdi af fri bil.

Den 15. januar 2015 udarbejde banken en Vejledende budgetberegning, der viste et rådighedsbeløb for klagerne på 26.519 kr. pr. måned, svarende til 3.200 kr. mere pr. måned end i beregningen af 12. januar 2015. Årsagen var lavere skat, idet skatteopgørelsen i beregningen ikke indeholdt beskatning af værdi af fri bil.

Af begge beregninger fremgik blandt andet:

”… Budgettet er udfærdiget på baggrund af de oplysninger, som vi har modtaget fra dig. Vi anbefaler, at du nøje gennemgår de enkelte poster i budgettet. Hvis du har tilføjelser eller rettelser til budgettet, skal du oplyse dem til os, så vi kan lave en ny beregning. …”

Sparekassen har anført, at begge beregninger blev gennemgået med klagerne på et møde den 15. januar 2015. Klagerne har bestridt dette og har anført, at de alene blev gjort bekendt med beregningen af 15. januar 2015, der viste et rådighedsbeløb på 26.519 kr.

Efter det oplyste købte klagerne herefter sommerhuset.

I sommeren 2015 rejste klagerne et krav mod sparekassen, idet de i forbindelse med en tilretning af deres budget konstaterede, at deres rådighedsbeløb var lavere, end de havde regnet med. Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem parterne.

Klagerne overførte deres kundeforhold til et andet pengeinstitut. I den forbindelse konstaterede klagerne, at M’s indkomst i sparekassens budgetberegninger var anført med et for højt beløb, idet det ikke var taget højde for, at M hver måned betalte et bidrag til sin pensionsordning.

Ifølge M’s lønseddel for juni 2015 udgjorde hans månedsløn 48.934 kr. M’s pensionsbidrag udgjorde 3.670 kr.

Parternes påstande

Den 21. juli 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Middelfart Sparekasse skal betale en kompensation.

Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, de købte sommerhuset i tillid til beregningen af 15. januar 2015, hvorefter rådighedsbeløbet var 26.519 kr. Sparekassen glemte at indregne M’s firmabil og pensionsbidrag. Rådighedsbeløbet var derfor ca. 5.000 kr. lavere end forventet. Sparekassen bør betale en kompensation herfor.

De drøftede M’s firmabil med sparekassen og oplyste, at M snart skulle have en ny. Rådgiveren kunne ikke finde ud af M’s lønseddel angående firmabilen. Rådgiveren spurgte en kollega og M spurgte på sit arbejde og fik vist udregningen. De havde ingen interesse i en beregning, der ikke tog højde for firmabilen, og regnede selvfølgelig med, at oplysningerne herom var indberettet korrekt.

De var endvidere overbeviste om, at når sparekassen havde lønseddel og årsopgørelse, var det for at beregne den reelle lønudbetaling.

Hvis de havde vidst, at det faktiske rådighedsbeløb var væsentligt lavere end de 26.519 kr., der fremgik af beregningen, ville de nok ikke have købt sommerhuset.

Middelfart Sparekassehar til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerne fik god og fyldestgørende rådgivning i forbindelse med deres sommerhuskøb.

Klagernes økonomi og budget blev gennemgået grundigt på mødet den 15. januar 2015. Klagerne havde forinden sendt økonomiske oplysninger til sparekassen. Mødet foregik på den måde, at klagerne og kunderådgiveren sammen gennemgik klagernes budget på en skærm. Klagerne var meget detaljeorienterede og havde mange spørgsmål. Der blev derfor foretaget en række tilretninger undervejs, og nye vejledende budgetter blev udskrevet.

De af sparekassen udarbejdede budgetter var alene vejledende beregninger.

Klagerne var bekendt med de skattemæssige omkostninger ved at have fri bil til rådighed og fik gennemgået og udleveret et budget, hvor værdien af fri bil var indregnet.

Det var klagernes egen forpligtelse at sikre, at alle udgifter var medtaget i budgettet, herunder eventuelle egne betalinger til pensionsordninger. Klagerne har på intet tidspunkt oplyst om M’s egenbetaling til pension.

Til støtte for afvisningspåstanden har sparekassen anført, at sagen bør afvises, idet der er usikkerhed om de faktiske oplysninger i sagen.

Ankenævnets bemærkninger

Der er modstridende opfattelser af rådgivningsforløbet i Middelfart Sparekasse forud for klagernes køb af et sommerhus i januar 2015.

Det er efter det foreliggende ikke muligt at fastslå, om klagerne fik udleveret beregningen, der viste et rådighedsbeløb på 23.319 kr. pr. måned, og hvor beskatningen af klageren M’s fri bil var indregnet, eller om de kun fik udleveret beregningen, der viste et større rådighedsbeløb på 26.519 kr. pr. måned, hvor beskatningen af M’s bil ikke var indregnet.

Ankenævnet finder, at det som anført af klagerne må lægges til grund, at sparekassen vidste, at det ikke var relevant for dem af få en beregning, hvor beskatningen af M’s fri bil ikke var indregnet. Ankenævnet finder endvidere, at sparekassen på baggrund af klagernes lønsedler burde have taget højde for M’s pensionsbidrag ved opgørelsen af M’s indkomst.

Det er imidlertid uklart i hvilket omfang klagernes selv bærer ansvaret for resultatet af beregningerne, herunder efter egen gennemgang af grundlaget for beregningerne, ligesom det er uklart, i hvilket omfang rådighedsbeløbets størrelse var bestemmende for deres beslutning om at købe sommerhuset.

Det er endvidere uoplyst, om klagerne har sat sommerhuset til salg, og om de ved et eventuelt salg ville blive påført et tab. Klagerne har derfor ikke godtgjort et egentligt tab.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.