Afgørelse

Spørgsmål om klagerne skal have erstattet eventuelle omkostninger ved udtræden af renteswapaftale

Indledning

Denne sag vedrører fortolkningen af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 137/2010, hvor FS Finans blev pålagt at holde klagerne skadesløse for eventuelle tab som følge af forskellen i renten på deres realkreditlån og bankens betalinger i henhold til en renteswapaftale. Spørgsmål om afgørelsen også pålægger banken at godtgøre eventuelle udtrædelsesomkostninger.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, der er ægtefæller, købte en ejerlejlighed med overtagelse den 1. oktober 2008. Finansieringen af ejerlejlighedskøbet blev drøftet på et møde den 5. september 2008 i den daværende Fionia Bank, senere Nova Bank Fyn, nu FS Finans A/S, hvor M og H var kunder. Banken har anført, at der på mødet blev indgået en mundtlig aftale om en renteswap. M og H har bestridt dette.

Ved brev af 11. september 2008 til klagerne meddelte banken, at der "i henhold til aftale" var indgået en renteswapaftale mellem M og banken. Ifølge aftalen skulle M med virkning fra den 15. december 2008 og otte år frem betale en fast rente på 4,93 % p.a. af en hovedstol på 3.277.000 kr. Banken skulle i samme periode og af samme hovedstol betale en variabel rente "DKK-CIBOR-12M/3M". Handelsdatoen var den 5. september 2008 kl. 16.00.

Følgende fremgår af Ankenævnets afgørelse i sag nr. 137/2010:

"For så vidt angår omkostningerne ved eventuelt at udtræde af aftalen før dennes udløb finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klagerne som alternativ til renteswapaftalen ville have valgt et F8 lån, og at klagerne i forhold hertil ikke vil blive pålagt meromkostninger ved udtræden.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at den omstridte renteswapaftale blev indgået mellem parterne på mødet den 5. september 2008, og at aftaleindgåelsen skete i tilknytning til optagelsen af realkreditlånet i Totalkredit, der havde samme hovedstol som renteswapaftalen, og som var afdragsfrit.

Det lægges til grund, at formålet med renteswapaftalen var at sikre klagerne mod stigende boligudgifter som følge af renteudviklingen.

Udviklingen i renten på realkreditlånet i Totalkredit er uoplyst. Det fremgår imidlertid, at rentebetalingerne på realkreditlånet ikke svarer til bankens betalinger i henhold til renteswapaftalen. Klagernes reelle renteudgifter kan således variere i forhold til den aftalte faste rentesats på 4,93 %. Ankenævnet finder derfor, at aftalen ikke opfylder ovennævnte formål."

Et flertal af Ankenævnets medlemmer udtalte herefter:

"Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at klagerne blev rådgivet på fyldestgørende måde i forbindelse med indgåelsen af renteswapaftalen, herunder hverken om konsekvenserne, hvis renten skulle falde, eller om de særlige vilkår der var forbundet med at udtræde af renteswapaftalen før dens udløb, hvilket reelt betød, at klagernes realkreditlån blev inkonverterbart.

Vi har herved lagt vægt på, at swapaftaler i et ikke-erhvervsforhold er et nyt og komplekst finansielt produkt.

Vi finder herefter, at banken skal holde klagerne skadesløse for eventuelle tab som følge af forskellen i renten på realkreditlånet og bankens betalinger i henhold til renteswapaftalen."

Et mindretal stemte for, at sagen skulle afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1, da en afgørelse af sagen kræver en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Der opstod efterfølgende uenighed mellem parterne om rækkevidden af Ankenævnets afgørelse, hvorfor klagernes advokat på vegne af klagerne har indbragt spørgsmålet om fortolkningen af afgørelsen for Ankenævnet.

Det er oplyst over for Ankenævnet, at Nordea Bank Danmark har overtaget kundeforholdet med klagerne og dermed også den omstridte renteswapaftale.

Parternes påstande

Den 6. marts 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans og Nordea Bank Danmark skal holde dem fuldstændigt skadesløse for merudgifterne ved renteswapaftalen samt ved udtræden heraf.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at Ankenævnets afgørelse må forstås således, at de skal holdes 100 % skadesfri for merudgifterne ved renteswapaftalen samt udtrædelse heraf i forhold til rente på realkreditlånet.

Dette støttes af følgende ordvalg i Ankenævnets afgørelse: "Vi finder herefter, at banken skal holde klagerne skadesløse for evt. tab som følge af forskellen i renten på realkreditlånet og bankens betalinger i henhold til renteswap-aftalen."

Dertil kommer ordlyden af konklusionen, som lyder: "FS Finans A/S skal acceptere at holde klagerne skadesløse som ovenfor anført."

Det skal præciseres, at der aldrig har været tale om F8-lån. De skrev under på et F1-lån, og det var det, aftalen lød på.

De blev overhovedet ikke informeret om, hvad en renteswap var, i mødet den 5. september 2008. De fik ikke oplysninger om de dermed forbundne risici.

Nordea Bank Danmark har korresponderet på vegne af FS Finans A/S og er derfor medtaget som part i klagesagen.

Nordea Bank Danmark har anført, at Nordea i forbindelse med overtagelsen af Fionia Bank A/S er indtrådt i aftalen med klagerne. Nordea har imidlertid ikke overtaget eventuelle erstatningsansvar for begivenheder, der ligger før købet af Fionia.

Klagernes advokat læser kendelsen forkert. Klagernes betalinger under renteswap-aftalen er den variable 12 måneders rente.

Ankenævnets bemærkninger

I Ankenævnets afgørelse af 30. september 2011 lagde nævnet til grund, at der var indgået en aftale om en renteswap med en løbetid på otte år, hvor det nettobeløb som den ene part skulle betale til den anden blev beregnet som forskellen mellem en fast rente på 4,93 % p.a. af en hovedstol på 3.277.000 kr. og en variabel rente fastlagt som CIBOR 12M/3M.

Ankenævnets flertal fandt at på trods af, at banken ikke havde ydet tilstrækkelig rådgivning om swapaftalens indfrielsesvilkår, skulle banken ikke friholde klagerne for eventuelle omkostninger forbundet med udtræden før udløb, idet Ankenævnet fandt, at klagernes som alternativ til renteswapaftalen ville have valgt et F8 lån, som også ville give et kurstab ved førtidig indfrielse i tilfælde af et rentefald.

Klagerne skal således fortsat opfylde deres forpligtelser under renteswapaftalen, og har ikke ret til at udtræde heraf før udløb uden eventuelle omkostninger.

Ankenævnet lagde videre til grund, at formålet med renteswapaftalen var at sikre klagerne mod stigende boligudgifter som følge af renteudviklingen. Ankenævnet fandt derfor, at hvis den variable rente i henhold til renteswapaftalen er mindre end den variable rente på realkreditlånet, skal FS Finans A/S godtgøre klagerne forskelsbeløbet. Ved beregningen af en sådan godtgørelse er FS Finans A/S berettiget til at tage højde for eventuelle perioder, hvor den variable rente i henhold til renteswapaftalen har været højere end den variable rente i henhold til realkreditlånet, idet klagerne i sådanne perioder har haft en gevinst.

Ankenævnets afgørelse

FS Finans A/S skal acceptere i swapaftalens løbetid løbende at betale beløb til klagerne, som fremkommer som forskellen mellem den variable rente i henhold til renteswapaftalen og den variable rente i henhold til realkreditlånet, når sidstnævnte rente er den højeste af de to. Ved beregningen kan FS Finans A/S tage højde for perioder, hvor forskellen har været i klagernes favør.