Betalingskonto. Spørgsmål om ansvar for overtræk. Rådgivning.
| Sagsnummer: | 21 /1998 |
| Dato: | 15-07-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Boligberegning
|
| Ledetekst: | Betalingskonto. Spørgsmål om ansvar for overtræk. Rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede kan gøres ansvarlig for et overtræk opstået på klagerens betalingskonto, efter at indklagede havde lagt et budget for klageren.
Sagens omstændigheder.
I 1997 blev klagerens boliglejemål opsagt, hvorfor hun henvendte sig til indklagedes Skælskør afdeling. Til brug ved klagerens overvejelser om køb af en ejerlejlighed udarbejdede afdelingen herefter - den 30. juni 1997 - et budget for klageren. Budgettet viste et rådighedsbeløb for klageren på 4.050 kr. månedligt. Klagerens indkomst var ca. 11.600 kr. efter skat. Boligudgifterne var på årligt 47.221 kr. og de øvrige faste udgifter årligt 43.768 kr.; heraf var 18.000 kr. ydelser på klagerens boliglån hos indklagede.
Af budgetberegningen fremgår i øvrigt:
"Beregningerne er alene vejledende. De er foretaget på baggrund af Deres egne oplysninger og skøn over indkomst og udgifter. Er oplysningerne forkerte, er banken ikke ansvarlig."
Både før og efter lejlighedskøbet blev klagerens udgifter betalt via en betalingskonto hos indklagede, hvortil der månedligt blev overført 5.500 kr. fra klagerens lønkonto.
I forbindelse med betaling af terminen ultimo 1997 opstod der en negativ saldo på betalingskontoen på 13.500 kr. Indklagedes Glostrup afdeling, der i den mellemliggende periode havde overtaget engagementet, rettede henvendelse til klageren om underskuddet.
Afdelingen udarbejdede et nyt budget, ifølge hvilket klagerens månedlige indtægt efter skat var ca. 11.000 kr. og boligudgifterne 52.096 kr. årligt. Til dækning af boligudgifterne og øvrige faste udgifter på 43.768 kr. skulle der overføres månedligt 7.988 kr. til betalingskontoen. Klagerens månedlige rådighedsbeløb var således ca. 3.000 kr. Afdelingen tilbød at forhøje klagerens lån til inddækning af overtrækket på 13.600 kr., nedsætte renten på lånet med 2% p.a. og nedsætte låneydelsen til 1.000 kr. månedligt. Rådighedsbeløbet var herefter 3.600 kr. månedligt.
Parternes påstande.
Den 26. januar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 13.600 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede foreslog hende at købe en ejerlejlighed, da hun blev opsagt i sit lejemål. Hun indleverede en salgsopstilling vedrørende en lejlighed, og indklagede gav grønt lys for købet. Hendes nettoindtægt var 10.500 kr. pr. måned, og der blev månedligt overført 5.500 kr. til betalingskontoen til dækning af faste udgifter. Hun forventede en lønstigning pr. 1. august 1997, hvilket hun meddelte indklagede. Indklagede oplyste, at hendes rådighedsbeløb ville blive 4.000-5.000 kr. månedligt. Da hun ikke kunne overskue økonomien ved lejlighedskøbet, bad hun indklagede styre budgettet. Hun forstod ikke indklagedes beregninger, og hun var uforstående over for, at overførslerne til betalingskontoen efter købet af lejligheden forblev uændrede på 5.500 kr. Hun rettede gentagne gange henvendelse til indklagede med sin bekymring om, at noget var galt, men fik den besked, at hun skulle stole på, at tingene var i orden og blev ordnet i hendes interesse. Som følge af indklagedes mangelfulde håndtering af sagen, har hun nu et rådighedsbeløb, der er mindre end forventet, og gælden på hendes lån er forøget.
Indklagede har anført, at budgettet af 30. juni 1997 blev beregnet korrekt på grundlag af klagerens oplysninger. Boligudgiften blev reelt ca. 400 kr. højere og klagerens indkomst ca. 600 kr. mindre end forudsat ved beregningen. Stigningen i boligudgiften skyldtes primært en stigning i fællesudgifterne. For at opnå dækning for boligudgifter og øvrige faste udgifter skulle det beløb, der månedligt blev overført til betalingskontoen, være forhøjet fra 5.500 kr. til 8.000 kr. Det er beklageligt, at overførslerne ikke blev forhøjet. Klageren har imidlertid ikke lidt tab ved, at der opstod overtræk på betalingskontoen, idet klageren har haft et tilsvarende større rådighedsbeløb hver måned. Klageren var ansvarlig for, at der var dækning på kontoen til betaling af de udgifter, der blev gennemført. Det bestrides, at klageren har rettet henvendelse med henblik på at ændre de månedlige overførsler til betalingskontoen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at indklagede på grundlag af klagerens oplysninger ved budgettet af 30. juni 1997 beregnede det månedlige rådighedsbeløb til 4.050 kr. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at rådighedsbeløbet reelt blev på ca. 3.000 kr. Dette skyldtes, at boligudgifterne viste sig at være ca. 400 kr. højere, og at klagerens nettoindkomst viste sig at blive ca. 600 kr. lavere end forventet. Ankenævnet finder ikke, at indklagede er ansvarlig for denne afvigelse fra, hvad der havde været forudsat, idet det ikke ses at indklagede har begået fejl ved udarbejdelsen af budgettet. Den omstændighed, at overførslerne til betalingskontoen ikke straks blev forhøjet fra 5.500 kr. til 8.000 kr., har været til ulempe for klageren, idet dette medførte, at hun måtte optage et lån af hensyn til sin likviditet. Imidlertid bevirkede dette forhold ikke et tab for klageren. Allerede af den grund kan heller ikke den manglende forhøjelse af overførslerne til betalingskontoen begrunde et erstatningsansvar for indklagede.
Det bemærkes, at indklagede har forhøjet klagerens lån til inddækning af overtrækket og har nedsat lånets rente og ydelse.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.