Afgørelse

Erstatningskrav i anledning af indklagedes frafald af krav på medhæftende debitor.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav mod indklagede i anledning af indklagedes frafald af at gøre krav gældende over for klagerens tidligere ægtefælle vedrørende en byggekredit ydet til klageren og ægtefællen.

Sagens omstændigheder.

I juni 1998 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle H en byggekredit på 2,5 mio. kr. til brug for opførelse af en fast ejendom. Af kreditaftalen fremgår, at kreditten forventedes indfriet per 1. januar 1999.

Klageren har oplyst, at forholdet mellem ham og H gik i stykker ultimo 1998.

Ved skrivelse af 8. april 1999 meddelte indklagede klageren, at der ikke kunne trækkes yderligere på kreditten, forinden der forelå en bodelingsoverenskomst mellem klageren og H.

Ved dom af 24. juni 1999 blev klageren og H separeret.

I august 1999 rykkede indklagede klageren for et overtræk på byggekreditten på ca. 780.000 kr.

På et møde i skifteretten den 24. august 1999 blev klagerens anmodning om ægtefælleskifte behandlet. Af udskrift af skiftebogen fremgår, at der var enighed om, at begge parters bodele var negative. Skifteretten tilkendegav på denne baggrund, at der ikke forelå et fællesbo, som kunne tages under offentligt skifte.

Ved skrivelser af 26. august 1999 til klageren og H opsagde indklagede byggekreditten. Indklagede overgav sagen til inkasso og anmodede i oktober 1999 om foretagelse af udlæg hos klageren og H. H gjorde indsigelse mod indklagedes krav. I et processkrift under fogedsagens behandling afgav indklagede den 6. april 2000 erklæring om, at udlæg blev begæret foretaget for 2.693.715,22 kr., idet indklagede gav afkald på den øvrige del af kravet over for H.

Klageren indgav i september 1999 begæring om frivillig auktion vedrørende hans og H's ejendom. Ved kendelse af 11. maj 2000 nægtede fogedretten at fremme klagerens begæring. Af fogedrettens bemærkninger fremgår blandt andet:

"Som sagen foreligger oplyst må det ubestridt lægges til grund, at [klagerens] bodel, der på tidspunktet for formuefællesskabets ophør bestod af den ham tilhørende ideelle anpart af den faste ejendom, en bil samt pensionsordninger med fradrag af diverse gæld, er negativ.

Det afgørende for, om der kan finde et offentligt skifte sted i henhold til skiftelovens § 64 er herefter, om [H's] bodel er positiv eller negativ.

Efter [H's] forklaring må det lægges til grund, at [H's] bodel alene består af den hende tilhørende ideelle anpart af den faste ejendom med fradrag af gæld vedrørende ejendommen.

Ved opgørelsen af parternes bodele må parternes gæld i relation til ejendommen opføres i deres respektive bodele i det forhold, som parterne i det indbyrdes forhold endeligt skal bære. På det foreliggende grundlag kan fogedretten ikke afvise, at [H's] gæld i relation til ejendommen i det indbyrdes forhold med [klageren] skal nedskrives i forhold til det, der var forudsat af parterne under mødet i skifteretten den 24. august 1999.

Herefter og da ejendommens handelsværdi ikke er godtgjort eller sandsynliggjort finder fogedretten, at der består en ikke uvæsentlig usikkerhed om, hvorvidt [H's] bodel er negativ."

Klageren påkærede fogedrettens afgørelse. Ved kendelse af 16. juni 2000 stadfæstede Østre Landsret fogedrettens kendelse.

Den 26. november 2001 tog skifteretten klageren og H's fællesbo under offentlig skiftebehandling.

Den 12. juni 2002 anlagde klageren via sin advokat sag mod indklagede med påstand om betaling af 213.740,82 kr. Klagerens krav angik erstatning for dobbelt husførelse, omkostninger i forbindelse med berostillelse af byggeri og forsinket opstartsomkostninger samt liggeomkostninger vedrørende den faste ejendom. Indklagede nedlagde påstand om frifindelse.

Ved dom af 14. juni 2002 blev H dømt til at betale indklagede 2.681.205,22 kr. På grundlag heraf opnåede indklagede den 1. oktober 2002 udlæg i H's ideelle andel af den faste ejendom.

Den 4. september 2002 blev retssagen på klagerens anmodning udsat på forelæggelse for Ankenævnet.

Indklagede har oplyst, at man agter at indgive tvangsauktionsbegæring over ejendommen.

Parternes påstande.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om at indklagede tilpligtes at betale 213.740,82 kr. ved sædvanlig procesrente fra retssagens anlæg.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved ensidigt og uden forudgående aftale med ham at have nedskrevet sin fordring på H til 2,5 mio. kr. Dette har haft til følge, at den frivillige auktion over den faste ejendom ikke har kunnet gennemføres.

Som følge af den manglende mulighed for at disponere over ejendommen har han haft udgifter til bolig andet steds.

Han blev afskåret for muligheden for ved auktionen enten at blive frigjort fra sin hæftelse til indklagede eller at overtage ejendommen som eneejer med henblik på at kunne færdiggøre byggeriet af ejendommen.

Indklagede vidste eller burde vide, at nedskrivningen af fordringen mod H ville medføre, at den frivillige auktion ikke kunne gennemføres. Indklagede var på tidspunktet nedskrivningen bekendt med hans begæring om frivillig auktion.

Hans manglende mulighed for at disponere over ejendommen var for indklagede en påregnelig følge af den ensidige nedskrivning af fordringen på H.

Han forbeholder sig endvidere at kræve erstatning, såfremt han ved den endelige deling af fællesboet helt eller delvist mister sin regresret mod H som følge af, at H's nedskrevne hæftelse over for indklagede.

Indklagede har anført, at overtrækket på byggekreditten var etableret ved telefonisk aftaler med klageren og uden H's medvirken, da H var i Moskva under hele forløbet. Det var derfor indklagedes vurdering, at man ikke kunne få dom over H for denne del af gælden.

Det bestrides, at man har handlet ansvarspådragende, hvorfor der ikke foreligger et erstatningsgrundlag.

Det krævede ikke samtykke fra klageren, at indklagede frafaldt at gøre hæftelsen for overtrækket gældende over for H, men klageren og dennes advokat blev underrettet herom.

Der er ikke årsagssammenhæng og adækvans mellem den omstændighed, at man frafaldt en del af kravet over for H og den omstændighed, at klagerens begæring om frivillig auktion ikke blev taget til følge.

Klageren lægger til grund, at han skal disponere over ejendommen, men dette spørgsmål er fortsat uafklaret mere end tre år efter parternes separation som følge af uenighed om salg eller overtagelse af ejendommen.

Klagerens erstatningskrav er udokumenteret og kravet er ikke relevant.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Allerede som følge af, at det ikke kan anses for uretmæssigt i forhold til klageren, at indklagede gav afkald på den øvrige del af kravet mod klagerens tidligere ægtefælle, således at denne ikke hæfter for overtræk på byggekreditten, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.