Frigørelseskonto, lovbestemt frigivelse, overførsel. Modregning.
| Sagsnummer: | 470 /1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Frigørelseskonto
Modregning - pensionskonto |
| Ledetekst: | Frigørelseskonto, lovbestemt frigivelse, overførsel. Modregning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved overførselsanmodning underskrevet af klageren den 19. juli 1993 i Den Danske Banks Klampenborg afdeling og modtaget af indklagedes Charlottenlund afdeling den følgende dag anmodedes om overførsel af klagerens frigørelseskonto hos indklagede "efter frigivelse pr. 2/8". Kontoens indestående var efter fradrag af 40% statsafgift 25.144,59 kr.
Indklagede undlod at foretage overførslen og modregnede den 2. august 1993 25.272,55 kr., hvortil kontoen blev opgjort, i klagerens gæld til indklagede på ca. 500.000 kr. Klageren blev orienteret herom ved skrivelse af 6. august 1993.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale de 25.272,55 kr. til klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagedes modregning er ulovlig, idet loven om frigivelse af frigørelseskonti ikke giver mulighed for modregning i beløbet, som er et pensionsbeløb.
Indklagede har anført, at efter den lovmæssige ophævelse af klagerens konto var nettoprovenuet efter afgiftsberegningen til fri disposition den 2. august 1993. Hermed bortfaldt samtidig den lovmæssige beskyttelse af midlerne imod kreditorforfølgning og dermed også modregning. Formålet med lovændringen var ikke en fortsat binding af midlerne til bestemte formål, men en frigivelse af almindeligt forbrug. Heraf følger ikke nogen begrænsning i indklagedes almindelige adgang til modregning. Af overførselsanmodningen fra Den Danske Bank fremgik, at den vedrørte de den 2. august 1993 frigjorte midler. Tilstedeværelsen af disse midler hos indklagede på frigivelsestidspunktet var således i overensstemmelse med klagerens instruktion.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved § 3 i lov nr. 424 af 25. juni 1993, der trådte i kraft den 1. juli 1993, er bestemt, at indeståender på frigørelseskonti udbetales til kontohaverne fra den 2. august 1993 efter fradrag af en statsafgift på 40% af indeståendet pr. 1. juli 1993, der skal betales inden den 1. august 1993. Ankenævnet finder, at det heraf må følge, at disse konti fra den 1. juli 1993 at regne ikke længere kan betragtes som pensionskonti, men må anses for almindelige indlånskonti, i hvis indeståender pengeinstituttet efter almindelige regler må være berettiget til at foretage modregning fra og med det i loven fastsatte udbetalingstidspunkt. Det bemærkes herved, at retsplejelovens § 512, stk. 3, som i forbindelse med ordinær frigivelse af indeståendet på en pensionskonto ved bindingsperiodens udløb antages at afskære modregning i en periode på tre måneder efter frigivelsestidspunktet, ikke kan anses for analogt anvendelig i den foreliggende situation. Endvidere bemærkes, at indklagede, der først efter den 1. juli 1993 modtog begæringen om kontoens overførsel til et andet pengeinstitut, efter det anførte må anses at have været berettiget til at undlade at efterkomme begæringen med henblik på senere at foretage modregning.
Herefter, og da det er ubestridt, at indklagede havde et større forfaldent tilgodehavende hos klageren, tages denne påstand ikke til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.