Indsigelse mod boligberegning, der dannede grundlag for køb af fast ejendom.
| Sagsnummer: | 162 /1995 |
| Dato: | 30-11-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Boligberegning
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod boligberegning, der dannede grundlag for køb af fast ejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagernes overvejelse om køb af en bestemt bolig rettede de i november 1993 henvendelse til indklagedes Tarup afdeling. Afdelingen udarbejdede en boligøkonomirapport den 15. november 1993, hvorefter klagerne efter køb af den omhandlede ejendom ville have et månedligt dispositionsbeløb på 6.611 kr. efter betaling af prioritetsydelser, skat, varme og øvrige faste udgifter. Rådighedsbeløbet skulle dække leveomkostninger som mad, tøj, lommepenge m.v.
Af afdelingens beregning fremgår, at klager A's årlige indkomst var ansat til 284.500 kr. efter fradrag af 5% bruttoskat. Beløbet tog udgangspunkt i klager A's selvangivelse for 1992. Klager B's indkomst blev ansat til 123.500 kr. svarende til anslået arbejdsløshedsunderstøttelse på 130.000 kr. med fradrag af bruttoskat.
Klagerne besluttede sig for køb af ejendommen og overtog denne pr. 1. februar 1994. Indklagede ydede klagerne et boligkøbslån i denne forbindelse. Lånet var oprindeligt bevilget på 80.000 kr. og ydelserne i forhold hertil indregnet i indklagedes boligøkonomiberegning. Lånet blev endeligt på 116.000 kr. svarende til en merudgift på 150 kr. månedligt.
I foråret 1994 rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet de fandt, at deres rådighedsbeløb var mindre end det, som fremgik af indklagedes beregning fra november 1993. Indklagede bevilgede herefter en ydelsesnedsættelse på lån til indklagede i størrelsesorden 2.000 kr. månedligt.
Klagerne solgte ejendommen med overtagelse 1. september 1994.
Klagerne har oplyst, at klager A's gennemsnitlige månedsløn i 1994 efter fradrag af bruttoskat var 19.860 kr. svarende til en årsløn på 238.328 kr. Klager A's faktiske årsindtægt for 1994 efter fradrag af bruttoskat var 261.756 kr., medens klager B's var 132.636 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 71.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at det hurtigt efter overtagelsen af ejendommen viste sig, at det rådighedsbeløb, som indklagede havde beregnet, ikke holdt stik. De har beregnet rådighedsbeløbet til 5.017,70 kr. I forbindelse med købet af huset anvendte de en samlet opsparing på 95.500 kr.; ved salget modtog de i alt 24.000 kr. Deres tab udgør differencen mellem disse beløb.
Indklagede har anført, at der er forskel på det beløb, klagerne til brug for beregningen oplyste som deres indkomst, og deres faktiske årsindtægt for 1994. Klagernes faktiske bruttoindtægt efter fradrag af bruttoskat var således 394.392 kr., medens deres forventede årsindtægt for 1994 var 408.000 kr. Hertil kommer, at det fremgår af årsopgørelser for 1992, at der var restskat, som blev indregnet ved skatteansættelsen for 1994 med 430 kr. pr. måned, ligesom den månelige ydelse på boligkøbslånet blev 150 kr. større end forventet. Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende, da man alene har handlet ud fra de oplysninger, klagerne forsynede indklagede med. Klagerne er selv skyld i det opståede økonomiske tab, da de valgte at sælge huset i strid med indklagedes råd og på trods af, at der blev bevilget ydelsesnedsættelse på lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl ved udarbejdelsen af boligøkonomirapporten af 15. november 1993.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.