Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning vedrørende aktiehandel.

Sagsnummer: 483 /1999
Dato: 26-06-2000
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Passivitet - værdipapirer/investering
Dørsalgsloven
Ledetekst: Rådgivning vedrørende aktiehandel.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod fondshandler foretaget i 1994.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der hver har en kapitalpensionsordning med tilknyttet værdipapirdepot i indklagedes Svendborg afdeling. M er født i 1940 og H i 1941.

Ved fondsafregninger af 1. februar 1994 blev der fra M's og H's kapitalpensionsdepoter solgt henholdsvis 31 stk. og 24 stk. aktier i Det Danske Luftfartsselskab til kurs 3.450 svarende til en kursværdi på henholdsvis 106.950 kr. og 82.500 kr.

Samtidig blev der til M's kapitalpensionsdepot indkøbt 1.160 stk. aktier i EPA invest til kurs 97, svarende til en kursværdi på 112.520 kr.

Til H's kapitalpensionsdepot blev der indkøbt 485 stk. aktier i Østasiatisk Kompagni til kurs 182, svarende til en kursværdi på 88.270 kr.

Ved fondsafregninger af 25. februar 1994 blev der fra M's kapitalpensionsdepot solgt i alt 270 stk. aktier i Ejendomsselskabet Norden til en kursværdi på i alt 82.875 kr. og indkøbt 462 stk. aktier i Østasiatisk Kompagni til kurs 172, svarende til en kursværdi på 79.464 kr.

Primo 1999 rettede klagerne henvendelse til indklagede vedrørende handlerne i februar 1994.

Kursværdien af værdipapirerne i M's kapitalpensionsdepot udgjorde pr. 31. december 1993 304.200 kr. Heraf udgjorde værdien af aktierne i ejendomsselskabet Norden 68.850 kr., og værdien af aktierne i Det Danske Luftfartsselskab 72.540 kr. Kursværdien af værdipapirerne i H's kapitalpensionsdepot udgjorde pr. 31. december 1993 251.043 kr. Heraf udgjorde kursværdien af aktierne i Det Danske Luftfartsselskab 56.160 kr.

Parternes påstande.

Den 8. december 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at omlægningen af investeringerne i februar 1994 fandt sted på baggrund af uopfordrede telefoniske henvendelser fra indklagedes medarbejder.

Medarbejderen meddelte, at aktierne i Det Danske Luftfartsselskab var i fare for at tabe en væsentlig del af sin værdi, og han anbefalede køb af aktier i EPA Invest. Det blev oplyst, at indklagede via sit engagement med EPA havde indgående kendskab til dette selskab. Om EPA blev der anvendt ordene, at det var "solidt" og om ØK, at det var "guldrandet".

Rådet vedrørende salg af aktierne i Ejendomsselskabet Norden aktierne blev givet, fordi indklagede skønnede, at der ikke var forrentning i selskabet.

De havde tillid til indklagedes råd og fik netop på baggrund af indklagedes uopfordrede henvendelser indtryk af, at indklagede "plejede" værdipapirerne. Der blev imidlertid ikke fulgt op på investeringerne, og efterfølgende indtrådte der et væsentligt kursfald på de købte værdipapirer, mens kursen på de solgte værdipapirer steg.

Som følge af omlægningerne har de lidt et tab på i alt 412.000 kr. fordelt med 270.000 kr. på M's kapitalpensionsdepot og 142.000 kr. på K's kapitalpensionsdepot.

Det bestrides, at de skulle have givet udtryk for, at de ønskede en høj risikoprofil. De har en beskeden overførselsindtægt, og kapitalpensionerne er blevet tegnet med henblik på forsørgelse. Investeringerne burde have været spredt med henblik på at undgå risiko for store tab.

Indklagede har anført, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at klarlægge det forudgående forløb omkring investeringerne i februar 1994. Afdelingen havde imidlertid tæt kontakt med M, som efterlyste indklagedes aktive medvirken til sine investeringer, hvorfor det er misvisende at betegne eventuelle henvendelser som uopfordrede.

Rådgivningen om køb og salg af værdipapirer er alene baseret på indklagedes forventninger til investeringsobjekternes kursudvikling på baggrund af forventningerne til virksomhedernes fremtidige drift og afkast. Der tages på det skarpeste afstand fra, at indklagede ved handlen med EPA aktierne har været påvirket af insiderviden.

Handlerne er sket efter indgående drøftelser, og der er ikke fra indklagedes side udvist fejl eller forsømmelser.

Klagerne har ved passivitet fortabt sine eventuelle indsigelser ved først at reklamere ca. 5 år efter købet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Selv om indklagedes medarbejder ved sine telefoniske henvendelser til klagerne i februar 1994 måtte have overtrådt forbudet i dørsalgslovens § 2, stk. 1, findes klagerne at have fortabt deres ret til at gøre ugyldigheden efter lovens § 3 gældende ved først at gøre indsigelse mod aktiehandlerne ca. 5 år efter disses gennemførelse.

Det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder ved sin rådgivning af klagerne forud for deres beslutning om at sælge aktierne i Det Danske Luftfartsselskab og Ejendomsselskabet Norden og købe aktier i Østasiatisk Kompagni og EPA invest har begået fejl eller i øvrigt har udvist en ansvarspådragende adfærd. Det bemærkes herved, at klagerne måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at de selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.