Spørgsmål om kendelse opfyldt af indklagede.
| Sagsnummer: | 244 /1997 |
| Dato: | 10-10-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Opfyldelse af afgørelse fra Ankenævnet
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kendelse opfyldt af indklagede. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved Ankenævnets kendelse af 7. maj 1997 i sag nr. 455/1996 blev indklagede tilpligtet at betale et beløb til klageren opgjort som differencen mellem salgsprovenuet af klagerens ejendom på 185.386,95 kr. og gælden i henhold til klagerens og dennes tidligere ægtefælles fælles engagement med indklagede pr. 31. december 1994 på i alt 165.138,24 kr. med tillæg af rente frem til den 14. juni 1995. Det således beregnede beløb skulle udbetales til klageren med tillæg af rente efter renteloven fra den 14. juni 1995.
I forlængelse af en samlivsophævelse mellem klageren og dennes ægtefælle ultimo 1994 erklærede klageren sig indforstået med at indfri sin og ægtefællens fælles engagement med indklagede. De pågældende fælles konti fortsatte efter samlivsophævelsen i ægtefællens navn. Den 14. juni 1995 foretog indklagede modregning i det fulde salgsprovenu fra klagerens ejendom til indfrielse/nedbringelse af de tidligere fælles konti, hvis samlede gæld i mellemtiden var blevet forøget. For så vidt angår de nærmere omstændigheder henvises til sagsfremstillingen i sag nr. 455/1996. Ankenævnet fandt ikke, at klageren hæftede for den forøgelse af engagementet, der fandt sted ved ægtefællens dispositioner efter den 31. december 1994 på de tidligere fælles konti.
Ved skrivelse af 19. juni 1997 fremsendte indklagede en check til klageren på 3.892,62 kr. I skrivelsen beregnede indklagede renten på fællesengagementet fra 1. januar til 14. juni 1995 til i alt 9.663,24 kr., hvorefter differencen mellem ejendomsprovenuet og gælden i henhold til fællesengagementet pr. 31. december 1994 med tillæg af renter blev opgjort til 10.485,47 kr. Beløbet skulle retteligt være 10.585,47 kr., idet der er en sammentællingsfejl i indklagedes opgørelse. Det til klageren udbetalte beløb fremkom ved, at indklagede fratrak et beløb på 7.185,35 kr. og tillagde procesrente af 3.300 kr. (10.485 - 7.185). For så vidt angår beløbet på 7.185,35 kr. henviste indklagede til en opgørelse over udgifter på klagerens ejendom i foråret 1995, som var trukket på de tidligere fælles løbende konti.
Ved klageskema af 30. juni 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at opfylde Ankenævnets kendelse af 7. maj 1997.
I sin henvendelse til Ankenævnet har klageren bl.a. anført, at renten af den samlede fælles gæld pr. 31. december 1994 i perioden 1. januar - 14. juni 1995 er beregnet for højt af indklagede og retteligt bør opgøres til 7.689,62 kr. Det er endvidere hendes opfattelse, at fradraget på i alt 7.185,35 kr. i indklagedes opgørelse er i strid med Ankenævnets kendelse af 7. maj 1997.
Ved skrivelse af 1. august 1997 til Ankenævnet har indklagede fastholdt sin opgørelse af 19. juni 1997 og har yderligere forbeholdt sig ret til at kræve det udbetalte beløb på 3.892,62 kr. tilbagebetalt. Indklagede har begrundet forbeholdet med, at et sælgerpantebrev i ejendommen på oprindeligt 145.000 kr., som blev udstedt til ægtefællen af klageren i forbindelse med dennes overtagelse af ejendommen, den 26. april 1993 var blevet lagt til sikkerhed for, hvad ægtefællen til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig. På baggrund af pantsætningen og en nu fremlagt skrivelse af 1. februar 1995 til klagerens advokat, hvor indklagede erklærede sig indforstået med at kvittere pantebrevet til aflysning af tingbogen ved modtagelse af nettoprovenuet fra ejendomshandlen, er det indklagedes opfattelse, at man var berettiget til at modregne det fulde provenu til dækning af både fællesgælden og ægtefællens særgæld.
Ankenævnets bemærkninger:
Af Ankenævnets vedtægter § 11, stk. 1 og 2 fremgår, at et indklaget pengeinstitut er bundet af Ankenævnets kendelser med mindre pengeinstituttet inden 4 uger efter Ankenævnets afsendelse af den enkelte kendelse skriftligt meddeler Ankenævnet, at det ikke ønsker at være bundet af kendelsen.
Indklagede har ikke givet meddelelse til Ankenævnet om, at man ikke ønsker at være bundet af kendelsen af 7. maj 1997 i sag nr. 455/1996, og indklagede er derfor bundet af kendelsen. Ankenævnet finder det kritisabelt, at indklagede har vægret sig ved at opfylde Ankenævnets kendelse. Det bemærkes i øvrigt, at indklagede hverken var fremkommet med opgørelsen over udgifter på klagerens ejendom i foråret 1995 på 7.185,35 kr. eller oplysningen om, at indklagede havde betinget sig modtagelse af nettoprovenuet fra ejendommen for at kvittere pantebrevet til aflysning under Ankenævnets behandling af den sag, der blev afgjort ved kendelsen af 7. maj 1997. Idet Ankenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte indklagedes beregning af renterne på fællesgælden på i alt 9.663,24 kr., bør indklagede inden 4 uger uden forbehold betale klageren 10.585,47 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 14. juni 1995 til betaling sker og med fradrag af det allerede udbetalte beløb på 3.892,62 kr.
Som følge heraf