Spørgsmål om hvorvidt indklagede var berettiget til at tilbageføre fejlagtigt krediterede pantebrevsydelser.
| Sagsnummer: | 218 /1996 |
| Dato: | 08-01-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Pantebreve - administreret af pengeinstitut
Tilbageførsel |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hvorvidt indklagede var berettiget til at tilbageføre fejlagtigt krediterede pantebrevsydelser. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Som en del af sin arv på ca. 200.000 kr. efter sin far fik klageren i oktober 1986 udlagt et pantebrev. Klageren overlod administrationen af arven til indklagedes Espergærde afdeling.
I begyndelsen af 1992 anmodede klageren indklagede om at sælge pantebrevet, hvis restgæld da var ca. 25.000 kr.
Den 18. februar 1992 underskrev klageren transporterklæring vedrørende salg af pantebrevet. Salgsprovenuet blev den 6. marts 1992 indsat på klagerens konto hos indklagede. Ved en fejl fra indklagedes side blev pantebrevsdepotet ikke afmeldt i forbindelse med salget, hvilket medførte, at opkrævningen af terminsydelserne fortsatte frem til december termin 1994.
Den 15. december 1994 sendte pantebrevets debitors pengeinstitut 14.764,31 kr. til indklagede til indfrielse af pantebrevet. Den skete fejl blev herefter opdaget og beløbet herunder december terminen 1994 blev returneret.
I juni 1995 anmodede debitors pengeinstitut indklagede om at foranledige 15.350 kr. returneret til debitor. Beløbet udgjorde fem ydelser af à 3.070 kr., som klageren havde modtaget. Ved skrivelse af 26. s.m. gjorde indklagede klageren opmærksom på, at debitor havde anmodet om tilbagebetaling af de 15.350 kr.
Ved skrivelse af 10. august 1995 protesterede klageren over for indklagede mod tilbagebetaling af beløbet.
Den 30. oktober 1995 returnerede indklagede beløbet til debitors pengeinstitut og hævede samme dag 15.350 kr. på klagerens konto, på hvilken klagerens nettoløn samme dag var indgået med 11.929,20 kr. Kontoens saldo var herefter 4.079,05 kr. (negativ). Klageren modtog ikke særskilt underretning om hævningen, men denne fremgik af et kontoudtog udskrevet den følgende dag.
Af kontoudtog og posteringsoversigt for klagerens konto fremgår, at overtrækket på klagerens konto i tidsrummet den 30. oktober til 21. november 1995 steg fra 4.079,05 kr. til 14.366,03 kr. Ved skrivelse af 22. november 1995 meddelte indklagede klageren, at hans dankort til kontoen var spærret. Den negative saldo på klagerens konto var efter debitering af bl.a. renter 14.897, 08 kr. pr. 31. december 1995.
Under en yderligere korrespondance med indklagede afviste klageren, at indklagede havde været berettiget til at hæve de 15.350 kr. Indklagede overgav sagen til inkasso, hvorefter indklagedes advokat indgav stævning til retten i Helsingør med påstand om betaling af 14.897,03 kr. med rente 16 % p.a. fra 31. december 1995. Sagen er af retten udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at genindsætte 15.350 kr. på hans konto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i foråret 1993 henvendte sig til indklagede for at sælge det omhandlede pantebrev, som stadig fremgik af depotoversigten pr. ultimo 1992. Indklagede oplyste, at man ikke kunne finde pantebrevet. Indklagede hævede det beløb, der skulle tilbagebetales debitor, på hans konto uden forudgående meddelelse. Han blev først opmærksom herpå ved en efterfølgende henvendelse til indklagede, som først ikke ville tillade ham at hæve yderligere på kontoen. Han finder indklagedes krav er uberettiget, idet han i god tro har modtaget de omhandlede pantebrevsydelser.
Indklagede har anført, at pantebrevet blev solgt i februar 1992. Klageren er derfor forpligtet til at tilbagebetale de pantebrevsydelser, som klageren efterfølgende modtog. Klageren har modtaget meddelelse om, at terminsydelserne indgik på hans konto. Klageren kan ikke have været i god tro ved modtagelsen af pantebrevsydelserne, idet det var klagerens eneste pantebrev, som blev solgt i foråret 1992. Jf. herved også Ankenævnets kendelse i sag 616/1995.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at overførslerne af de fem pantebrevsydelser til klagerens konto beroede på en fejl, og at det samlede beløb på 15.350 kr. således ikke tilkom klageren. Ankenævnet finder, at klageren burde have været klar over, at der var tale om fejlagtige krediteringer, om hvilke klageren endvidere modtog særskilt underretning i forbindelse med ydelsernes betaling. Under disse omstændigheder findes klageren at have været forpligtet til at tilbagebetale de med urette modtagne beløb.
Ankenævnet finder det imidlertid kritisabelt, at indklagede uden forudgående meddelelse til klageren debiterede beløbet på dennes konto, og det var uberettiget at debitere beløbet på klagerens konto i det omfang, kontoen derved kom i overtræk. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør genindsætte beløbet på klagerens konto med valør den 30. oktober 1995. Indklagede har herefter et krav mod klageren på betaling af 15.350 kr., ud over hvad klageren i øvrigt måtte skylde indklagede. Da den negative saldo på klagerens konto er opstået på grund af indklagedes kritisable (og til dels uberettigede) debitering af de 15.350 kr., finder Ankenævnet, at indklagede alene har været berettiget til sædvanlig procesrente af beløbet fra sagens anlæg ved retten i Helsingør.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger tilbageføre 15.350 kr. til klagerens konto med valør 30. oktober 1995 og anerkende, at indklagedes krav på tilbagebetaling alene kan kræves forrentet med procesrente fra sagens anlæg. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.