Spørgsmål om erstatning for betalt afgift til Staten i forbindelse med ophævelse af ratepension og aldersopsparing i utide
| Sagsnummer: | 417 /2020 |
| Dato: | 01-09-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Ratepension - ophævelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for betalt afgift til Staten i forbindelse med ophævelse af ratepension og aldersopsparing i utide |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens krav om, at Sparekassen Kronjylland skal betale erstatning for betalt afgift til Staten i forbindelse med, at hans aldersopsparing og ratepension blev ophævet i utide.
Sagens omstændigheder
I efteråret 2017 blev klagerens engagement i et andet pengeinstitut overført til Sparekassen Kronjylland, hvor klageren blandt andet fik en konto nr. -063. Klageren drev erhvervsvirksomhed via et selskab, som fik en erhvervskredit nr. -180 i sparekassen.
Klageren er født i 1961.
Den 17. oktober 2017 underskrev klageren aftaler og generelle vilkår om aldersopsparing og ratepension i sparekassen.
Af aftalen om alderspension fremgik blandt andet:
”…
Udbetaling
Kontoens indestående kan tidligst udbetales til kontohaver ved det fyldte 60 år og senest ved kontohavers fyldte 75 år, jf. generelle vilkår, pkt. 3.
Generelle vilkår
Vedlagt Sparekassen Kronjyllands generelle vilkår for aldersopsparing”, der er gældende for denne aftale. Jeg erklærer hermed at have modtaget vilkårene, og at Sparekassen Kronjylland har gennemgået vilkårene med mig.
…”
Af sparekassens ”Generelle vilkår for alderspension” fremgik blandt andet:
”…
3. Udbetaling
Kontoens indestående kan tidligst udbetales, når kontohaveren er fyldt 60 år og skal senest udbetales 15 år efter, at kontohaver når pensionsudbetalingsalderen. Kontohavers pensionsudbetalingsalder fremgår af skemaet nedenfor:
|
Fødselsdato |
Pensionsudbetalingsalder |
|
… |
… |
|
01.07.1960 - 31.12.1962 |
62 |
|
… |
… |
…
6. Kreditorbeskyttelse
Ratepensionen kan ikke overdrages til eje, sikkerhed eller på anden måde gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditorers side.
…
7. Skatte og afgiftsregler
Der er ikke fradragsret for indbetalinger.
Ved udbetaling efter at kontohaver når pensionsudbetalingsalderen, ved varigt nedsat arbejdsevne, ved livstruende sygdom, ved godkendt tidligere pensionsalder eller ved død udbetales opsparingen uden afgift til staten.
…
Udbetales kontoens indestående på et andet tidspunkt, dvs. i strid med aftale[n]s bestemmelser, skal der betales en endelig afgift på 20 pct. til staten.
…”
Af aftalen om ratepension fremgik blandt andet:
”…
Udbetaling
Rateudbetaling aftales til at starte senest den 01-11-2037. …
Kontohaver kan ændre udbetalingstidspunktet og udbetalingsperiodens længde indtil dagen før den første rateudbetaling.
…”
Af sparekassens ”Generelle vilkår for ratepension” fremgik blandt andet:
”…
3. Udbetaling
Opsparingen udbetales til kontohaver i overensstemmelse med aftalen.
Raterne skal udbetales over mindst ti år og kan tidligst starte, når kontohaver er fyldt 60 år. Rateudbetalingen skal senest slutte i kalenderåret 25 år efter, at kontohaver når pensionsudbetalingsalderen. Kontohavers pensionsudbetalingsalder fremgår af nedenstående tabel:
|
Fødselsdato |
Pensionsudbetalingsalder |
|
… |
… |
|
01.07.1960 - 31.12.1962 |
62 |
|
… |
… |
…
6. Kreditorbeskyttelse
Ratepensionen kan ikke overdrages til eje, sikkerhed eller på anden måde gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditorers side.
…
7. Skatte og afgiftsregler
Fradrag for indbetalinger - fradragsloftet
Du får fradrag for indbetalinger på ratepensioner …
…
Beskatning af udbetalinger
Rateudbetalinger beskattes som personlig indkomst, …
...
Udbetales kontoens indestående hel eller delvis på et andet tidspunkt, det vi sige i strid med aftalens bestemmelser, skal der betales en endelig afgift til staten på 60 pct. af udbetalingen. …
…”
Den 7. juni 2018 underskrev klageren en erklæring om udbetaling af aldersopsparing. Heraf fremgik blandt andet:
”…
Jeg ønsker min aldersopsparing udbetalt i utide.
Jeg ønsker DKK 400.000,00 af ovennævnte aldersopsparing udbetalt hurtigst muligt med fradrag af 20 % afgift til staten. Der beregnes gebyr for deludbetaling på DKK 875,00.
Jeg har i forbindelse med denne udbetaling læst vedlagte ”Vejledning ved udbetaling og afgiftsberigtigelse af Aldersopsparing”.
Jeg ønsker del af ovennævnte aldersopsparing udbetalt til min konto, reg. nr. […], kontonr. [-063].
…”
Af sparekassens ”Vejledning ved udbetaling og afgiftsberigtigelse af Aldersopsparing” fremgik blandt andet:
”…
1. Udbetaling når du har nået den aftalte pensionsalder
Når du har nået den aftalte pensionsalder, kan du få din aldersopsparing udbetalt uden afgift.
2. Udbetaling på grund af godkendt tidligere pensionsalder
Udbetaling kan tidligst ske ved en godkendt tidligere pensionsalder.
Udbetaling af en aldersopsparing på grund af en godkendt tidligere pensionsalder kan ske uden afgift.
…
8. Udbetaling af aldersopsparing i utide
Alle øvrige udbetalinger, som ikke er omfattet af reglerne ovenfor, og som ikke opfylder betingelserne i Pensionsbeskatningsloven, betragtes som udbetalinger i utide.
…”
Ifølge kontoudskriften for klagerens aldersopsparing blev der den 12. juni 2018 hævet 80.000 kr. vedrørende statsafgift og udbetalt 320.000 kr. De 320.000 kr. blev indsat på klagerens konto nr. -063. Samme dag blev beløbet videreoverført til selskabet.
Henholdsvis den 31. oktober 2018, 19. november 2018 og 27. december 2018 underskrev klageren nye erklæringer om udbetalinger fra alderspensionen.
Den 28. maj 2019 underskrev klageren en betinget erklæring om udbetaling af sin ratepension i sparekassen. Af erklæringen fremgik blandt andet:
”…
Jeg ønsker min ratepension i Sparekassen Kronjylland udbetalt i utide
Jeg ønsker ovennævnte ratepension udbetalt den 15-10-2019 med fradrag af 60 % afgift til staten. Der beregnes gebyr for udbetaling på DKK 0,00.
…
Jeg ønsker ovennævnte ratepension udbetalt
Til min konto nr. [-063]
Udbetaling sker alene, hvis bevilget overtræk på 200.000 kr. ikke er indfriet pr. 01-10-2019.
…”
Ifølge kontoudskriften for klagerens aldersopsparing blev der den 4. juni 2019 hævet 127.900 kr. vedrørende statsafgift og udbetalt 511.692,13 kr. De 511.692,13 kr. blev indsat på klagerens konto nr. -063. Samme dag blev beløbet videreoverført til selskabet.
Den 25. juni 2019 underskrev klageren en ny erklæring om udbetaling af sin ratepension i utide. Af erklæringen fremgik blandt andet:
”…
Jeg ønsker min ratepension i Sparekassen Kronjylland udbetalt i utide
Jeg ønsker ovennævnte ratepension udbetalt den [dato mangler] med fradrag af 60 % afgift til staten. Der beregnes gebyr for udbetaling på DKK 0,00.
…
Jeg ønsker ovennævnte ratepension udbetalt
Til min konto nr. [-063]
…”
Ifølge kontoudskriften for klagerens ratepension blev der den 28. juni 2019 hævet 356.460 kr. vedrørende statsafgift, hvorefter klageren fik udbetalt 237.646,52 kr. Saldoen på ratepensionen var herefter 0 kr. De 237.646,52 kr. blev indsat på klagerens konto nr. -063. Samme dag blev beløbet videreoverført til selskabet.
Klageren har under sagen fremlagt følgende tre mails fra banken til ham:
|
Dato |
Tekst |
|
22. november 2019 |
”Du har ikke sendt det materiale, som du skulle have afleveret d. 01.11.19, ligesom du ikke har besvaret vores henvendelser. |
|
2. december 2019 |
”Der er betalt 7.000 kr. fra din private konto i dag. Din private konto er derfor i overtræk med ca. 8.000 kr. Det er ikke acceptabelt, da din konto ikke må være i overtræk. |
|
2. december 2019 |
”Jeg har åbnet for adgang til netbank. Så der kan hæves fra kontoen igen via netbank. |
Klagerens svar på de pågældende mails er ikke fremlagt.
Parternes påstande
Den 21. oktober 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal betale erstatning.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen har handlet i strid med god pengeinstitutskik ved at tilskynde ham til at ophæve pensionsordninger før tid med deraf følgende betaling af afgift, kort tid før disse kunne have været ophævet afgiftsfrit.
Hans motiv til at acceptere ophævelsen af pensionerne og deraf følgende afgiftsbetaling var en forståelse med sparekassen om, at der til gengæld blev stillet kreditfaciliteter til rådighed for ham. Denne forudsætning brast, da sparekassen opsagde hans kassekredit.
Han har ikke haft andet motiv til at give sparekassen adgang til midler, der ellers var undtaget for kreditorforfølgning, og indbetale afgiftsbeløb af betydelig størrelse umiddelbart før pensionsordningerne kunne have været ophævet afgiftsfrit, hvilket må have stået klart for sparekassen.
Han stillede midlerne til rådighed for sparekassen under den forventning, at han til gengæld ville have fortsat adgang til sine kreditfaciliteter. Dette var imidlertid ikke tilfældet, hvilket illustreres af de fremlagte mails om afvisning af regninger, genåbning af netbanken efter at sparekassen havde lukket adgang til denne, og lukning af adgangen til kassekreditten på grund af overtræk på privatkonto.
Den 30. november 2018 anmodede sparekassen ham om at overveje at ophæve aldersopsparingen, hvilket han afslog.
Den 17. december 2018 sendte revisor en periodebalance med overskud på 450.000 kr.
Den 27. februar 2019 anmodede sparekassen ham om på ny om at overveje at ophæve aldersopsparingen
Den 19. november 2019 meddelte sparekassen, at dispositionsretten over kreditten blev inddraget.
Den 18. marts 2020 meddelte sparekassen, at kassekreditten blev ophævet pr. 1. maj 2020.
Som følge af ophævelsen af pensionerne har han lidt tab dels i form af forhøjet skattebetaling og dels i form af, at midler, der under andre omstændigheder ville være kreditorbeskyttede, blev stillet til rådighed for sparekassen.
Selvom sparekassen fik ellers utilgængelige midler stillet til disposition, ophævede den kort tid efter hans kreditfaciliteter.
Sparekassen har i hele perioden haft virksomhedspant i fakturaer for minimum 1,5 mil. kr. samt pant i hans ejendom.
Sparekassens handlemåde var i strid med god pengeinstitutskik, jævnfør lov om finansiel virksomhed § 43, og dette har civilretlige konsekvenser i form af erstatningsansvar, jævnfør herved lov om finansiel virksomhed § 43 a.
Hans erstatningskrav opgøres som summen af de betalte afgiftsbeløb, som kunne have været sparet, hvis ophævelsen havde afventet, at han fyldte 60 år.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en endelig bevisførelse vil kræve, at der afgives vidneforklaring/partsforklaring. En sådan vidneforklaring kan ikke finde sted for Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Sparekassen Kronjylland anført, at klageren selv anmodede om og underskrev erklæringer om udbetaling af aldersopsparing og ratepension i utide. Klageren var bekendt med og accepterede, at udbetaling i utide medførte forhøjet afgift til Staten. Klageren har således ikke lidt et erstatningsberettiget tab som følge af sine egne anmodninger om udbetaling i utide.
Sparekassen har spurgt klageren direkte, om han virkelig ønskede udbetalingerne foretaget.
Sparekassens handlemåde har ikke været i strid med god skik.
Sparekassen havde ikke adgang til de udbetalte pensionsmidler. Midlerne blev indsat på klagerens konto, og klageren valgte selv hvilke regninger/kreditorer, der skulle betales med de udbetalte pensionsmidler. Selskabets kredit blev ikke nedbragt i forbindelse med udbetalingerne fra klagerens pensioner. Alle udbetalingerne blev efter klagerens valg anvendt til drift og betaling af regninger. Hvis selskabets drift ikke af klageren var blevet tilført likviditeten/beløbene fra de ophævede pensioner, ville driften i selskabet ikke have genereret tilstrækkelig likviditet til betaling af regninger. Det var således klagerens beslutning at få udbetalt pensionerne, således at driften i hans selskab kunne fortsætte.
I hele perioden, hvor klageren har været kunde i sparekassen, har der været udfordringer i forhold til likviditeten i selskabet, og der har i den forbindelse være afholdt flere møder, hvor både klageren og dennes revisor har deltaget.
Sparekassen bevilgede overtræk på erhvervskreditten ad flere gange, uanset at lovet regnskabsmateriale ikke blev fremsendt og ikke var i overensstemmelse med det meddelte.
Erhvervskreditten blev ikke opsagt. Kreditten var gældende indtil 1. september 2020, idet der forinden skulle ske genforhandling med henblik på eventuel forlængelse. Sparekassen præciserede over for klageren, at en genforhandling om forlængelse skulle bero på færdiggjort regnskab for 2019 samt balance for 1. kvartal 2020.
Kreditten blev indfriet i forbindelse med, at klageren den 15. juli 2020 solgte sin faste ejendom. I forbindelse med salget frigav sparekassen et ejerpantebrev på 600.000 kr., der havde været pantsat til sparekassen til sikkerhed for engagementet.
Klagers engagement blev ikke opsagt. Klager valgte selv at flytte sine konti, som blev opgjort i august og december 2020.
Alle udbetalinger fra pensioner skete i 2018 og 2019. Klageren fylder først 60 år i oktober 2021. Da pensionerne blev ophævet, var der således mere end to år til udbetaling uden ekstra statsafgift. Uanset om en ratepension bliver udbetalt som et engangsbeløb før eller efter det fyldte 60 år, vil dette altid ske med betaling af 60% afgift til Staten, idet udbetaling af ratepension uden den store afgift alene kan ske ved udbetaling i rater over mindst 10 år.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at klagen skal afvises.
Klageren, der er født i 1961, var kunde i Sparekassen Kronjylland. Klageren drev erhvervsvirksomhed via et selskab, som også var kunde i sparekassen.
I 2018 og 2019 blev der efter anmodninger fra klageren foretaget udbetalinger fra klagerens aldersopsparing og ratepension i sparekassen.
På baggrund af de erklæringer, som klageren underskrev i forbindelse med udbetalingerne, finder Ankenævnet, at klageren var fuldt ud klar over, at der, som følge af at udbetalingerne skete i utide, skulle betales forhøjet afgift til Staten, hvilket klageren heller ikke har bestridt.
Klageren disponerede selv over de udbetalte beløb, som han overførte til selskabets engagement.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen i forbindelse med pensionsudbetalingerne gav et løfte til klageren om bestemte kreditfaciliteter. Ankenævnet finder heller ikke, at sparekassen var eller burde have været bekendt med, at klageren forudsatte dette.
Mod sparekassens benægtelse finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at sparekassen uberettiget skulle have opsagt klagerens engagement eller skulle have afskåret ham fra at disponere over engagementet.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen på utilbørlig måde pressede klageren til at ophæve pensionerne i utide.
Klageren får herefter ikke medhold i sin påstand om, at sparekassen helt eller delvist skal godtgøre ham afgiftsbeløbene.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.