Låneoptagelse. Økonomisk rådgivning. Overbelåning.
| Sagsnummer: | 20810093 |
| Dato: | 22-03-2010 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Marie Hyldahl, Per Englyst, Mads Laursen |
| Klageemne: |
Lånetilbud - øvrige spørgsmål
Rådgivning - ansvar Overbelåning |
| Ledetekst: | Låneoptagelse. Økonomisk rådgivning. Overbelåning. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde et lån på 1.734.000 kr. til det indklagede institut. I 2006 og 2007 drøftede klageren og instituttet flere gange klagerens økonomi og muligheder for at optage lån til køb af bil og hus i Toscana. Instituttet udarbejdede i maj 2007 en totaloversigt til klageren, som viste konsekvenserne ved at optage et lån på 4.150.000 kr., hvoraf et restprovenu på 1.500.000 kr. skulle anvendes til delvis dækning af terminsydelserne frem til 2016. I juni 2007 fik klageren tilbudt et variabelt forrentet lån på 4.150.000 kr. med renteloft på 5 pct. Lånet blev udbetalt den 4. juli 2007. Låneprovenuet blev anvendt til klagerens køb af en bil og et hus i Toscana. Endvidere blev der indfriet et banklån, og klageren udtog kontant 136.157 kr., således at restprovenuet til dækning af terminsydelser endte med at blive 1.083.843 kr. Klageren rejste efterfølgende gennem sin advokat erstatningskrav, idet hun påberåbte sig sin økonomiske situation og overbelåning af ejendommen, som aktuelt ikke kunne sælges uden tab.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte hendes tab ved salg af ejendommen. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at statuere overbelåning og bemærkede, at udviklingen i ejendomsprisen var klagerens økonomiske risiko. Flertallet fandt, at det bevismæssigt måtte komme instituttet til skade, at der var uklarhed om omfanget af rådgivningen om de usikkerhedsmomenter, der er knyttet til et nedsparingslån, og at klageren kun kunne anses for at være rådgivet om nedsparingslånet, i det omfang Totaloversigten indeholdt oplysninger, som en almindelig låntager må antages at have eller burde have forstået. Flertallet fandt, at klageren måtte eller burde have forstået, at der var tale om et nedsparingslån, og at der til Totaloversigten var knyttet en vis usikkerhed, navnlig til de variable parametre. Da oplysningerne i Totaloversigten var givet uden forbehold, kunne de med rimelighed af klageren opfattes som et tilsagn om, at terminsydelserne frem til ca. udgangen af 2016 kunne afholdes af delprovenuet og afkastet heraf. Klageren havde imidlertid disponeret sådan, at delprovenuet blev reduceret til 1.083.843 kr., og derfor kunne klageren efter flertallets vurdering herefter alene forvente, at terminsydelserne kunne afholdes i hvert fald til udgangen af 2013. Efter flertallets beregninger ville delprovenuet i det væsentlige være opbrugt med udgangen af 2011. Flertallet stemte derfor for at fritage klageren fra at betale terminsydelser på lånene i 2012 og 2013. Mindretallet fandt, at det måtte det have formodningen for sig, at Totaloversigten var blevet gennemgået eller i hvert fald drøftet mellem parterne i forbindelse med oversigtens udlevering. Under hensyntagen til den usikkerhed, der er ved sådanne økonomiske fremskrivninger, fandt mindretallet ikke, at Totaloversigten indeholdt urigtige eller misvisende forudsætninger for fremskrivningen, som kunne bebrejdes instituttet. Mindretallet stemte derfor for at frifinde instituttet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at fritage klageren for at betale terminsydelser på de to obligationslån hos institut 1 i 2012 og 2013.
Sagen er efterfølgende forligt.