Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk. Videregivelse af NemID oplysninger efter telefonisk henvendelse. Nemkonto overflyttet til tredjemands konto i andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 119 /2020 |
| Dato: | 17-11-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jimmy Bak, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Nemkonto Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk. Videregivelse af NemID oplysninger efter telefonisk henvendelse. Nemkonto overflyttet til tredjemands konto i andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | Bank Norwegian |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for lån, der blev optaget med klagerens NemID.
Sagens omstændigheder
Klageren har oplyst, at han havde givet sit telefonnummer til en kvinde, som han var kommet i kontakt via en datingside. Efterfølgende blev han ringet op af en forvrænget mandsstemme, der sagde noget uforståeligt, ligesom han modtog sms’er, hvoraf det blandt andet fremgik, at han var blevet hacket. Klageren har fremlagt kopi af denne sms-dialog. Den 3. januar 2020 blev han ringet op af en person, T, der udgav sig for at komme fra en afdeling i Rigspolitiet, der sikrede data i samarbejde med Datatilsynet. T oplyste, at han var blevet ringet op af et pengeinstitut, P1, som oplyste, at der var blevet oprettet en falsk låneansøgning i klagerens navn, at klagerens telefon ville være under aflytning, og at han skulle bruge klagerens nøglekort til brug for den videre efterforskning. T meddelte, at der skulle reageres hurtigt for at få stoppet lånet, hvorfor han straks skulle bruge en kopi af klagerens nøglekort. Klageren har endvidere oplyst, at han spurgte, hvordan han kunne være sikker på, om T var fra politiet, og at T forsikrede ham om dette og oplyste, at klageren næste dag kunne ringe til den lokale politigård. Klageren søgte på T’s navn på LinkedIn, hvor en politibetjent med T’s navn fremgik. Klageren har oplyst, at han derefter opgav sine NemID oplysninger til T og sendte et billede af sit nøglekort til T.
Den 29. januar 2020 modtog Bank Norwegian en ansøgning om et lån på 90.000 kr. med klagerens oplysninger. Klageren har oplyst, at ansøgningen var behæftet med fejl, idet hans navn var stavet forkert, at den opgivne e-mail adresse var forkert, og at de opgivne telefon- og kontonumre ikke tilhørte ham. Banken har oplyst, at den efter en samlet vurdering tilbød et lån på 400.000 kr., men at det valgte lånebeløb blev 90.000 kr. svarende til det ansøgte beløb.
Den samme dag kl. 21.57 blev der med klagerens NemID underskrevet en låneaftale om et lån til klageren på 90.000 kr. i banken. Af bankens Almindelige betingelser for lån, der var en del af gældsbrevet, fremgik blandt andet:
”… Ansøgning og kreditoplysninger
Låntageren/ansøgeren må udfylde en ansøgningsformular i ansøgningsprocessen til Bank Norwegian eller dennes repræsentant. Ud over de oplysninger låntager selv har opgivet til Bank Norwegian, vil Bank Norwegian også indhente oplysninger fra offentligt tilgængelige registre. Det kan f.eks. være fra Det Centrale Personregister (CPR), SKAT, kreditoplysningsbureauer som RKI kreditinformation A/S og Debitor Registret A/S etc. …
Legitimationskontrol
Ved at legitimere sig elektronisk med NemID bekræfter låntageren, at oplysningerne i ansøgningsformularen er korrekte. Bank Norwegian eller dennes repræsentant har ret til at kontrollere, at oplysningerne i ansøgningen samt eventuel efterspurgt tillægsdokumentation er korrekt.
…
5) NemKonto
Bank Norwegian kan benytte NemKonto til udbetalinger. Folketinget har i maj 2007 vedtaget en lov, der også giver private udbetalere som Bank Norwegian mulighed for at bruge NemKonto-systemet i forbindelse med udbetalinger til låntager.
Meningen med den nye ordning er at effektivisere betalinger fra Bank Norwegian til låntager. For Bank Norwegian som virksomhed er det nu ikke længere nødvendigt løbende at indhente og opdatere dine kontooplysninger, da opdaterede oplysninger allerede findes i NemKonto-systemet. Omvendt vil låntager ikke længere skulle huske at meddele til Bank Norwegian, hvis låntager får nyt kontonummer. Dette indebærer dog, at der mellem NemKonto-systemet og Bank Norwegian sker en elektronisk udveksling af dit NemKonto-nummer. …
Praktisk foregår en betaling ved, at vi i forbindelse med en forestående udbetaling til låntagers NemKonto, indgiver en betalingsmeddelelse til NemKonto systemet. Hvis låntager er en fysisk person, vil låntager i betalingsmeddelelsen være identificeret ved dit CPR-nummer, såfremt låntager har givet samtykke til, at vi må anvende dette, eller såfremt vi efter lovgivningen i øvrigt har ret til at behandle personnumre. NemKonto-systemet påfører herefter automatisk betalingsmeddelelsen til låntagers registrerede NemKonto-nummer, og tilbagesender betalingsmeddelelsen inklusive kontonummeret til os, hvorefter vi kan foretage udbetalingen af det skyldige beløb til låntagers NemKonto. …”
Den næste dag ringede klageren til politiet, som oplyste, at der ikke var en betjent med T’s navn, som havde kontaktet klageren.
Den 30. januar 2020 anmeldte klageren sagen til politiet.
Klageren ringede endvidere til en række penge- og låneinstitutter for at undersøge, om der var forsøgt optaget lån i hans navn. Klageren har fremlagt en liste over resultatet af hans henvendelser. Af listen fremgår, at otte penge- og låneinstitutter havde afvist at yde lån, og at der ud over lånet i Bank Norwegian var ydet et lån på 95.000 kr. i kreditselskabet Entercard. Klageren har oplyst, at han i forbindelse med henvendelsen til institutterne blev gjort opmærksom på, at T havde oprettet en såkaldt ”Ungkonto” konto -507 i et andet pengeinstitut, P2, og registreret denne konto som hans Nemkonto, og at Bank Norwegian oplyste, at låneprovenuet var udbetalt til denne konto.
Den 31. januar 2020 blev lånet udbetalt til konto -507 i P2. Klageren har oplyst, at kontoen ikke tilhører ham.
Den 31. marts 2020 indgav klageren klage til Ankenævnet over Bank Norwegian og Entercard. Ankenævnets sekretariat afviste klagen over Entercard begrundet i, at selskabet er et udenlandsk kreditselskab og dermed ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence.
I en e-mail af 24. juni 2020 til politiet spurgte klagerens advokat til sagens status. I en e-mail af 25. juni 2020 svarede politiet:
”… vi pt. efterforsker sagen hvor [klageren] er oprettet som forurettet og at vi kan se en sammenhæng med andre lignende sager vedr. bedrageri, hvor modus operandi er ens med [klagerens] sag.
Efterforskningen af sagerne er dog på et indledende stadie, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses, om der er mistænkte i sagerne.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Bank Norwegian skal frafalde sit krav vedrørende lånet.
Bank Norwegian har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at der er tale om bedrageri. Det fremgår af politiets e-mail af 25. juni 2020, at han er forurettet i sagen og har været udsat for en forbrydelse. Det bestrides, at han har været medvirkende til låneoptagelsen, eller at han ved sin handlemåde har accepteret indgåelsen af låneaftalen.
Han ikke har handlet uagtsomt. Han troede, at han forhindrede identitetstyveri ved at udlevere sine oplysninger til politiet. T forsikrede ham om, at han var fra politiet og netop ville hindre, at klageren blev udsat for bedrageri. Han fik endvidere bekræftet T’s identitet via LinkedIn, før han opgav sine oplysninger. Mange andre blev udsat for samme bedrageri, hvilket understøtter, at T fremstod troværdig, samt at det er naturligt at adlyde politiet.
Han gav ikke T fuldmagt til at optage lån på sine vegne. Det følger af aftalelovens § 30, at en viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burde indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side. Banken har ikke løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger et fuldmagtsforhold.
Han anmeldte straks sagen til politiet, da han blev opmærksom på svindlen. Sagen efterforskes fortsat af politiet, der har oplyst, at der er 30 lignende sager med samme sagsforløb, og som er udbetalt til samme konto. Politiet har telefonisk oplyst, at der er flere mistænkte, herunder indehaveren af den pågældende konto, hvor låneprovenuet blev indbetalt til. Det er politiets opgave at efterforske sagen, hvorfor han hverken kan angive eller dokumentere, hvem der har misbrugt hans identitet.
Bankens ansøgningsproces var mangelfuld. På baggrund af den manglefulde ansøgningsproces skal han ikke hæfte for lånet. Der var en række fejl i låneansøgningen, blandt andet den anføre e-mailadresse. Banken foretog ikke den fornødne kundeidentificering og undersøgelse af låntager, før udbetaling af pengene. Ved en sådan undersøgelse ville det være blevet opdaget, at de anførte oplysninger i ansøgningen var ukorrekte. Banken burde have sikret sig, at det var den samme person, som var låntager og modtager af låneprovenuet. Den anførte konto i lånansøgningen og den konto som pengene blev udbetalt til, var en ”Ung [?]” konto, som ikke tilhører ham. Hans fødselsdato og fødselsår er anført på lånansøgningen. Han er født i 1966 og har ikke adgang til at oprette en ”Ung” konto.
En lang række pengeinstitutter har afvist optagelse af lån i hans navn, da de har overholdt sikkerhedsprocedurerne for udbetaling af lån.
Han modtog ingen meddelelser om lånet og modtog ikke oplysning om fortrydelsesret.
Han er hverken aftaleretligt bundet eller erstatningsansvarlig over for banken. Banken må bære tabet og forsøge at få sit tab dækket hos T. Hvis Ankenævnet skulle finde, at han er aftaleretligt bundet eller erstatningsansvarlig, tilkommer låneprovenuet ham.
Der er sket en uautoriseret betalings-/hævetransaktion. Retsvirkningen heraf er, at betaleren kan kræve det hævede beløb tilbageført fra udbyderen jf. betalinglovens §§ 99 og 100, jf. også Ankenævnets afgørelse i sag 207/2019, der har et identisk sagsforløb. Han har ikke udvist groft uforsvarlig adfærd. Hvis Ankenævnet måtte komme frem til, at han har udvist groft uforsvarlig adfærd, hæfter han for maksimalt med kr. 375, subsidiært kr. 8.000 jf. betalinglovens § 100 stk. 3 og 4.
Bank Norwegian har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en vurdering af sagen vil kræve bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. Låneaftalen blev indgået ved brug af klagerens personlige NemID. Klageren har ikke fremlagt relevant materiale, der dokumenterer, at han ikke skulle have indgået aftalen og har ikke dokumenteret, hvem der skulle have misbrugt hans identitet, eller hvem der var den endelige modtager af det udbetalte lån. Der er ikke afsagt dom, og det er ikke oplyst, om politiet har fundet en gerningsperson. Det kan således ikke fastslås, i hvilken grad klageren har været medvirkende til låneoptagelsen. Banken tilbød et højere lånebeløb end det ansøgte. En gerningsperson ville have taget imod udbetaling af så højt et lånebeløb som muligt, hvis der var tale om misbrug.
Bank Norwegian har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har oplyst, at han selv videregav sit kodeord og nøglekort til en uvedkommende tredjemand, hvilket er i direkte strid med betingelserne for NemID.
Klageren hæfter på baggrund af et fuldmagtsforhold mellem ham og T. Klageren har tilgængeliggjort og overladt sine personfølsomme oplysninger til tredjemand på en sådan måde, at han ved sin handlemåde har accepteret indgåelsen af låneaftalen. Klageren har medvirket i en sådan grad, at han har givet en tredjemand fuldmagt til at optage lån på hans vegne med bindende virkning.
Hvis det lægges til grund, at klageren ikke indgik låneaftalen, hæfter klageren direkte over for banken som følge af betydelig uforsigtighed. Klageren er ansvarlig for lånet på erstatningsretligt grundlag. Alene det forhold, at en debitor udleverer koden til sit personlige NemID, er efter retspraksis tilstrækkeligt til at statuere uforsigtighed og en deraf afledt forpligtelse. Det er alment kendt, at hverken politiet, banker eller andre offentlige myndigheder vil bede om at få udleveret oplysninger om eller kodeord til NemID, hverken over telefonen eller ved personligt fremmøde. NemID skal udelukkende anvendes til at identificere en person på nettet. I retspraksis er det anset for uagtsomt at dele kodeordet med sin ægtefælle. Derfor må det anses for en større grad af uagtsomhed at dele kodeordet til NemID over telefonen med en ukendt person, uanset hvem denne person udgiver sig for at være.
Der er ikke tale om en uautoriseret transaktion.
Bankens ansøgningsproces er ikke mangelfuld. I ansøgningsskemaet bliver kunden bedt om at komme med fyldestgørende oplysninger, herunder indkomst, gæld, boligforhold, osv. Herefter bliver der foretaget en automatisk kontrol, hvor kundens oplysninger bliver kontrolleret ved opslag i de registre, banken har tilgang til, f.eks. Experian og eSKAT. Hvis opslag i registre og modellen viser, at kunden bør kunne betjene et lån, så får kunden et foreløbigt og betinget tilbud om lån. Alle lån hos banken bliver i tillæg gennemgået manuelt, før lånet bliver udbetalt.
Ankenævnets bemærkninger
Den 29. januar 2020 blev der med klagerens NemID optaget et lån på 90.000 kr. i Bank Norwegian. Låneansøgningen blev modtaget hos Bank Norwegian den 29. januar 2020. Låneaftalen blev underskrevet med klagerens NemID samme dag kl. 21.57. Låneprovenuet blev indsat på en konto tilhørende en tredjemand i et andet pengeinstitut, som klagerens Nemkonto var overflyttet til. Den 30. januar 2020 anmeldte klageren sagen til politiet, der fortsat efterforsker sagen.
Klageren har anført, at de omhandlede dispositioner ikke er foretaget af ham eller med hans samtykke. Klageren har oplyst, at han under et telefonopkald fra en mand, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet, blev narret til at udlevere sine NemID oplysninger og sende et billede af sit NemID nøglekort.
Ankenævnet finder, at der mangler oplysninger om kontohaveren til den konto, som lånet blev udbetalt til samt oplysninger om de digitale spor, som transaktionerne har efterladt. Disse oplysninger kan formentlig kun fremskaffes via en politimæssig efterforskning.
Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter forklaring fra parterne og eventuelle vidner, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.
Ankenævnet afviser derfor klagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage